PET/CT-scanning

Kombineret PET/CT-scanning giver præcise og detaljerede oplysninger:

• PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden du bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen og kan allerede på et tidligt tidspunkt vise, om der tegn på kræft
• CT-scanning danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør. På den måde kan personalet danne detaljerede billeder af kroppens indre organer

Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden kan lægen få et detaljeret billede af, om der kan være tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT). Metoden er så følsom, at lægerne kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning.

Billederne giver tilsammen bedre oplysninger end hver for sig, hvis lægen skal planlægge operation, kemoterapi eller strålebehandling.

Afhængigt af hvad der skal undersøges, beslutter lægerne, om CT-scanningen skal udføres som en lavdosis CT, der bruges til at korrigere for vævsdæmpning, eller som en diagnostisk CT med brug af kontraststoffer, der gives i en blodåre og/eller som drikkekontrast.

PET/CT-scanning som hjælp til at stille diagnose

PET/CT-scanning er en meget følsom metode, der kan vise forandringer i kroppen. Med en PET/CT-scanning kan lægen undersøge, om en forandring, som f.eks. er opdaget på et røntgenbillede eller en CT-scanning, er godartet eller ondartet.

Når lægen ved hjælp af PET/CT-scanning har opdaget og lokaliseret en forandring, tages der en vævsprøve for at undersøge forandringen nærmere. På baggrund af vævsprøven kan man få stillet den nøjagtige diagnose. For at få stillet en kræftdiagnose, skal knuden altså undersøges under mikroskop.

PET/CT-scanning kan vise spredningen af sygdommen og bruges til kontrol

Lægen bruger også PET/CT-scanning til at:

• Vurdere, hvor meget sygdommen har spredt sig i kroppen
• Kontrollere effekten af en behandling
• Påvise et eventuelt tilbagefald
• Planlægge stråleterapi

Fordele ved PET/CT-scanning:

En PET/CT-scanning kan:

• Vise selv små kræftknuder eller forandringer
• Undersøge hele kroppen på en gang

Forberedelse til PET/CT-scanningen

Ingen hård fysisk aktivitet dagen inden undersøgelsen

Man skal ikke anstrenge sig hårdt fysisk dagen før PET-scanningen, da muskler, der har været aktive, vil optage for meget sportsstof og kan forstyrre billederne. 

Du skal måske faste før PET/CT-scanningen - læs vejledningen grundigt

Før PET/CT-scanningen med FDG skal man faste i mindst fire timer. Man må dog gerne drikke vand samt kaffe eller te uden mælk og sukker. 

For andre sporstoffer kan gælde andre regler, og for nogle skal man ikke faste. 

Fortæl personalet, hvis du lige har fået strålebehandling

Hvis Man får strålebehandling, skal der helst være gået mindst to måneder efter afsluttet behandling inden PET/CT-scanningen udføres. For enkelte behandlinger kan det være, at PET-scanningen bør foretages på et tidligere tidspunkt i behandlingsforløbet.

Hvis man er i tvivl, bør du kontakte afdelingen, da det kan være, at man skal have en ny tid til en PET/CT–scanning.

Kontakt afdelingen, hvis du:

• Er gravid
• Ammer
• Har sukkersyge

Der er særlige forholdsregler, hvis man har en nyresygdom og skal have røntgenkontrastmidler i forbindelse med CT-scanningen, men det kan man fortælle, når man kommer. 

Inden scanningen

Hvis man er nervøs eller urolig, kan man få afslappende medicin, så man kan ligge stille under selve scanningen.

Man får sprøjtet det radioaktive sporstof ind i en blodåre i armen, mens man ligger ned og hviler. Hvis man har fået sporstoffet FDG, skal man hvile i 60 minutter, så PET-sporstoffet har fordelt sig i kroppen, og scanningen kan begynde. Mens sporstoffet fordeler sig i kroppen, skal man ligge stille, da aktive muskler optager sporstoffet, og det derfor kan forstyrre billederne.

Inden PET/CT-scanningen skal man måske have røntgenkontraststof. Hvis man skal have undersøgt maven eller tarmen, skal man drikke kontraststoffet, så tarmene kan ses tydeligere på CT-scanningen.

Sådan foregår en PET/CT-scanning

Selve PET/CT-scanningen tager 10-20 minutter og gør ikke ondt. 

PET/CT-scanneren er formet som en stor ring, der er åben i begge ender. Man kører igennem ringen, mens man ligger på et leje. Det er vigtigt, at man ligger stille undervejs. 

Når man får en kombineret PET/CT-scanning, bliver man først CT-scannet – dette tager under et minut. Herefter bliver man flyttet lidt længere ind i scanneren, og PET-scanningen begynder.

Mens man ligger i scanneren, får man i nogle tilfælde sprøjtet røntgenkontrastmiddel ind i en blodåre, så blodkarrene kan ses tydeligere på CT-scanningen. Man ligger på et flade leje, der køres igennem ringen, som er åben i begge ender. Første del af scanneren er CT-scanneren, den anden del er PET-scanneren. 

En PET-scanning af hele kroppen tager 10-20 minutter, mens den samlede tid, du er i afdelingen, er cirka 1½ time. Der er udviklet en PET/CT scannertype, der er mere følsom, og hvor en scanning kan gennemføres endnu hurtigere og med mulighed for lavere stråledosis.

Undersøgelsen foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at blive indlagt. Radiografen kan hele tiden se ind i undersøgelsesrummet gennem en rude. Scanneren registrerer fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Via en computer fremstilles billeder, som viser, hvor i kroppen sygdommen er.

Svar på PET/CT-scanning

Der går 1-2 dage, før du kan få svar på scanningsresultatet. Du får besked om resultatet fra en læge på den afdeling, der har bestilt scanningen.

Falsk positivt svar

Nogle gange kan der forekomme såkaldte ’falsk positive’ svar, hvor lægen tolker noget på scanningen som kræft, uden at det faktisk er tilfældet.

Dette kan ske, fordi PET/CT-scanning er en meget følsom undersøgelse, og fordi det ikke kun er kræftceller, der optager de radioaktive sporstoffer. F.eks. vil betændelse eller kraftige muskelspændinger også optage sporstoffet, og det kan gøre det vanskeligt at tolke scanningsresultatet korrekt.

Falsk negativt svar

I sjældne tilfælde optager kræftcellerne ikke sporstoffet, og det kan give såkaldte ’falsk negative’ svar. Det vil sige, at lægen tolker scanningsbilledet til at være fri for kræft, uden at det faktisk er tilfældet. Svulsten kan også være så lille, at lægerne ikke kan se den, selv om metoden er ganske følsom.

Sukkersporstoffer er ikke velegnede til at undersøge for alle former for kræft, f.eks. prostatakræft og neuroendokrine tumorer.

Der forskes derfor i at udvikle nye sporstoffer til disse sygdomme. Nogle af de nye sporstoffer er allerede indført som rutineundersøgelse for visse kræfttyper.

Meget lille mængde radioaktivitet ved PET/CT-scanning

Der bruges kun meget små mængder af radioaktivt sporstof ved PET/CT-scanning.

Den radioaktive del af sporstoffet FDG har en halveringstid på små to timer. Det betyder, at der ikke er noget radioaktivitet af betydning tilbage i kroppen efter et døgns tid.

Selve sukkerstoffet bliver nedbrudt og udskilt i blandt andet urinen.

Risiko for bivirkninger ved PET/CT-scanning

Ved en PET/CT-scanning er der en lille risiko for bivirkninger i forbindelse med kontrastmidlerne, men dette ses meget sjældent.

Lille stråledosis

Ved en PET/CT-scanning af hele kroppen med sporstoffet FDG bliver man udsat for en stråledosis på cirka 12 milliSievert (mSv). Det svarer til cirka fire gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Baggrundsstråling er en form for naturlig radioaktiv stråling, som alle udsættes for.

Dette er en dosis, der giver en øget risiko (0,01 pct.) for at udvikle en ny kræftsygdom efter en PET/CT-scanning. Men den øgede risiko er meget lille og skal ses i forhold til, hvor stor betydning undersøgelsesresultatet har for, at man kan få stillet en diagnose og få den bedst mulige behandling.

Sted for PET/CT-scanninger

PET/CT-scannere findes på de fleste store hospitaler i Danmark og især, hvor de store kræftcentre ligger.