Foreninger, skoleklasser, sportsklubber og andre interesserede kan som noget nyt sælge skrabelodder til fordel for børn og unge ramt af kræft samtidig med, at I tjener op til 14 kr. pr. solgt lod.
Foreninger, skoleklasser, sportsklubber og andre interesserede kan som noget nyt sælge skrabelodder til fordel for børn og unge ramt af kræft samtidig med, at I tjener op til 14 kr. pr. solgt lod.
Få de helt nye skrabelodder i Bamselotteriet sendt direkte til din postkasse, vind en af de mere end 100 skønne gevinster og støt børn og unge ramt af kræft
Kræft kan ramme alle, store som små, unge som ældre. Børn kan både blive pårørende og kræftpatienter. Uanset hvad er kræft ikke for børn.
Hvert år får 200 børn i Danmark kræft. Heldigvis overlever 4 ud af 5 børn. Det er en medicinsk succeshistorie, at behandlingen redder livet for så mange. Men de høje doser af stråler og kemoterapi, som behandlingen ofte består af, betyder desværre også, at 50 procent af børnekræftoverlevere oplever senfølgesygdomme senere i livet.
Kræft er ikke for børn og unge. Vi arbejder for en bedre og mere effektiv behandling for børn og unge, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de 24.000 børn, som har en far eller mor, der har kræft.
Giv et bidrag og støt de 6.200 børn og unge som hvert år bliver ramt af kræft.
Hver en krone gør en forskel.
Støt med et valgfrit beløb til MobilePay 33 24 53.
For 375 kr. giver du fx. en test af et nyt kræftlægemiddel i et celleeksperiment.
SMS BARN til 1422 og støt med 50 kr.
En let og hurtig måde at give de berørte børn håb.
Winnie og Martins lille søn fik hjernekræft: 'Lige meget hvad der skete, ville vi blive sammen'
De færreste ved det, men i registre med mange års indsamlede data gemmer der sig en verden af viden. For krydser man – som forskere i Kræftens Bekæmpelse gør – viden på tværs af registre, kan man få livsvigtig viden om børnekræftoverlevere.
Forskere på Rigshospitalets BørneUngeKlinik har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg til et projekt, hvor kræftramte skolebørn kan bevare kontakten med deres skoleklasse ved hjælp af en robot.
Det er kun sonden i næsen, der afslører, at Millads er alvorligt syg. Trods dropstativet og kemobehandlingerne tager han gerne en svingom med sygeplejerskerne eller tonser op og ned ad hospitalsgangene på børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Han er med mors egne ord ’en rigtig krudtugle’, og i dag er det hans 4 års fødselsdag.
For 1-årige August og hans familie åbnede sig en ny og uønsket verden af hospitalsindlæggelser og behandlinger, da en meget sjælden kræfttype pludselig vendte op og ned på familiens hverdag. Men med en indædt tro på, at August ville blive rask, kom de igennem sygdommen.
Selv inde i et sygt barn, gemmer sig et legesygt barn. Sådan var det også for 5-årige Albert, der fik leukæmi for et år siden. Flest dage under behandlingen ville han bare tilbage til vennerne i børnehaven for at lege. Heldigvis er han tilbage i dag, selvom han stadig mangler 12 måneder af sin behandling.
Kræft er ikke for børn,
fordi de ikke er klar til at håndtere alvorlig sygdom og død
Hvad betyder en kræftsygdom for børns relationer og fysiske formåen senere i livet? Forskningsprojektet skal løse de sociale konsekvenser, som mange børn oplever efter kræft.
OmSorg arbejder for at hjælpe børn i sorg. Det gælder både børn, der selv har kræft, og børn, der oplever, at en i deres familie bliver alvorligt syge eller dør. Sorggrupper i skoler er et af indsatsområderne.
I dag overlever 4 ud af 5 børnekræftpatienter, men mange af dem lider desværre af senfølger efter deres kræftbehandling. I øjeblikket forskes der i fysiske senfølger efter børnekræft.
Kræft er ikke for børn,
fordi de ikke selv har nogen indflydelse på risikofaktorerne