Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Strålebehandling er den mest effektive behandling af analkræft og kombineres som regel med kemoterapi.
Du vil ofte blive tilbudt strålebehandling sammen med kemoterapi. Kemoterapi som supplement til strålebehandlingen øger chancen for helbredelse og nedsætter risikoen for tilbagefald og for at få en stomi. Nogle kan dog ikke tåle kemoterapi og får derfor kun strålebehandling.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer. Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Inden behandlingen kan starte laves der en dosisplanlægning, hvor fagfolk i samarbejde planlægger, hvordan strålerne fordeles bedst muligt, så man kan skåne så meget af det normale væv som muligt.
Ved udvendig strålebehandling af analkræft sendes der stråler mod kroppen ind mod knuden. Inden da foretages en række undersøgelser, så man sikrer, at strålerne rammer præcist, hvor de skal.
Før du begynder på strålebehandling, skal du igennem en række undersøgelser, så lægen er sikker på, at strålerne rammer hele knuden og ofte også lymfeknuderne i bækkenet og lyskerne. Samtidig forsøger man at ramme så lidt af det normale væv som muligt.
Du vil få foretaget en speciel CT-scanning eller en MR-scanning, hvor scanneren er koblet sammen med stråleapparatet. Lægen kan så overføre billederne fra scanningen til stråleapparaterne og nøjagtigt tegne, hvor strålerne skal ramme, og hvor de ikke skal ramme.
Der går altid nogle dage, fra du bliver scannet, til behandlingen kan starte, da der skal laves en dosisplanlægning først. Det betyder, at bl.a. fysikere og dosisplanlæggere i samarbejde planlægger, hvordan strålerne fordeles så hensigtsmæssigt som muligt, så man kan skåne mest muligt af det normale væv.
Man får som regel mellem 25 og 32 strålebehandlinger fordelt på ugens fem hverdage. Behandlingen foregår ambulant. Selve behandlingen tager nogle minutter og gør ikke ondt.
Oftest får man også strålebehandlet lymfeknuderne i bækkenet og lyskerne. Det skyldes, at kræften kan have spredt sig til lymfeknuderne, selvom man ikke kan se det på scanningen.
Når man får strålebehandling, forsøger lægerne at skåne det normale væv så meget som muligt, men man kan desværre ikke helt undgå bivirkninger. De fleste oplever, at det bestrålede område bliver ømt. Det er dog forskelligt fra person til person, hvilke bivirkninger man oplever, og hvor alvorlige de er. Du kan læse mere om bivirkninger, og hvordan du kan håndtere dem her:
Sidst ændret:11.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17