Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kemoterapi har vist sig at nedsætte risikoen for, at analkræft kommer igen. Man får derfor ofte kemoterapi sammen med strålebehandling.
Kemoterapi er behandling med stoffer, der standser cellernes deling på forskellig måde. Der findes mange forskellige typer stoffer, og de angriber især de celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør.
Man kan få kemoterapi før eller under en strålebehandling for analkræft. Kemoterapi har vist sig at nedsætte risikoen for, at sygdommen kommer igen. Man får derfor ofte kemoterapi i forbindelse med strålebehandlingen. De mest brugte stoffer til kemoterapi ved analkræft er cisplatin og 5-fluorouracil.
Hvis man får kemoterapien inden strålebehandlingen, får man ofte flere forskellige stoffer samtidig. Hvis kemoterapien gives sammen med strålebehandlingen, får man det én gang ugentligt – typisk først på ugen.
Man får kemoterapien gennem et drop i en blodåre i armen. Behandlingen er ambulant, dvs. at man ikke er indlagt, og det sker med 3-4 ugers mellemrum. Som regel får man to til tre serier kemoterapi.
Bivirkningerne ved kemoterapien vil oftest være kvalme, opkastning, diarré og eventuelt susen for ørerne og snurren i fingre og tæer. Nogle oplever at miste håret, men det er ikke alle.
Graden og arten af bivirkninger vil afhænge af hvilke stoffer, man får og i hvilken dosis. Det er derfor ikke alle, der vil opleve alle bivirkninger.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Sidst ændret:11.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17