Kræft hos børn og unge
Kræft opstår kun meget sjældent hos børn. Hvert år er der cirka 170 børn i alderen 0 til 15 år og omkring 280 unge i alderen 19 til 24 år, der får en kræftdiagnose. Kræft er mange forskellige sygdomme – også når det gælder børn. De to mest almindelige kræftformer, man ser hos børn i alderen 0-14 år, er kræft i hjernen og leukæmi (blodkræft), som tilsammen står for over halvdelen af tilfældene. Dernæst er det lymfekræft, kræft i bindevæv og nyrekræft. For aldersgruppen 15-24 år er modermærkekræft og testikelkræft også blandt de hyppige diagnoser.
Begrænset viden inden for landets grænser
Langt de fleste kræfttilfælde hos børn og unge kender man ikke årsagen til. Men forskningen gør os hele tiden klogere. Blandt andet har man gennem årene kunne påvise, at hvert 5. til hvert 10. barn har udviklet sygdommen på grund af en skade eller forandring i deres arvemateriale. Men da der typisk er tale om, at omkring tre til fem børn og unge får den samme kræftdiagnose årligt, kan det, inden for Danmarks grænser alene, være meget begrænset med viden og erfaringer med hensyn til de forskellige diagnoser og behandlinger. Derfor er der et meget stort fokus på at samarbejde med andre lande om at dele viden og sammen forbedre behandlingerne til de unge kræftpatienter.
Overlevelseschancerne er store i dag
I dag er behandlingsmulighederne generelt blevet meget bedre hos børn og unge. Det samme er overlevelseschancerne. Overlevelsen er steget fra 40 pct. fra før 1960’erne til over 80 procent i dag. Det skyldes mange faktorer men blandt andet samarbejdet på tværs af lande grænser.
Hvad der konkret sker, når et barn får kræft, kommer an på hvilken type kræft, samt hvor meget den har udviklet sig, inden den bliver opdaget. Men for de fleste tilfælde gælder det, at der venter et behandlingsforløb, som strækker sig over flere år – oftest bestående af kemoterapi, strålebehandling og/eller operation.
Senfølger påvirker 50 procent
En anden grund til de gode behandlingsresultater for børn er, at de generelt kan ”tåle” mere behandling end voksne. Det er derfor ofte en meget intensiv behandling som følger med en kræftdiagnose i en ung alder. Mange børnekræftoverlevere lever heldigvis et godt liv efter endt behandling, men den intensive og hårde behandling er desværre også årsag til, at flere end 50 procent af alle børnekræftoverlevere oplever forskellige former for senfølger. Langt fra alle senfølger er lige alvorlige, men det afhænger af kræftformen og den pågældende behandling, men også andre faktorer, som alder og genetik, kan have betydning. Senfølgerne kan opstå mange år efter behandlingen og kan påvirke forskellige områder, som for eksempel vækst og udvikling, syn og hørelse, fertilitet eller kognitive aspekter.
I Danmark arbejder forskere og læger fortsat intensivt på at blive klogere på, hvorfor sygdommen rammer børn og unge, samt hvordan behandlingen kan blive endnu bedre. Målet er, at endnu flere børn og unge overlever, men også at de er sikret et godt og langt liv med færre bivirkninger efterfølgende eller bedre hjælp til de senfølger, som kan opstår efter endt behandling.
Hør professor i pædiatri og leder af Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, Kjeld Schmiegelow, fortælle om hvad børnekræft er, og hvad der er særlig fokus på inden for behandlingen af børn og unge.
