Køb en sød perleæske til efterårshyggen og støt børn ramt af kræft

Kræft er ikke for børn

Kræft kan ramme alle, store som små, unge som ældre. Børn kan både blive pårørende og kræftpatienter. Uanset hvad er kræft ikke for børn.

Hvert år får 200 børn i Danmark kræft. Heldigvis overlever 4 ud af 5 børn. Det er en medicinsk succeshistorie, at behandlingen redder livet for så mange. Men de høje doser af stråler og kemoterapi, som behandlingen ofte består af, betyder desværre også, at 50 procent af børnekræftoverlevere oplever senfølgesygdomme senere i livet.

Kræft er ikke for børn og unge. Vi arbejder for en bedre og mere effektiv behandling for børn og unge, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de 24.000 børn, som har en far eller mor, der har kræft.

Mød børnene og de unge

Vi har levet med kræften, men ikke efter den

Som delebarn, med fast adresse på Bornholm, krævede det lange behandlingsforløb en del mere koordination, og at alle hjalp til, da den 5-årige Dicte fik konstateret leukæmi. Trods de store omvæltninger – også i familiedynamikkerne – har positiviteten heldigvis været noget af det, der har fyldt mest - takket være især Dicte.

16-årige Jacob: Musikterapien hjalp mig, når jeg var trist

Hvert år er ca. 500-600 børn og unge i behandling for kræft. En musikterapeutforsker fra Aarhus Universitetshospital har startet et projekt, hvor musikterapi skal hjælpe kræftramte børn og unge nemmere igennem deres kræftbehandling. En af deltagerne er 16-årige Jacob Ingemann Christensen.

Det lignede et bygkorn i Vilmas øje, men viste sig at være kræft

I sommeren 2020 blev livet vendt op og ned for Vilmas familie. Som lyn fra en klar himmel fik den dengang 8-årige Vilma konstateret kræft over øjeæblet og skulle straks i gang med kemo- og strålebehandling.

Det går din støtte blandt andet til

Når du støtter Kræft er ikke for børn, går din støtte til forskning, forebyggelse og patientstøtte

Forskning: Sociale konsekvenser af børnekræft

Hvad betyder en kræftsygdom for børns relationer og fysiske formåen senere i livet? Forskningsprojektet skal løse de sociale konsekvenser, som mange børn oplever efter kræft.

Patient- og pårørendestøtte: OmSorg

OmSorg arbejder for at hjælpe børn i sorg. Det gælder både børn, der selv har kræft, og børn, der oplever, at en i deres familie bliver alvorligt syge eller dør. Sorggrupper i skoler er et af indsatsområderne.

Forskning: Senfølger efter børnekræft

I dag overlever 4 ud af 5 børnekræftpatienter, men mange af dem lider desværre af senfølger efter deres kræftbehandling. I øjeblikket forskes der i fysiske senfølger efter børnekræft.

Nyheder

Læs sidste nyt om forskning, forebyggelse og patientstøtte på børnekræftområdet.

  • I et totalt kaos er det vigtigt, at pædagogerne i vuggestuer og børnehaver er med til at vise vejen med en klar plan. Pædagogerne vil rigtig gerne hjælpe, men kan opleve at mangle redskaber, viser ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Nyt undervisningsmateriale på vej.

  • Når tusindevis af gymnasie- og erhvervsskoleelever tager hul på et nyt skoleår, bliver det til en skoledag helt uden røg og tobak. Ifølge ny lov skal skoletiden være røgfri på alle ungdomsuddannelser. Rektorer og direktører bakker talstærkt op om de nye regler, som ifølge Kræftens Bekæmpelse vil ændre rygekulturen på skolerne.

  • Alkohol skal være sværere at få fat i – særligt for unge. Det mener flere og flere danskere, ifølge Kræftens Bekæmpelse, der glæder sig over den stigende opbakning til strammere regler for alkohol. Alkohol er hvert år skyld i mindst 1800 tilfælde af kræft herhjemme.

  • Nationalt projekt om senfølger efter børneleukæmi på tværs af landets fire børnekræftafdelinger styrkes yderligere med ny donation fra Kræftens Bekæmpelse.

  • Børn og unge, der lever med en alvorligt syg forælder, kæmper langt oftere end deres jævnaldrende med selvmordstanker. De udsættes oftere for mobning, tager mere medicin, har markant større frafald på ungdomsuddannelserne og halter generelt efter i forhold til fysisk og mental sundhed. Det har vi vidst længe. Alligevel har skiftende regeringer afvist at give pårørende børn og unge en lovsikret ret til hjælp. Debatindlæg bragt i redigeret udgave i Politiken torsdag den 18. juni 2021. Af Jens Kristian Gøtrik, bestyrelsesformand i Det Nationale Sorgcenter, Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd og Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelse.

  • Når en familie rammes af børnekræft forandres, afbrydes og forstyrres det kendte hverdagsliv i alvorlig grad. Men det forberedes familierne ikke altid nok på. Ny ph.d. bringer viden til området på baggrund af interviews med børnekræftpatienter, raske søskende, forældre og børnekræftoverlevere fra 104 forskellige familier.

  • Hvert år er ca. 500-600 børn og unge i behandling for kræft. Sygdommen kræver ofte intensiv behandling med kemoterapi, som giver de unge patienter bivirkninger som kvalme, opkast og generelt ubehag. De kan få medicin mod kvalmen, men det er ikke altid, det virker tilstrækkeligt. Derfor har en musikterapeutforsker fra Aarhus Universitetshospital startet et projekt, hvor musikterapi skal hjælpe kræftramte børn og unge til nemmere at komme gennem deres kræftbehandling. En af dem, som deltager i projektet er 16-årige Jacob Ingemann Christensen.

  • I 2019 blev HPV-vaccination indført til drenge, når de fylder 12 år. Drenge født i 2006 og første halvdel af 2007 fik samtidig et midlertidigt tilbud om gratis HPV-vaccination. Men kun 6 ud af 10 har taget imod tilbuddet. Og nu udløber fristen snart. Det er derfor en god idé at skynde sig at bestille tid til HPV-vaccination hos sin læge.

  • Sundhedsstyrelsen kommer nu med en fælles retning for behandlingen af kræft hos børn og unge i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har sammen med forældrerepræsentanter deltaget i arbejdet, og glæder sig over resultatet, der vil styrke samarbejde på området.

  • Det er heldigvis sjældent, at børn og unge rammes af kræft, men hvert år er der alligevel omkring 450 børn og unge i alderen 0 til 24 år, der får en kræftdiagnose. Forskning samt vidensdeling med andre lande har betydet, at chancerne for helbredelse er rigtig gode, men mange må leve med generende eller svære senfølger efter endt behandling.

  • Stor dansk undersøgelse viser, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 pct. blandt kvinder, der fik HPV-vaccinen, før de fyldte 20 år. Forskerne bag tror på, at det kan lykkes stort set at udrydde livmoderhalskræft i Danmark.

  • En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der blandt andre har støttet projektet.

  • Nye tal fra Statens Serum Institut viser stor opbakning til HPV-vaccination med mere end 8 ud af 10 piger og drenge, der tager imod tilbuddet. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over den høje tilslutning. Men endnu flere forældre skal tage imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination til deres børn, hvis vi skal i mål med at udrydde livmoderhalskræft og andre HPV-relaterede kræftformer i fremtiden.

  • Fredag den 5. marts mødes Kræftens Bekæmpelse, regionerne m.fl. med Sundhedsstyrelsen (SST) for at drøfte fremtidens børnekræftbehandling. Fokus for Kræftens Bekæmpelse er, hvordan et bedre samarbejde i sundhedsvæsnet kan sikre, at Danmark også i fremtiden har behandling af høj international kvalitet og med de bedst mulige vilkår for børnekræftfamilier. Forude for mødet har Kræftens Bekæmpelse inviteret børnekræftfamilier til at komme med input.

Vis alle nyheder

Tak til vores samarbejdspartnere

Kræft er ikke for børn Støt nu