Frederik på 2,5 år blev indlagt med lungebetændelse: ”Efter tre timer kom lægen ud og sagde, at han havde leukæmi”

Den 6. november 2015 blev en dag, som Frederik og hans familie aldrig vil glemme. Det hele startede med en lungebetændelse, men forude ventede et 2,5 års behandlingsforløb for leukæmi. Frederik er i dag kræftfri. Han fik sin sidste kemopille den 10. maj 2018, og nu et år efter er det ikke kræften, der fylder, men glæden over at møde de nye skolekammerater.

En uge efter, at Frederik havde fået antibiotika for en lungebetændelse, kom feberen tilbage, og Frederiks mor Monica besluttede at gå til lægen igen. 

”Lægen kunne stadig høre noget på lungerne og blev bekymret for hans blege hud med blå mærker. Vi blev derfor sendt til Holbæk børneafdeling, hvor der skulle tages blodprøver. Efter tre timer kom lægen ud og sagde, at Frederik muligvis havde leukæmi. Med en ambulance blev vi kørt til Rigshospitalet, hvor Frederik blev udredt. Det var den 6. november 2015. En dag som vi aldrig glemmer,” fortæller Monica. 

Efter utallige samtaler med forskellige læger stod situationen klar for både Monica og Allan - deres søn havde kræft. Det var svært at finde mening i, at deres søn på bare 2,5 år var ramt af kræft. Både gode og dårlige dage ventede Frederik, Monica og Allan, der alle blev indlagt i en måned til en start og flere gange året efter. Frederik tog godt imod kemobehandlingerne og trods de dårlige dage med influenza og et immunforsvar i bund, mistede han ikke smilet i øjnene én dag gennem de 2,5 år. Især når Frederiks søskende kom på besøg bredte smilet sig fra øre til øre.

”Frederik fik rigtig meget energi hver gang Signe, Lukas og Benjamin kom på besøg. Selvom han var blevet svag, løb han stadig efter sine søskende, i det omfang han kunne. Han har haft en fantastisk livsglæde hele vejen igennem behandlingsforløbet. Selv da han grundet en virus var isoleret fra andre børn i de seks måneder, fandt han glæde i at lege med sig selv – alle vågne timer blev brugt med Lynet McQueen, spil og film,” fortæller Monica.

Læs mere om børn og unge med kræft

En ny hverdag for hele familien

Bekymringer og frygt kan fylde alt, når man som forældre har et alvorligt sygt barn. Monica og Allan veg ikke fra Frederiks side igennem hele forløbet, hvilket betød, at familien måtte lægge en ny plan for hverdagen. Heldigvis trådte resten af familien til for at passe Frederiks tre søskende.

”Benjamin, Lukas og Signe fik selv lov at vælge, hvem de ville bo hos i familien, og de kom både i skole og børnehave. Deres hverdag blev helt anderledes, da vi ikke var der til at hjælpe. Vi talte sammen mange gange om dagen, og de kom på besøg tre gange om ugen i den måned, vi var indlagt,” fortæller Monica.

Når Monica ser tilbage på den tid, er hun ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre. Benjamin, Lukas og Signe havde hinanden og blev knyttet tættere sammen, og de følte sig aldrig alene. Familiens deltagelse i et familieprojekt med Kræftens Bekæmpelse gjorde også, at der kom en psykolog hjem og snakkede med Frederiks søskende, om hvad der egentlig skete, i slutningen af forløbet.

”Der blev snakket meget med dem under hele forløbet. Både i skolen og i børnehaven havde de bøger om leukæmi, som der blev læst op af, så de fik et rum, hvor der var plads til at tale om sygdommen,” fortæller Monica.

Læs om flerfamilieprojekt for familier med børn ramt af kræft

Der blev snakket meget med børnene under hele forløbet. Både i skolen og i børnehaven havde de bøger om leukæmi, som der blev læst op af, så de fik et rum, hvor der var plads til at tale om sygdommen.

Monica, Frederiks mor

Sidste kemobehandling: Og et skridt tættere på den store rejse

Efter mange måneders behandlinger gik det endelig i den rigtige retning med Frederik. Det betød, at familien kunne planlægge den tur, de havde aftalt at skulle på, når Frederik var kræftfri. 

”Vi havde i starten af behandlingen aftalt, at når Frederik var erklæret rask, skulle vi have tid sammen som familie. Vi sparede op, mens Frederik var i behandling, og vi skulle noget vildt, når Frederik var færdigbehandlet. Børnene var med til at bestemme destinationen. Den 26. juni 2018 fløj vi til New York og havde en måned, hvor vi kørte rundt og nød livet og hinanden i USA,” fortæller Monica. 

”Husk at lege og lave sjov”

Frederik er heldig, hans fysik er ikke påvirket af behandlingerne, hvilket betyder, at han ikke er plaget af fysiske begrænsninger. Dog var det svært for Frederik at starte i børnehave og forstå, at det ikke er meningen, at mor og far skal lege med hele dagen, som de gjorde på hospitalet.

”Frederik har haft mange udfordringer psykisk i forhold til at skulle være alene i børnehave. At skulle give slip på os. Han er først begyndt i børnehaven alene marts 2019,” fortæller Monica.

I dag ét år efter, at Frederik fik sin sidste kemopille, er det heldigvis andet end kræften, der fylder i tankerne. Kræften er blevet udskiftet med spændingen over at kunne kalde sig skoledreng og glæden ved snart at skulle løbe rundt med sine venner på fodboldholdet, som han starter på. Intet afholder Frederik fra at opføre sig som sine jævnaldrende på 5,5 år. Frederik ved lige præcis, hvilke knapper han skal trykke på, når han vil tirre sine brødre, og hvilke kneb der gælder, når han ønsker kærlighed og omsorg fra dem.

Frederik startede livet meget hårdere end hans jævnaldrende, men humøret har han altid holdt højt. Hans budskab til andre kræftramte børn er: ”Selvom det er hårdt, og der er mange dårlige dage, så husk at lege, lave sjov og lav en masse fis og ballade,” siger Frederik og Monica.

Selvom det er hårdt, og der er mange dårlige dage, så husk at lege, lave sjov og lav en masse fis og ballade.

Frederik og Monica

Mød børnene

En misundelsesværdig viljestyrke

Det var en sensommerdag i september 2006, at Rosas tumor på hjernestammen blev opdaget. Rosa var dengang kun 1,5 år gammel. I dag er Rosa 14 år og kræftfri.

My fik leukæmi som 4-årig: Håbet i kærligheden til livet hjalp hende igennem behandlingerne

I dag er My 12 år og kræftfri. My var kun 4 år, da hun en helt almindelig forårsdag fik konstateret akut lymfoblastær leukæmi. Det blev starten på et opslidende kapitel, som ikke kun ramte My, men også hendes mor, far og fire søskende. Dét, der var en selvfølge for jævnaldrende børn, var ikke længere en del af Mys hverdag.

Hjælp og omsorg betyder alt

Sebastian var 8 år, da han fik konstateret den sjældne kræftform Ewing Sarkom, knogle- og bindevævskræft. Inden Sebastian kunne erklæres rask blev det til et år, hvor familien rykkede tættere sammen og oplevede fantastisk omsorg fra deres netværk.

Kræft er ikke for børn Støt nu