Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Akut lymfatisk leukæmi (ALL) behandles med kemoterapi og i nogle tilfælde tyrosinkinasehæmmere eller antistofbehandling. Afhængig af leukæmi-undertypen, din alder og dit helbred kan en stamcelletransplantation være en mulighed som afsluttende behandling.
Der er forskel på, hvordan man bliver behandlet for akut lymfatisk og for akut myeloid leukæmi. Her kan du læse om behandlingen for akut lymfatisk leukæmi.
Kemoterapi strækker sig over 2,5 år
Forløbet med kemoterapi afhænger af, hvor gammel du er, og hvilken risikoprofil sygdommen har. Yngre voksne får blokke af behandling med forskelligt indhold. I starten af behandlingen vil du typisk være indlagt, mens du senere i vid udstrækning får behandlingen ambulant, det vil sige, at du ikke er indlagt under behandlingen.
Hos de fleste er målet med behandlingen at kurere sygdommen, og den strækker sig ofte over op til 2,5 år. Behandlingens første 6 måneder er mest intens og kræver jævnlig indlæggelse. Senere i behandlingsforløbet får du medicinen som en vedligeholdelsesbehandling, hvor du med mellemrum kommer til blodprøver og tjek i ambulatoriet. Det vil typisk være i de sidste 14 måneder af behandlingen.
For at undgå at sygdommen spreder sig til hjerne og rygmarv, får man nogle særlige former for kemoterapi, der sprøjtes ind i væsken omkring rygmarven og i blodårerne. Denne type kemoterapi kan dermed nå cellerne i hjerne og rygmarv.
Behandling af ALL er generelt forbundet med en god chance for at blive kureret for sygdommen, og der forskes hele tiden i, hvordan behandlingen kan blive endnu bedre. Vi har de seneste år set flere nye og yderst lovende behandlinger, som også vil kunne benyttes i de tilfælde, hvor den første behandling, ikke virker tilstrækkeligt.
Hoveduddannelseslæge i hæmatologi Jon Bjørn, Hæmatologisk Afdeling, Herlev Hospital
Behandling hvis du er under 45 år
Hvis du er 45 år eller yngre, bliver du behandlet efter en fælles europæisk behandlingsprotokol til børn og yngre voksne med de samme behandlingsprincipper, der bruges til børn med ALL. Denne behandling er mere intensiv end den behandling, som anvendes, hvis man er over 45 år. Yngre personer kan oftest tåle en mere intensiv behandling, end ældre personer kan. De seneste års erfaringer med behandlingen er god med betydeligt forbedrede behandlingsresultater og en god chance for overlevelse.
Behandlingen tilrettelægges på baggrund af sygdommens undertype og dens risikoprofil, samt hvordan du reagerer på behandlingen. Du får løbende vurderet behandlingens effekt, efter du er startet i behandling.
Behandlingen afhænger også af, om du har det såkaldte Philadelphia kromosom i de syge celler. Hvis det er tilfældet vil det være muligt at få målrettet behandling med såkaldte tyrosinkinasehæmmere.
Sygdommens risikoprofil inddeles i 4 niveauer:
- standard
- intermediær – lav
- Intermediær - høj
- højrisiko
Behandlingen er mere intensiv for intermediær og højrisikosygdom i forhold til standardbehandlingen og har lidt flere bivirkninger. Behandlingen kan afsluttes med allogen knoglemarvstransplantation afhængig af sygdomsundertypen og sygdommens respons på behandling.
Eventuel allogen stamcelletransplantation
Alt efter hvor effektiv behandlingen har været, og hvor stor risiko man har for tilbagefald af sygdommen, kan behandlingen med kemoterapi afsluttes med en allogen stamcelletransplantation. Læs mere:
Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi
Behandling hvis du er over 45 år
Hvis du er 45 år eller ældre, vil behandlingen være mindre intensiv end den til yngre personer, og du vil typisk skulle have 8 behandlingsserier efterfulgt af en periode med vedligeholdelsesbehandling i form af kemoterapi som tabletter.
Kemoterapi i form af intensiv kemoterapi eller mindre intensiv kemoterapi
Der er forskel på, hvilken form for behandling man kan tåle og dermed få tilbudt – især din alder og om du har andre sygdomme, er afgørende forhold, som lægen tager i betragtning:
- Behandling med intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde minimere mængden af umodne, syge stamceller (kaldet blaster) i knoglemarven til under 5 pct., og så bliver man betragtet som helbredt (kaldet komplet remission)
- Behandling med lavdosiskemoterapi kan ofte stabilisere sygdommen, og i nogle tilfælde kan man opnå komplet remission ved denne form for behandling. Behandlingen vil oftest være individualiseret, så den passer til din sygdoms undertype og din alder og andre sygdomme. Det kan være kemoterapi, som du får i blodbanen, i rygmarvsvæsken eller som tabletter med kemoterapi
- Supplerende behandling i form af blodtransfusioner, antibiotika og eventuelt kemotabletter kan lindre de symptomer og gener, du får af sygdommen
Intensiv kemoterapi
Du får kemoterapien i et drop direkte ind i en blodåre. Det er ofte nødvendigt at være indlagt på hospitalet, imens du får behandling, men du kan være hjemme i perioden uden behandling, hvis du ikke har komplikationer.
Efter en intensiv behandling med kemoterapi, kommer der en periode på 2 til 4 uger, hvor både antallet af syge og normale celler falder til meget lave værdier. I denne periode kan du have brug for at få tilført blod og blodplader, og det kan være nødvendigt at få supplerende behandling med antibiotika for at bekæmpe eventuelle infektioner. Mange behandles i denne periode med fremmøde hver anden dag til blodprøver og evt. behandling.
Intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde fjerne de syge stamceller (blasterne) i knoglemarven. Hvis der efter behandlingen samlet er under 5 pct. stamceller i knoglemarven, kaldes det komplet remission. Det er et udtryk for, at sygdommen er i ro og ikke længere kan påvises ved mikroskopisk undersøgelse af knoglemarven.
Afhængig af leukæmiundertypen og af hvordan du reagerer på kemoterapien, vil lægen vurdere, om du vil have glæde af at blive henvist til allogen knoglemarvstransplantation som afsluttende behandling.
Hvad kan jeg selv gøre, når jeg indlagt?
I tiden lige efter du har fået diagnosen, og behandling er gået i gang, vil du ofte være indlagt. Du kan hjælpe dig selv ved at:
- Være oppegående så meget som muligt, hvis det er muligt
- Spise sundt og varieret og drikke rigeligt
- Være opmærksom og fortælle personalet om eventuelle nye symptomer
- Tale med pårørende og personale om sygdommen
Hjemmekemoterapi – mulighed for at få kemoterapi hjemme
Patienter med akut leukæmi kan på alle hæmatologiske afdelinger i Danmark få tilbudt kemoterapi hjemme med en pumpe i stedet for at være indlagt, hvis ens sygdommen og behandlingen tillader det. Når du får hjemmekemoterapi møder du til hyppig kontrol på hospitalet i forløbet.
Du får en kemopumpe med hjem i en taske, som du kan bære på maven eller ryggen. Pumpen giver kemoterapi i korrekt mængde og med programmeret tidsinterval direkte ind i en blodåre via et permanent venekateter.
Nogle føler, at de ved hjemmebehandling kan have en mere normal hverdag under behandlingsforløbet. De oplevet forbedret livskvalitet, og risikoen for at få infektioner på hospitalet nedsættes.
Remission
Målet med behandlingen er at minimere antallet af syge celler, så de normale celler kan komme tilbage i et normalt leje i både blod og knoglemarv. Det kaldes remission og betyder, at antallet af syge celler er så lavt, at de ikke umiddelbart kan ses i mikroskop, og at knoglemarven er begyndt at fungere normalt igen
Når knoglemarven fungerer igen
Mellem hver behandlingsserie får du foretaget en ny knoglemarvsundersøgelse, så lægen kan følge resultatet af behandlingen.
Målet er, at antallet af syge celler er så lavt, at de ikke kan ses i mikroskop, og at knoglemarven fungerer normalt igen (remission). Du vil formodentlig føle dig rask og være hjemme fra hospitalet igen.
Hvis de syge stamceller har nogle særlige forandringer i gener eller markører på overfladen af cellerne, kan lægen undersøge ”dybden” af remission eller den eventuelle minimale restsygdom med meget følsomme metoder (f.eks. overflademarkøranalyse, kromosomanalyse og PCR.-undersøgelse).
Efter første kemokur vil der ofte være et lille antal syge celler tilbage. Derfor er det nødvendigt at give yderligere behandling for at fjerne de sidste syge celler. Man kan begynde med den næste kemoterapi, når cellerne i blodet er nået op på det normale antal, hvilket som regel er 4 til 5 uger efter den foregående behandling.
Hvis du har AML, får du ofte tre-fem behandlingsserier med intensiv kemoterapi, som varer 4-6 uger. Hvis du har ALL, får du ofte flere behandlingsserier end fem.
Lavdosiskemoterapi
Hvis lægen mener, at du ikke kan tåle intensiv kemoterapi, kan det være en mulighed at få mildere kemoterapi evt. i kombination med binyrebarkhormon. Denne behandling kan i nogle tilfælde medføre komplet remission. Der er dog risiko for, at sygdommen igen kan blive aktiv. Behandlingen tilpasses dig og kan være kemoterapi i blodbanen, i rygmarvsvæsken eller evt. som tabletter.
Bivirkninger ved kemoterapi
Bivirkningerne afhænger meget af, hvilken slags kemoterapi du bliver behandlet med og i hvilken dosis.
Kemoterapien rammer overvejende de celler i kroppen, der deler sig hurtigt – sådan som leukæmicellerne gør – men også raske celler påvirkes af medicinen. Kemoterapi kan derfor give bivirkninger som hårtab, opkastninger og diarré.
Du kan få medicin, som mindsker kvalme og opkastning efter kemoterapi, men uoplagthed, træthed og hårtab kan normalt ikke undgås. Hvis du taber håret, vil det begynde at vokse ud igen i løbet af nogle uger, efter at behandlingen er slut. De øvrige symptomer forsvinder få dage efter, at behandlingen er slut. Læs mere om kemoterapi generelt:
Kemoterapi nedsætter evnen til at få børn
Kemoterapien kan påvirke ens evne til at få børn (fertilitet), så det bliver svært eller umuligt at få børn efter behandlingen.
Generelt er lægerne dog meget dygtige til at hjælpe mennesker, der gerne vil have børn efter behandling med kemoterapi.
Men da diagnosen akut leukæmi som regel kræver, at behandling hurtigt sættes i værk, er der kun i nogle tilfælde tid til at tilbyde nedfrysning af sædceller før behandlingsstart.
Udtagning af æg fra kvindens æggestokke er desværre ikke muligt, når diagnosen er akut leukæmi. Læs mere:
Behandling hvis du har ALL med Philadelphia kromosomet
Ved akut lymfatisk leukæmi findes der nogle gange i leukæmicellerne en bestemt kromosomforandring, det såkaldte Philadelphia kromosom. Ved denne ændring af kromosom 22 er der dannet et nyt ændret gen, som koder for et protein, der kan påvises i leukæmiceller.
Hvis du har denne undertype af ALL, kan du blive tilbudt målrettet tabletbehandling med en såkaldt tyrosinkinasehæmmer.
Du kan få denne behandling sammen med intensiv kemoterapi, og du skal typisk have en stamcelletransplantation som afsluttende behandling.
Hvis du ikke tåler intensiv kemoterapi, kan du få den målrettede behandling alene eller sammen med mindre intensiv kemoterapi og binyrebarkhormon.
Behandlingen kan i nogle tilfælde føre til en langvarig stabil fase af sygdommen og endda komplet remission. På længere sigt er der dog risiko for, at sygdommen kommer tilbage.
Hvad kan jeg selv gøre, når jeg er hjemme mellem behandlingsserierne?
- Spise sundt og varieret og drikke rigeligt
- Holde dig fysisk i gang
- Være opmærksom på symptomer – især feber, blødning eller tegn på blodmangel – og kontakte læge hurtigt, hvis du får et eller flere af symptomerne. Typiske symptomer på blodmangel er træthed, svimmelhed, hjertebanken og åndenød ved let fysisk arbejde.
I specielle tilfælde er der også mulighed for antistofbehandling
Målrettet antistofbehandling er medicin, som er rettet mod strukturer på de syge cellers overflade. Antistofbehandling kan være en mulighed, når leukæmicellerne har bestemte proteiner på overfladen. Det drejer sig især om antistoffet rituximab, som kan bruges, hvis leukæmicellerne har proteinet CD20 på overfladen.
Du får behandlingen som drop i en blodåre. Behandlingen er ambulant, så du behøver ikke være indlagt. Behandlingen tilrettelægges individuelt.
Der findes andre typer af antistofbehandlinger, som kan bruges, hvis standardbehandlingerne ikke har effekt, og ved tilbagefald. Antistofferne kan fås i en kortere periode og bruges derfor kun op til en knoglemarvstransplantation.
Symptombehandling så du kan have en normal hverdag trods sin sygdom
Der er mange måder, du kan få lindret de symptomer og gener, du får på grund af akut leukæmi. Ofte vil du få supplerende behandling i form af blodtransfusioner og antibiotika. Hvis mængden af hvide blodlegemer i blodet øges meget hurtigt, kan du få lavdosis kemoterapi og evt. binyrebarkhormon som tabletter.
Læs også om hverdagen, mens du er i behandling:
Læs alt om akut leukæmi
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.