Nationalt projekt om senfølger efter børneleukæmi på tværs af landets fire børnekræftafdelinger styrkes yderligere med ny donation fra Kræftens Bekæmpelse.

Børn og unge, der lever med en alvorligt syg forælder, kæmper langt oftere end deres jævnaldrende med selvmordstanker. De udsættes oftere for mobning, tager mere medicin, har markant større frafald på ungdomsuddannelserne og halter generelt efter i forhold til fysisk og mental sundhed. Det har vi vidst længe. Alligevel har skiftende regeringer afvist at give pårørende børn og unge en lovsikret ret til hjælp. Debatindlæg bragt i redigeret udgave i Politiken torsdag den 18. juni 2021. Af Jens Kristian Gøtrik, bestyrelsesformand i Det Nationale Sorgcenter, Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd og Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelse.

Når en familie rammes af børnekræft forandres, afbrydes og forstyrres det kendte hverdagsliv i alvorlig grad. Men det forberedes familierne ikke altid nok på. Ny ph.d. bringer viden til området på baggrund af interviews med børnekræftpatienter, raske søskende, forældre og børnekræftoverlevere fra 104 forskellige familier.

Hvert år er ca. 500-600 børn og unge i behandling for kræft. Sygdommen kræver ofte intensiv behandling med kemoterapi, som giver de unge patienter bivirkninger som kvalme, opkast og generelt ubehag. De kan få medicin mod kvalmen, men det er ikke altid, det virker tilstrækkeligt. Derfor har en musikterapeutforsker fra Aarhus Universitetshospital startet et projekt, hvor musikterapi skal hjælpe kræftramte børn og unge til nemmere at komme gennem deres kræftbehandling. En af dem, som deltager i projektet er 16-årige Jacob Ingemann Christensen.

I 2019 blev HPV-vaccination indført til drenge, når de fylder 12 år. Drenge født i 2006 og første halvdel af 2007 fik samtidig et midlertidigt tilbud om gratis HPV-vaccination. Men kun 6 ud af 10 har taget imod tilbuddet. Og nu udløber fristen snart. Det er derfor en god idé at skynde sig at bestille tid til HPV-vaccination hos sin læge.

Sundhedsstyrelsen kommer nu med en fælles retning for behandlingen af kræft hos børn og unge i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har sammen med forældrerepræsentanter deltaget i arbejdet, og glæder sig over resultatet, der vil styrke samarbejde på området.

Det er heldigvis sjældent, at børn og unge rammes af kræft, men hvert år er der alligevel omkring 450 børn og unge i alderen 0 til 24 år, der får en kræftdiagnose. Forskning samt vidensdeling med andre lande har betydet, at chancerne for helbredelse er rigtig gode, men mange må leve med generende eller svære senfølger efter endt behandling.

Stor dansk undersøgelse viser, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 pct. blandt kvinder, der fik HPV-vaccinen, før de fyldte 20 år. Forskerne bag tror på, at det kan lykkes stort set at udrydde livmoderhalskræft i Danmark.

En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der blandt andre har støttet projektet.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser stor opbakning til HPV-vaccination med mere end 8 ud af 10 piger og drenge, der tager imod tilbuddet. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over den høje tilslutning. Men endnu flere forældre skal tage imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination til deres børn, hvis vi skal i mål med at udrydde livmoderhalskræft og andre HPV-relaterede kræftformer i fremtiden.

Fredag den 5. marts mødes Kræftens Bekæmpelse, regionerne m.fl. med Sundhedsstyrelsen (SST) for at drøfte fremtidens børnekræftbehandling. Fokus for Kræftens Bekæmpelse er, hvordan et bedre samarbejde i sundhedsvæsnet kan sikre, at Danmark også i fremtiden har behandling af høj international kvalitet og med de bedst mulige vilkår for børnekræftfamilier. Forude for mødet har Kræftens Bekæmpelse inviteret børnekræftfamilier til at komme med input.

En del unge kræftpatienter oplever, at det tager lang tid og kræver flere lægebesøg, før de får deres kræftdiagnose. Nogle oplever ligefrem, at de ikke bliver taget alvorligt af deres læge, når de henvender sig. Problemet er kendt. Men løsningerne ligger ikke lige for. Men her eksperternes bedste bud.

I 2019 fik forskere på Rigshospitalets BørneUngeKlinik støtte fra Kræftens Bekæmpelse til et projekt, der skal hjælpe kræftramte skolebørn med at fortsætte undervisningen og bevare kontakten til deres skoleklasse, ved hjælp af en robot. Det seneste års nedlukninger af skolerne har forsinket projektet lidt, men relevansen er ikke blevet mindre af, at flere har været henvist til fjernundervisning

Kræftens Bekæmpelse hilser Sundhedsstyrelsens nye kommissorium for drøftelserne om fremtidens børnekræftbehandling i Danmark velkomment. – Det er positivt, at der lægges op til en hurtigere afklaring for børnekræftfamilierne, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Kræftens Bekæmpelse ser frem til at deltage i drøftelserne.