Musikskoler og musikuddannelser
Grib chancen for at vise et større publikum, hvad I kan. En støttekoncert giver jer en perfekt anledning til at invitere familie, venner og andre med - eller til at optræde for et nyt publikum.
Indsamling for musikskoler og musikuddannelser
Måske tager du som lærer - eller dig, som er elev - initiativet til en Musik For Livet koncert på din musikskole eller musikuddannelse. I repræsenterer som skole eller uddannelse en stor musikalsk bredde og variation.
Fokuser på en gruppe, en genre eller et musikalsk tema - eller vis jeres bredde
I kan vælge at lave et arrangement med fokus på en gruppe, en genre eller et musikalsk tema. Eller I kan udnytte alle jeres talenter til at vise den bredde, I har.
Og heldigvis har I et stort netværk af familie og venner, som kan bakke op om jeres koncert og indsamling.
Inspiration til Musik For Livet koncerter
Brug arrangementer, der allerede er planlagt
- Planlæg en særlig støttekoncert eller fællessang med akkompagnement af elever og lærere
- Foreslå koncerter til lokale arrangører, fx spillesteder, koncerthuse, kirker, museer, biblioteker, slotsparker, teatre, cafeer, foreninger, virksomheder, handelsstandsforeninger, musikforeninger og lignende
- Spil eller syng en særlig sang - og giv jeres publikum en ekstra oplevelse til denne særlige koncert
- Sammensæt et bredt program, hvor så mange elever eller studerende som muligt optræder
- Inviter kendte eller lokale musikere fra jeres netværk til at optræde med jer
- Brug evt. arrangementet til at ære eller mindes en eller flere personer med kræft
- Brug historien om Musik For Livet aktivt til at skabe omtale - lav et samarbejde med et eller flere lokale medier, fx ugeavis, lokalradio eller lignende
Få tips til jeres indsamlingskoncert
Hjælp jeres publikum med at tage pungen eller mobilen op af lommen og støt jeres koncert og kræftsagen. Jo flere redskaber I har, jo bedre chancer har I for at få god opbakning. Få tips og ideer til indsamlingen her.
Tips til jeres indsamlingTilmeld jer Musik For Livet
Tilmeld jer Musik For Livet og skab glæde med jeres musik - samtidigt med at I og publikum samler ind til fordel for børn og unge ramt af kræft.
Tilmeld jer Musik For Livet
Holbæk Kulturskole var de første til at tage udfordringen op
En koncert, der blandt andet bød på samspil og fælles musikglæde fra en jødisk oboist og en palæstinensisk oudoist blev Holbæk Kulturskoles første favntag med Musik For Livet.
Læs om koncerten