Typiske spørgsmål om Musik For Livet
Er I klar til Musik For Livet? Ellers er det nemt at blive klogere på det praktiske. Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, der oftest dukker op.
Ja, I kan downloade og bruge forskellige materialer i jeres markedsføring, som viser, at I er med i Musik For Livet.
Indsamlingsbøtterne er forbeholdt Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.
I er meget velkomne til at anvende jeres egne indsamlingsbøtter eller sparegrise og f.eks. sætte Musik For Livet-støttelogo på.
Når I har oprettet en online-indsamling på siden her, kan I få en QR-kode til jeres indsamling, som I også kan sætte på jeres egen indsamlingsbøtte.
Virksomheder kan give donationer på jeres indsamlingsside og fx betale med betalingskort. Eller overføre via MobilePay eller bank.
Er donationerne på 5.000 kr. eller derover, kan vi hjælpe med at sende virksomheden en faktura på beløbet, som efterfølgende sættes ind på jeres indsamling. Send en mail til barn@cancer.dk med link til jeres indsamling, virksomhedsnavnet, virksomhedens CVR-nr. og adresse, kontaktperson og beløbet.
I kan aflevere pengene på forskellige måder:
I kan oprette en online-indsamling - læs her, hvordan I gør
I kan overføre pengene på MobilePay 993232 (skriv jeres arrangements navn og by i kommentarfeltet)
I kan overføre pengene via bank til reg. nr. 4183 og konto 10858860 (skriv jeres arrangements navn og by i kommentarfeltet)
Musik For Livet arrangementer kan gennemføres på mange forskellige måder, og der vil være forskel afhængig af, om jeres indsamling af penge er et supplement til en arrangement, eller om det er hovedformålet. Vi anbefaler, at I laver et budget, når I planlægger et arrangement, hvor Musik For Livet indgår, så I har overblik over forventede indtægter og udgifter. Har I udgifter til afholdelsen af arrangementet, skal de selvfølgelig dækkes af jeres indtægter. I skal dog være opmærksomme på følgende:
- Når I kommunikerer, at et beløb fra entrebilletten eller fra salg af forplejning mv. går til indsamlingen - eller hvis der samles støttebeløb ind via et privat MobilePay-nummer - skal disse beløb overføres til jeres online indsamling. Støttebeløb kan ikke gå til dækning af udgifter. Publikum har i god tro købt/doneret i forventning om, at pengene går til indsamlingen
- Når der er indbetalt støttebeløb på jeres online indsamling (eller via Musik For Livets MobilePay eller bankkonto), er det ikke muligt at trække beløb ud fra indsamlingen til dækning af udgifter
- Forsøg gerne at få nogle eller alle jeres udgifter sponseret af lokale virksomheder
- Hvis jeres arrangement mod forventning ender med at give underskud, har Kræftens Bekæmpelse ikke mulighed for at dække underskuddet
Musik For Livet arrangementerne i 2026 foregår primært i maj-juni. I den periode vil vi fra Kræftens Bekæmpelse markedsføre Musik For Livet i udvalgte medier. Kig i jeres kalendere allerede nu og overvej, om I skal være med i Musik for Livet her i maj-juni 2026. Kan det på ingen måde passe, er I selvfølgelig også velkomne til at gennemføre jeres arrangementer uden for Musik For Livet månederne.
I kan koble Musik For Livet på et allerede planlagt arrangement eller et nyt arrangement. Indsamlingen kan således være et supplement til jeres arrangement, eller indsamlingen kan være selve hovedformålet. I afgør helt selv, hvor meget indsamlingen skal fylde før, under og efter koncerten.
Vælger I at lade arrangementet være en del af Musik For Livet, starter I med at tilmelde jer HER. I skal også oprette en online-indsamling HER (link til online-indsamling). Og så er det helt op til jer, hvor meget I vil gøre for at samle penge ind.
Nej, når I deltager i og tilmelder jer Musik For Livet, er I er omfattet af Kræftens Bekæmpelses indsamlingstilladelse, og I må bruge logoerne og de øvrige materialer til Musik For Livet.
Ikke som udgangspunkt. Der er dog enkelte forbehold, man skal være opmærksom på.
Når I deltager i Musik For Livet, er I omfattet af Kræftens Bekæmpelses aftaler med KODA og Tekst & Node. Det betyder, at I både kan synge og spille musikken – og samtidig kopiere og uddele sangark eller vise en tekst på en storskærm til fællessang. Dette gælder, når I bruger sange fra Musik For Livet Sangskat.
Vælger I at synge og spille sange, der ikke er med i Musik For Livet Sangskat – er det også helt fint. Vælger I derimod at bruge sange, der ikke er en del af Musik For Livet Sangskat og samtidig kopiere og uddele sangtekster eller vise tekster på en storskærm, så er I ikke dækket ind under Kræftens Bekæmpelses aftaler. I dette tilfælde skal I selv lave en aftale med organisationen Tekst & Node.
I skal være opmærksomme på, at uddannelsesinstitutioner (f.eks. kommuneskoler, privatskoler, musikskoler, gymnasier mv.), som har en abonnementsordning med Koda, der indeholder koncerter, allerede har en gyldig licens til arrangementerne. I disse tilfælde henstiller vi til, at I bruger de allerede eksisterende abonnementsordninger.
Spillesteder, arrangører, musikforeninger og lignende skal blot indberette arrangementerne på normal vis.
Har I spørgsmål, som I ikke kan finde svar på her på siden, er I velkomne til at kontakte os på barn@cancer.dk eller på tlf. 35 25 77 50.
Efter arrangementerne skal I overføre det indsamlede beløb – gerne senest to måneder efter afholdelse af arrangementet.
Har I har brugt Musik For Livet Sangskat og kopieret og uddelt sange til fællessang, eller vist sange på en skærm, skal I skrive til barn@cancer.dk og oplyse, hvor mange mennesker, der var til jeres arrangement. Dette er for, at rettighedshaverne kan blive betalt for brug af deres sange.