Guide til dit arrangement med fællessang
Fællessang samler os, skaber gode minder og giver musikalske oplevelser på tværs af generationer. På denne side finder du inspiration og tips til at arrangere et fællessangsarrangement – uanset om det er i boligforeningen, på plejehjemmet, i skolen, på festivalen eller til en privat sammenkomst.
Arrangementstyper, der egner sig til fællessang
Fællessang kan kobles på mange forskellige typer arrangementer og tilpasses både store og små fællesskaber. Det kan være:
- Kulturelle arrangementer: Festivaler, sommerkoncerter og biblioteksevents
- Skole og institution: Klassens morgensang, forårskoncerter, sommerafslutninger og temadage
- Lokale fællesskaber: Beboerhuse, boligforeninger og højskoleaftener
- Private sammenkomster: Fødselsdage, familiefester og jubilæer
Find sangene, du har brug for
Med udgangspunkt i Musik For Livet Sangskat har du adgang til en række hjælpemidler, der gør det nemt at planlægge og gennemføre fællessang. Du kan til de fleste sange finde følgende elementer:
- Sangtekst: Så kan alle deltagere kan følge med
- Noder: Til musikere, der vil spille live
- Sangtekst til storskærm: Tekster som er lavet specielt til at fungere på storskærm
- Sangtekst til mobilen: Tekster, der er lavet specielt til at fungere på en mobiltelefon
- Underlægningsmusik: Færdige backingtracks, som gør det nemt at synge uden live-instrumenter
- Syng med-versioner: Optagelser med guide-stemme, der gør det nemt at følge melodien
Tips til et vellykket fællessangsarrangement
- Gør sangene tilgængelige: Del tekster på skærm, print eller via mobil, så alle kan følge med
- Vælg kendte sange: Start med sange, som de fleste deltagere sandsynligvis kender
- Skab variation: Skift mellem rolige og mere energiske sange for at skabe et godt flow
- Involvér deltagerne: Del op i grupper, og lav kanon, eller måske er der nogen der tør synge solo?
- Brug musikalsk støtte: Syng med-versioner og backing-tracks gør det lettere at holde flow og rytme
- Hav en plan B: Hvis teknikken driller, kan simple sange med simple rytmer altid holde energien oppe
Eksempel på program for et fællessangsarrangement
Her er en idé til, hvordan et program kan se ud for et arrangement på 60–90 minutter:
- Velkomst (5 min) – Kort introduktion, hvor formålet med fællessangen præsenteres, og alle får sangark eller adgang til digitale skærme
- Opvarmningssange (10–15 min) – Lette, kendte sange, der skaber tryghed og stemning
- Tema- eller sæsonsange (15–20 min) – Sange, der passer til årstid, højtider eller temaet for arrangementet
- Pause (5–10 min) – Deltagerne kan synge med på et par korte, sjove sange, mens der serveres kaffe eller snacks
- Fokus på fællesskab (15–20 min) – Sange, hvor alle kan deltage og eventuelt ledsages af musikere eller backingtracks
- Afslutning (5–10 min) – En kendt, opløftende sang, der runder arrangementet af på en høj note
Er I klar til fællessang og fælleskab i den gode sags tjeneste?
Tilmeld jer Musik For Livet nu og gør en forskel for kræftramte børn og unge. Når I er tilmeldt, kan I med fordel oprette en indsamling, så I har et nyttigt og nemt værktøj til at samle penge ind til jeres arrangement.