Støt børn og unge ramt af kræft. Send en SMS med teksten BARN og støt med 100 kr.

Bamselotteriet

Camilla, Hans og Sanne bakker op om Bamselotteriet

Skal dit barns klub, klasse eller forening være med? I tjener 16 kr. pr. solgt lod samtidig med, at I støtter børn og unge ramt af kræft.

Tour de France starter for første gang nogensinde i Danmark 1. juli – og det skal selvfølgelig fejres. Derfor kan du nu glæde børn og familier med den helt særlige perlegaveæske med søde hjælperyttere og andre mønstre fra det store cykelløb.

Kræft er ikke for børn

Kræft kan ramme alle, store som små, unge som ældre. Børn kan både blive pårørende og kræftpatienter. Uanset hvad er kræft ikke for børn.

Hvert år får 380 børn og unge under 25 år konstateret kræft. Heldigvis overlever 6 ud af 7 børn. Det er en medicinsk succeshistorie, at behandlingen redder livet for så mange. Men de høje doser af stråler og kemoterapi, som behandlingen ofte består af, betyder desværre også, at 50 procent af børnekræftoverlevere oplever senfølgesygdomme senere i livet.

Kræft er ikke for børn og unge. Vi arbejder for en bedre og mere effektiv behandling for børn og unge, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de næsten 50.000 børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.

Mød børnene og de unge

En dag var Bedstefar Fisk væk

Kræft er ikke for børn. Alligevel var Maya Paysen kun 8 år gammel, da hun begyndte at samle penge ind til kampen mod den sygdom, der tog Bedstefar Fisk fra hende. Tabet satte dybe spor. Så dybe, at hun i dag, hvor hun går i 8. klasse, bruger mange timer hver uge på at samle penge ind i stedet for at have det sjovt med vennerne. Hvorfor betød hendes bedstefar så meget for Maya? Og hvorfor havde han sådan et mærkeligt navn?

My var kun tre måneder gammel, da hun fik leukæmi: ’Vi havde så svært ved at forstå, hvordan en så uskyldig lille krop kunne nå at blive så syg’

Mange kalder hende for ’Super My’, og det er der en grund til: 6-årige My var kun tre måneder gammel, da hun fik konstateret en sjælden spædbarnsleukæmi. Lægerne gav hende 50 pct. chance for at overleve, fordi Mys lille krop både skulle igennem kemobehandlinger og en kompliceret knoglemarvstransplantation. Det var et voldsomt forløb, men My klarede den.

Simone har mistet sin lillesøster: ’Jeg savner hende hele tiden’

Da 25-årige Simone Brøns Juhl fik at vide, at hendes kræftsyge lillesøster kun havde få måneder tilbage at leve i, satte hun sig et mål. Hun ville sørge for, at søsteren, Sophie, fik sat hak ved flest punkter på listen over ting, hun ville nå, inden hun gik bort. Simone satte derfor sit studie på pause og flyttede ind til forældrene i barndomshjemmet, hvor Sophie ville tilbringe den sidste tid. Det var en hård, men uforglemmelig smuk tid, de fik sammen.

Det går din støtte blandt andet til

Når du støtter Kræft er ikke for børn, går din støtte til forskning, forebyggelse og patientstøtte

Forskning: Sociale konsekvenser af børnekræft

Hvad betyder en kræftsygdom for børns relationer og fysiske formåen senere i livet? Forskningsprojektet skal løse de sociale konsekvenser, som mange børn oplever efter kræft.

Patient- og pårørendestøtte: OmSorg

OmSorg arbejder for at hjælpe børn i sorg. Det gælder både børn, der selv har kræft, og børn, der oplever, at en i deres familie bliver alvorligt syge eller dør. Sorggrupper i skoler er et af indsatsområderne.

Forskning: Senfølger efter børnekræft

I dag overlever 4 ud af 5 børnekræftpatienter, men mange af dem lider desværre af senfølger efter deres kræftbehandling. I øjeblikket forskes der i fysiske senfølger efter børnekræft.

Nyheder

Læs sidste nyt om forskning, forebyggelse og patientstøtte på børnekræftområdet.

  • Når et barn får kræft påvirker det også forældrene, som bliver sat under et stort psykisk pres. Men gør det pres ligefrem forældrene fysisk syge? Det har forskere fra Kræftens Bekæmpelse nu for første gang undersøgt, og svaret ser ud til at være nej. Undersøgelsen peger dog samtidig på, at familier hvor et barn får kræft kan have en række andre sygdomme som ikke umiddelbart hænger sammen med denne stress.

  • Da Anette får brystkræft har det store konsekvenser for familien. Mor er forandret, og angsten for at miste påvirker hendes to piger. Men ingen uden for familien træder til og tager de svære samtaler med børnene.

  • Ny podcasts-serie fra Kræftens Bekæmpelse hjælper voksne til at tage den svære snak med børn, der oplever alvorlig sygdom hos en forælder eller mister mor eller far.

  • Cecilie og Dan gennemlever alle forældres værste mareridt, da deres treårige søn Mingus får leukæmi. Det er en voldsom oplevelse for hele familien – og samtidig oplever de, at mange mennesker trækker sig fra dem af angst for at sige noget forkert.

  • Da Didde får konstateret brystkræft, er al fokus på hende. Ingen ser hendes 14-årige Agnete, og Didde må selv kæmpe for hjælp til sin datter. Hun savner et professionelt system, der støtter børn med syge forældre, når sorg og bekymring melder sig.

  • Jette Milwertz søn Jeppe blev kun 24 år. Sorgen har sat dybe spor i hende. Men med tiden har hun lært at se sorgen i øjnene og finder i dag mening i at hjælpe andre i sorg gennem Kræftens Bekæmpelse i Aarhus.

  • Forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet kan have betydning for børn med kræft. Det viser to nye undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet. Forældrenes sociale forhold kan både føre til ulighed i det diagnostiske forløb og i behandlingen af børns kræftsygdom.

  • Folketingspolitikere bakker op om lovsikret hjælp til børn, der bliver pårørende. For børn, hvis far eller mor bliver syg, får alt for sjældent den støtte, de har brug for. Fantastisk med bred politisk enighed, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

  • Kræftsyge forældre ønsker hjælpe til deres børn og rådgivning i, hvordan de taler med deres børn om sygdommen. Men de fleste får ikke hjælp, viser ny panelundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. I dag drøfter Folketinget, om der skal lovgives på området.

  • En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet har set på, om kvinders brug af p-piller og andre former for prævention med hormoner påvirker risikoen for hjernekræft hos deres børn. Det overordnede resultat viser, at præventionen ikke øger risikoen. Undersøgelsen viser dog et signal ved den type hormonprævention, der gives som indsprøjtninger.

  • Alle børn fortjener at få en god jul. Ikke mindst de børn, der er indlagt i juledagene, og som går gennem en svær tid med sygdom. Én af dem er Mingus på tre år, som for 10 dage siden fik konstateret lymfeleukæmi. For at sprede lidt glæde besøgte julemanden børneafdelingen på Skejby Sygehus, og det fik både Mingus og familien til at glemme sygdommen for en stund.

Vis alle nyheder

Tak til vores samarbejdspartnere

Kræft er ikke for børn Støt nu