Særligt for børnefamilier med en kræftsyg forælder
Når en børnefamilie rammes af kræft, kan det påvirke alt fra roller, behov og praktik i hverdagen til tanker om forældreskab, parforhold og fremtid. På denne side kan du finde råd og materialer om det hele.
Som forælder berørt af kræft står du i en særlig situation. Og uanset om du er kræftpatient, tidligere kræftpatient eller pårørende i en børnefamilie, skal du vide, at du ikke er alene.
På denne side kan du læse mere om vores nye materiale 'Forældreæsken' til børnefamilier, hvor mor eller far har fået kræft.
Du kan også finde gode råd til, hvordan I som børnefamilie kan bruge jeres netværk og barnets dagtilbud/skole.
Spørgsmålskort til forældre
Hvad kan være godt at vende med sine nærmeste, når man som børnefamilie står i en ny livssituation med kræft – og alt det, der følger med?
'Forældreæsken' indeholder 71 samtalekort alt fra praktik og ønsker i hverdagen til tanker om forældreskab, parforhold og prioriteringer. Spørgsmålene kan bruges af både den kræftsyge (eller tidligere kræftsyge) forælder og dennes medforælder, kæreste, ven eller anden voksen pårørende.
Her kan du snart finde spørgsmålskortene som PDF og som lydfiler
Bog til forældre
Med Forældreæsken følger også en bog med erfaringer fra andre forældre i en lignende situation og gode råd til at tale med sine børn.
Her kan du snart finde bogen som PDF.
English?
The book, including a user guide for the Parent box, will soon be published here.
Ræk ud til daginstitution, skole med mere
På vej
Ræk ud til dit netværk
På vej
Mere viden: Støt børn gennem et sygdomsforløb
Man kan gøre meget for at hjælpe børn og unge gennem en forælders kræftsygdom. Vigtigst af alt er omsorg og kærlighed og en genkendelig hverdag.
Personlig rådgivning: Brug Kræftlinjen
Du er velkommen til at ringe eller skrive til Kræftlinjen, hvis du har spørgsmål om kræft eller brug for rådgivning og støtte. Her taler og skriver du med professionelle rådgivere. Kræftlinjens gratis rådgivning er for alle voksne over 18 år, der er berørt af kræft.
Kampagne: 'Kræft er ikke for børn'
Med kampagnen 'Kræft er ikke for børn' arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at sikre bedre og mere effektiv behandling for de børn og unge, der rammes af kræft, et godt liv efter sygdommen og for at støtte de tusindvis af børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.
Støt børn i mødet med hospitalet
Mødet med hospitalet kan være en overvældende oplevelse for et barn. Derfor tilbyder ’Hospitalet i børnehøjde’ aktiviteter og materialer, der kan hjælpe med at åbne samtaler om børns sanser og oplevelser på hospitalet.
Find materialerne