Gå til sygdomsliste

Opfølgningsforløb for livmoderkræft

Når du har afsluttet din kræftbehandling, vil din læge på hospitalet udarbejde en personlig opfølgningsplan baseret på dine behov for hjælp og støtte og lægens viden om kræftsygdommen. Opfølgningsplanen bør rumme, hvad du har og kan få behov for, efter kræftbehandlingen er afsluttet.

Du får en opfølgningsplan, når du har afsluttet behandlingen for livmoderkræft.

Det er den hospitalsafdeling (gynækologisk afdeling eller kræftafdelingen), der har afsluttet din behandling, der har ansvaret for at give dig en opfølgningsplan.

Formålet med opfølgning efter behandling af livmoderkræft er at:
  • Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
  • Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
  • Forebygge komplikationer
  • Sikre at din livskvalitet bliver så god som mulig
  • Vurdere muligheder for forbedret behandling

Hvor møder man til opfølgning?

Opfølgningen foregår ambulant på hospitalet, dvs. uden at man bliver indlagt. Det videre forløb kan også foregå hos din egen læge eller en praktiserende speciallæge. 

Efter afsluttet behandling for livmoderkræft kan man blive fulgt i op til 3 år med lægeundersøgelse og gynækologisk undersøgelse, og i nogle tilfælde kan der være behov for billedundersøgelser.

Opfølgningen er individuel på basis af ens sygdom og vil afhænge af den aftale, man træffer med lægen i ambulatoriet. For mange vil der kun være behov for at møde til et enkelt opfølgningsbesøg ca. 3 måneder efter operationen.

Nogle kvinder kan have behov for opfølgning på den behandlede afdeling hver 3. til 4. måned i op til 3 år efter behandlingen. Enkelte kvinder kan have brug for yderligere opfølgning, dog maksimalt 5 år.

Hvis kræftsygdommen eller dens behandling medfører gener og forandringer, som gør det svært at få en hverdag til at fungere, kan man få hjælp i form af rehabilitering eller lindrende behandling (palliation) via sin kommune.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Start på opfølgningsforløb

Hospitalet udleverer et skema, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilket behov du har for støtte. Her kan du tage stilling til, om du har udfordringer i hverdagen, som du har brug for hjælp og støtte til f.eks. arbejde, madlavning, transport, dit sociale liv og din fysiske og psykiske formåen. Skemaet bruges ved første samtale i ambulatoriet med lægen og sygeplejersken, som vurderer dit behov for støtte.

Typisk får man ved første opfølgningssamtale orientering om:

  • Den behandling man har modtaget
  • Hvordan det er gået efter behandlingen
  • Hvorvidt man kunne have gavn af yderligere behandling
  • Den anbefalede opfølgningsplan.

Man får den anbefalede opfølgningsplan med hjem på skrift.

Det er vigtigt, at du selv holder øje med symptomer

Som en vigtig del af opfølgningen vil lægen instruere dig i at holde øje med tegn på aktivitet i sygdommen. Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvor du skal henvende dig, hvis symptomerne opstår.

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, bør du altid henvende dig til afdelingen på hospitalet.

Kontakt hospitalet, hvis du får nye symptomer

Det er vigtigt, at du reagerer på nye symptomer, der varer ved. Henvend dig på den afdeling, hvor du sidst er behandlet, så du kan blive undersøgt nærmere. Kontaktoplysninger vil fremgå af den udleverede opfølgningspjece.

Symptomer på tilbagefald kan være:

  • Ændret udflåd fra skeden
  • Blødning eller blodigt udflåd
  • Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben
  • Vedvarende smerter

Et eventuelt tilbagefald optræder hyppigst i toppen af skeden, der hvor livmoderen sad. Det vil som regel give udflåd og/eller blødning fra skeden.

Ved mere fremskreden sygdom, hvor kræften har spredt sig, kan man få symptomer fra bughulen, leveren eller lungerne:

  • Oppustet mave (en fornemmelse af at være fyldt op)
  • Øget mave omfang
  • Nyopståede ændringer i afføringsmønstret, ofte forstoppelse
  • Uforklarlig vægtøgning
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Tør hoste
  • Nyopstået træthed

Tilbagefald af livmoderkræft

Hvis man får tilbagefald af livmoderkræft, sker det i langt de fleste tilfælde (70-95 pct.) inden for 3 år efter endt behandling. Både tilbagefald og senfølger kan dog opstå mange år efter, at behandlingen er afsluttet.

Det er imidlertid sjældent, at sygdommen kommer igen, da livmoderkræft i langt de fleste tilfælde bliver opdaget i et tidligt stadie, hvor behandlingen er mest effektiv.

Tilbagefald af livmoderkræft

Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for livmoderkræft, 2016

Kontakt også lægen ved gener efter behandlingen

Lægen vil desuden informere dig om, hvornår og hvor du skal henvende dig, hvis du får fysiske og psykiske senfølger. Senfølger er symptomer eller gener, som er opstået efter behandlingen – måske efter måneder eller år.

Det er vigtigt, at du ved, hvilken læge eller sygeplejerske du skal kontakte, hvis du får spørgsmål eller problemer.

Opfølgning af senfølger kan foregå hos ens egen læge.

Emner, man kan ønske at tale med lægen om efter behandling for livmoderkræft:

  • Mistanke om tilbagefald
  • Nye senfølger eller forværring af de eksisterende
  • Gener på grund af overgangsalder
Hvis man ikke skal gå til opfølgning

I nogle tilfælde beslutter læge og patient sammen, at det ikke er nødvendigt at gå til opfølgning. I stedet bliver man informeret om, hvilke symptomer man skal reagere på, og hvor man skal henvende sig til nærmere undersøgelse.

Tilbud om rehabilitering efter livmoderkræft

Din kræftsygdom og dens behandling kan medføre gener og forandringer i hverdagen, som både du og dine pårørende kan opleve som belastende.

Det kan være udfordringer i hverdagen, som du har brug for hjælp og støtte til f.eks. arbejde, madlavning, transport, dit sociale liv og din fysiske og psykiske formåen. Formålet med rehabilitering er at få hjælp til at fungere igen bedst muligt efter behandlingen og til at genoprette hverdagslivet. Hjælp og støtte tilrettelægges individuelt afhængig af dine behov og vil typisk foregå via kommunen.

Det er også muligt at pårørende, der har behov for støtte, kan få hjælp ved at opsøge den praktiserende læge.

Tips til opfølgningsbesøg
  • Ved opfølgningsbesøgene kan man tage sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive spørgsmålene ned i forvejen
  • Overvej at tage en pårørende eller en ven med til samtalen – det er en god støtte for mange
  • Gør opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring
  • Man kan også få justeret sin medicin, hvis man har behov for det

Rådgivning omkring senfølger efter behandling for livmoderkræft

Mange kvinder, som er blevet behandlet for underlivskræft, ønsker efterfølgende at få rådgivning omkring forskellige udfordringer. Det kan være ændret kropsopfattelse og seksualitet, ønske om graviditet eller behandling af gener som følge af tidlig overgangsalder. Det kan også være konsekvensen af genetisk testning.

Tidlig overgangsalder er forbundet med en række følgevirkninger, som skyldes den nedsatte mængde østrogen.

Læs om tidlig overgangsalder:

Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder

Kræftbehandling kan medføre tidlig overgangsalder hos kvinder

Læs om kræftbehandling og evnen til at få børn:

Behandling og fertilitet – kvinder

Frygt for tilbagefald

Frygten for, at sygdommen skal vende tilbage, fylder oftest mest lige efter, man har fået stillet diagnosen, men for nogle vil frygten være til stede resten af livet. Frygten for tilbagefald kan medføre, at man føler sig deprimeret, har svært ved at sove eller har problemer med at huske og koncentrere sig.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du tale med din læge, så du eventuelt kan blive henvist til f.eks. psykolog, psykiater eller socialrådgiver.

Man kan også have glæde af at udveksle erfaringer med andre i samme situation eller af familierådgivning.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Hvis kræften er kommet igen

Angst

Depression

Ensomhed

Risiko for hævede ben efter behandling af livmoderkræft

Både fjernelse af lymfeknuder ved operationen og strålebehandling kan medføre hævelse af benene, kaldet lymfødem. Jo før man kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive. Din læge kan henvise til en fysioterapeut med speciale i behandling af lymfødem.

Læs mere om lymfødem:

Lymfødem

Behandling af blæresenfølger efter strålebehandling af livmoderkræft

Efter strålebehandlingen kan man få problemer med at holde på vandet. I nogle tilfælde kan det være permanent. Man kan eventuelt blive henvist til blæretræningsøvelser eller, hvis man får smerter, til trykkammerbehandling/smerteklinik.

Behandling af tarmsenfølger efter strålebehandling af livmoderkræft

Efter strålebehandling af bækkenet oplever en mindre gruppe kvinder vedvarende hyppige tyndere afføringer og blødning. Man kan eventuelt få behandling med ’stopmidler’ eller ved blødning blive henvist til trykkammerbehandling.

Behandling for livmoderkræft påvirker seksuallivet

De fleste kvinder, der bliver behandlet for livmoderkræft, oplever, at behandlingen påvirker seksuallivet.

På afdelingen vil specialsygeplejersker ofte som en del af opfølgningen invitere både dig og din eventuelle partner til en samtale, hvor man kan stille spørgsmål og få vejledning.

Man kan desuden få udleveret informationsmateriale, vejledning i brug af hjælpemidler som f.eks. glidecreme eller henvisning til vejledning på en sexologisk klinik. Det kan også være en hjælp at komme til møder eller undervisning med andre kræftramte.

Seksualitet

Kræft og parforhold

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Opfølgningsprogram for modermærkekræft erstatter det, der tidligere hed at gå til kontrol.

Overordnet er den store ændring, at nogle patientgrupper ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller. I stedet kan man blive tilbudt opfølgning baseret på ens behov.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og på behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom. Læs mere om opfølgningsforløb generelt:

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogram for gynækologiske kræftformer

At leve med livmoderkræft

Her kan du læse mere om senfølger efter behandling for livmoderkræft og få gode råd til, hvad man kan gøre:

At leve med livmoderkræft

Hvis livmoderkræften har spredt sig til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)

Hvis man har fået konstateret fjernmetastaser, vil målet med behandlingen være at opnå den mest optimale livskvalitet og forebygge forværring af symptomer og komplikationer. Man kan også få behandling, der kan lindre eventuelle generende symptomer.

Behandlingen er individuel og foregår på kræftafdelingen. Den kan bestå af kemoterapi, antihormoner eller strålebehandling. Lindrende behandling kan også foregå på gynækologisk afdeling.

Behandlingen vurderes ud fra effekten, bivirkningerne og sygdomssymptomerne og justeres løbende, for at man kan opnå den mest optimale samlede livskvalitet.

Opfølgningen er ofte planlagt ud fra, hvad man har behov for, og den kan indebære samtale med læger og sygeplejersker, fysioterapi, samtaler med psykolog, socialrådgiver og palliativt team, blodprøver og billeddiagnostik.

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Få hjælp til livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft