Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel:ProTarget

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Analkræft, Behandling på tværs af kræftsygdomme, Blærekræft, Brystkræft - kvinder, Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Hjernetumor, Hoved-halskræft, Leverkræft, Lungekræft, Mavesækskræft, Prostatakræft, Spiserørskræft, Tyktarmskræft, Æggestokkræft
Forklaring Dette forsøg henvender sig til patienter med fremskreden kræftsygdom, hvor der ikke findes yderligere behandling, der vides at kunne hjælpe. Lægerne vil i forsøget undersøge effekten af målrettet behandling mod patientspecifikke DNA-ændringer i kræftcellerne.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Lægerne arbejder på at udvikle ny kræftmedicin, der er målrettet de specifikke gener, der findes i kræftcellerne. Generne i kræftknuden er forskellige fra patient til patient, og det er derfor en udfordring, at finde ud af hvilke behandlinger man skal bruge mod en bestemt patients kræftsygdom.


I dette forsøg vil lægerne undersøge, hvad der sker, hvis man bruger kræftmedicin, der er målrettet bestemte ændringer i kræftcellernes DNA. Det kaldes også for målrettet behandling. Den målrettede behandling kan forhindre de unormale proteiner i at stimulere kræftcellerne til at vokse.


Alle de lægemidler, der bliver brugt i forsøget, er godkendt af den europæiske og den amerikanske lægemiddelstyrelse. De er alle beregnet til behandling af bestemte kræftformer.


Lægemidlerne er ikke godkendt til behandling af lige præcis din kræftform, da lægerne bruger det lægemiddel, der er målrettet DNA-ændringen i kræftcellerne i din kræftsygdom. Derfor kaldes alle de lægemidler, der indgår i forsøget, forsøgslægemidler.


 



Hvad er målrettet behandling?


Målrettet behandling er medicin, der slår kræftceller ihjel ved at angribe et bestemt mål i kræftcellerne. Behandlingen kan f.eks. blokere stoffer, der får kræftceller til at vokse, eller hjælpe immunsystemet til at dræbe kræftcellerne. Målrettet behandling kaldes også targeteret behandling.


For nogle kræftsygdomme kan en test afgøre, om målet er til stede hos den enkelte patient (f.eks. HER2 eller østrogen receptor). Effekten af målrettet behandling er betydelig større hos patienter, hvor målet er til stede, end hos patienter, der ikke har målet i deres kræftvæv.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har fremskreden kræft eller kræft, der har spredt sig, hvor der ikke findes flere standardbehandlinger

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)

  • Du har en tilstrækkelig organfunktion

  • Din sygdom kan følges med scanninger

  • Din sygdoms genomiske profil indikerer, at du kan få gavn af målrettet behandling

  • Der foreligger tilgængelige resultater af tidligere undersøgelser af tumorvæv

  • Du kan synke og optage piller

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du ikke er kommet dig efter tidligere behandling, som er afsluttet inden for 4 uger op til forsøgets start

  • Du tidligere har fået behandling for din kræftsygdom med forsøgslægemidlet

  • Du har fremadskridende spredning til hjernen eller en nedsat kognitiv funktion

  • Du har hjernekræft og opfylder bestemte kriterier

  • Du har en alvorlig hjertesygdom eller tidligere haft blodprop i hjernen eller hjertet

  • Du er overfølsom over for de stoffer, der indgår i forsøgsmedicinen

Sådan foregår behandlingen

Alle der deltager i forsøget får den medicin, der er målrettet deres kræftsygdom. Derfor får man forskellig medicin, alt efter hvilke DNA-ændringer man har i kræftcellerne. Lægerne vil fortælle dig, hvilken forsøgsmedicin du får.


Nogle af forsøgslægemidlerne skal tages gennem munden som tabletter eller kapsler, og andre skal gives i en blodåre gennem et drop. Lægerne vil fortælle dig, hvordan og hvornår du skal tage forsøgsmedicinen.


Du kan få behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.


Lægerne vil lave nogle forskellige helbredsundersøgelser undervejs i forsøget for at følge din sygdomsudvikling - bl.a. blodprøver, blodtryk og CT-/MR-scanninger.

Bivirkninger ved behandlingen

Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå. De vil fortælle dig om de hyppigste bivirkninger og risici, der kan opstå ved behandlingen med den forsøgsmedicin, du får.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Forsøgets id-numre

ClinicalTrials.gov nr.: NCT04341181

Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat