Om Musik For Livet
Musik For Livet er en landsdækkende indsamling, hvor der til alle typer musikarrangementer, koncerter og fællessang samles ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge, der er ramt af kræft eller har sygdommen tæt på.
I kan støtte op om Musik For Livet på forskellige måder. Køb billet og syng sammen med nogle af tidens største stjerner som Mads Langer, Jung og Patina. Eller lav jeres eget Musik For Livet arrangement, hvor I samler penge ind og støtter den vigtige sag. I kan koble Musik For Livet på jeres allerede planlagte arrangementer, eller I kan planlægge helt nye arrangementer. Det er helt op til jer, hvordan I gør. Brug den nye sangskat og de mange materialer her på hjemmesiden, så det bliver let for jer at være en del af Musik For Livet fællesskabet.
Musik skaber fællesskab og forener
Uanset om den er glad eller trist, er musikken en måde at vise og dele følelser. For børn og unge, der på den ene eller anden måde er ramt af kræft, er musik ofte med til at holde modet oppe. Og musik er også fyldt med energi og varme og bekræfter og glæder, når sejre, begivenheder og livet skal fejres. Derfor er musikken også den oplagte måde at gøre en forskel på for alle, der spiller og synger.
Håbet? At hjælpe børn og unge igennem kræftforløb
Med Musik For Livet er håbet at engagere udøvende musikere, sangere, kor og fællessangere samt arrangører på alle niveauer og af enhver art i mange sammenhænge med ét fælles mål: At hjælpe børn og unge med at komme bedst muligt gennem et kræftforløb – enten som patienter eller pårørende. Bag Musik For Livet står Kræftens Bekæmpelse og kampagnen Kræft er ikke for børn.
Når I stiller op for Musik For Livet, bliver jeres musik ikke alene hørt, men den skaber også håb, glæde og lys for børn og unge ramt af kræft – som kræftpatienter og pårørende – og både for dem, som deltager direkte til arrangementet – og dem, som I hjælper via indsamlingen af penge.
Musik For Livet i foråret
Musik For Livet er en tilbagevendende årlig begivenhed, som primært foregår i maj-juni startende i 2026. I den periode vil vi fra Kræftens Bekæmpelse markedsføre Musik For Livet i en række medier.
Kig i jeres kalendere allerede nu og overvej, om I skal være med i Musik for Livet i maj-juni i år eller maj-juni 2026. Kan det på ingen måde passe, er I selvfølgelig også velkomne til at gennemføre jeres arrangementer uden for Musik For Livet månederne.
Af hjertet tak, fordi I optræder og støtter børn og unge ramt af kræft.
Køb billet og støt
Syng med stjernerne (København)
Danmarks dygtigste musikere inviterer jer helt tæt på. De synger ikke for jer, men sammen med jer. Kom til en aften, hvor I synger tidens største hits sammen med talenterne bag.
Syng med stjernerne (Herning)
Danmarks dygtigste musikere inviterer jer helt tæt på. De synger ikke for jer, men sammen med jer. Kom til en aften, hvor I synger tidens største hits sammen med talenterne bag.
Syng for de indlagte på Rigshospitalet
Vær med i sommerens mest hjertevarme fællessang. Gå og syng sammen Rasmus Skov Borring fra Højskolesangbogen og sangerinde Julie Maria gennem Østerbros gader med stop foran Rigshospitalet.