At få kræft som ung – og alt det, der følger med
Det er en voldsom besked at få at vide, man har fået kræft. Sygdommen kan føre mange forskellige forandringer og spørgsmål med sig. Og selvom alle kræftforløb er forskellige, går mange af disse igen hos unge kræftpatienter.
Diagnosticering og kræftbehandling
Kræftforløb håndteres forskelligt, og det kan også ændre sig undervejs. Men her er nogle af de spørgsmål, du kan stå med.
Relationer
Det er næsten uundgåeligt, at en kræftdiagnose sætter relationer på prøve.
For mange unge er det befriende at dele deres følelser og tanker om alt det, der hører til at være syg med kræft. Andre har mindre behov for det.
Læs mere i 'Kræft – og alt det, der følger med': Hvordan taler jeg om min sygdom med mit netværk?
For nogle tager det lidt af presset, hvis der også er plads til kortere samtaler om din sygdom i dagligdagen, og det er tilladt for både dig og dine samtalepartnere at skifte emne igen.
Det kan være fint at italesætte over for dit netværk, at du ikke altid har behov for en lang snak, men bare lige at ventilere lidt.
Læs mere i 'Kræft – og alt det, der følger med': Hvordan tackler jeg forskellige reaktioner?
Hvis jeg er hudløst ærlig og selv åbner op for det, og vi kan snakke om det i fem minutter – uden det behøver at være sådan en dyb, intens, ulykkelig og langvarig snak – så tør de mere
Der kan være ting, du ikke har lyst til at snakke med dit netværk om – eller som du ikke har den oplagte samtalepartner til. Du kan finde andre unge i Ung Kræfts Facebookgruppe ”UNG KRÆFT – UNGE MED OG EFTER KRÆFT”, chatte med eller ringe til en rådgiver på Kræftlinjen eller besøge en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger.
Læs mere: Få rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse
Nedenfor kan du læse mere om andre unges erfaringer i forskellige typer relationer.
Uddannelse, arbejde og økonomi
Måske kan du genkende følelsen af at blive bremset af din sygdom – netop som du var klar til at give den gas på studiet eller arbejdet, mens du stod et spændende sted i din karriere – eller tog dig et sabbatår eller tænkepause.
Mine veninder blev færdige med uddannelsen før mig, og jeg var sådan: (...) Lad det nu bare fucking være min tur
Det kan naturligvis være godt og opløftende at arbejde eller studere gennem et kræftforløb – så længe du ikke knækker nakken på det.
En balance, der kan være god løbende at vende med dine nærmeste, din arbejdsgiver eller studievejleder og måske med nogle af de fagfolk, der er nævnt nedenfor.
Derudover er det også noget, din læge vil hjælpe dig med at vurdere og forsøge at tilrettelægge behandlingen efter.
For nogle unge er en sygemelding det rigtige valg. For andre er det ikke. Det kommer helt an på, hvad du laver, hvordan du har det og hvad din behandling muliggør. Behovet kan også ændre sig undervejs.
Læs mere: 'Sommeren, drømmejobbet og voksenlivet lå lige foran hende – så kom beskeden'
Fertilitet og infertilitet
Mange kræftbehandlinger kan eller vil påvirke din fertilitet: F.eks. kemoterapi, strålebehandling i nærheden af kønsorganerne eller fjernelse af æggestokke, livmoder eller testikler. Årsagen, graden og varigheden af påvirkningen kan dog være forskellig.
Læs mere: Kræftbehandling og fertilitet
Det kan sætte gang i store spørgsmål og overvejelser – nogle gange meget tidligt i forløbet.
Min kone og jeg skulle i fertilitetsbehandling, fordi vi fik at vide, at vi ikke kunne få børn naturligt efter sådan en omgang her. Så der skulle vi op og deponere sæd i sædbanken dagen efter beskeden
Læs mere i 'Kræft – og alt det, der følger med': Hvilke tanker og spørgsmål kan fylde?
Du har ret til at spørge om fertilitet uanset køn, alder, seksuel orientering, om du er single eller i et forhold, om du har børn i forvejen – eller du er afklaret omkring, hvorvidt du vil have børn i fremtiden. Bring gerne selv emnet på banen.
Krop, udseende og intimitet
Kroppens forandringer i et kræftforløb handler ikke kun om, hvordan du ser ud. Måske mærker du også kroppen på en helt ny måde. Tænker anderledes om den. Eller har udfordringer med at være intim med den.
Nedenfor kan du læse om nogle af forandringer, som andre unge har oplevet.
Det er ikke min gamle krop (...) Det er specielt kommet totalt bag på mig, det her med at føle, at ens krop pludselig bare er blevet 80 år gammel. Altså jeg er jo ung
Pludselig hænger der slanger ud, og der er ar, og der er noget, der er syet fast til ens krop. Altså, det er jo ikke ligefrem noget, der er med til at give et drive til at sige: "Så, skat, ind i soveværelset". Men det er vigtigt stadig at huske. Og vi har også fundet vores vej i det nu, hvordan vi får det til at lykkes
Identitet og psyke
Også forandringer, der ikke kan ses fysisk, kan fylde i et kræftforløb. Det kan være tanker, følelser eller spørgsmål som 'hvorfor lige mig?'.
Der er jo alle mulige teorier, ikke? Men jeg har det bare sådan: Jeg ryger ikke, og jeg drikker ikke mere, end alle andre unge mennesker har gjort
Nogle unge får en barsk, men håndgribelig, forklaring, fordi de f.eks. lider af en arvelig kræftform. Men der er mange tilfælde, hvor man ikke kan pege på en bestemt årsag.
Det kan opleves som et tomrum, som du måske udfylder med egne forklaringer, en følelse af uretfærdighed eller skyld – eller en blanding af det hele.
Endeløse spekulationer kan være mere drænende end hjælpsomme. Nogle finder accept gennem metaforen ”et lotteri”.
At få en kræftdiagnose er at vinde i et dårligt lotteri. Din plads i verden er stadig berettiget – du må godt stadig bære dig selv med værdighed
Hvem er jeg nu?
Sammen med kræften skal du måske også lære et nyt følelsesregister at kende: Pludselig tackle følelser som uretfærdighed, vrede og frygt, der ikke normalt fylder, eller skyld over, at du ikke kan det samme som før diagnosen.
Du skal vide, at der er mange, som skal lære sig selv at kende på ny – både undervejs og efter sygdomsforløbet. Omvendt kan det også være hårdt at føle sig som ”sig selv”, men opleve at blive behandlet anderledes af omgivelserne.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan og hvor meget den nye rolle som kræftpatient skal fylde. Og hvornår du hellere vil have, at identiteten som ung, forælder eller andet betydningsfuldt er i forgrunden.
Det kan skifte – og du kan sommetider være et andet sted end dine nærmeste. Nogle gange kan det være befriende at modtage andres omsorg. Andre gange kan det føles frustrerende at få hjælp og medlidende blikke.
Til dig, der ikke bliver rask
En mindre gruppe unge med kræft bliver ikke raske. Nogle får at vide, at deres sygdom er uhelbredelig, allerede når de får stillet diagnosen. Andre bliver erklæret uhelbredeligt syge undervejs i deres sygdomsforløb.
Uanset hvad din situation er, findes der ingen skabelon for, hvordan du bør reagere. Følelser kan komme og gå. Det er normalt at opleve chok og føle vrede, angst og uretfærdighed – men også glæde og gejst. Ligesom du kan opleve både mening og meningsløshed – eller veksle imellem dem.
I starten var jeg jo meget ked af det og vred og følte mig svigtet af min krop. Da jeg så nåede til den dér accept, så vendte jeg det i hovedet til, at nu arbejder jeg sammen med min krop, og vi prøver ligesom at få så lang tid sammen, som vi kan
Måske har du også hørt metaforer som at 'kæmpe mod kræften' eller om kræft som noget, der 'sætter livet på pause'.
Hvis din kræft ikke kan helbredes, er du i samme båd som andre unge, hvor de metaforer slet ikke giver mening. For dig bliver sygdommen ikke en pause, men et nyt livsvilkår.
Man havde jo nogle helt andre planer – og det tog mig også lang tid at acceptere, at jeg ligesom ikke bliver rask. Jeg tror, det kræver tid