Hvad er analkræft?

Om endetarmsåbningen (anus)

De sidste 4-5 cm af endetarmen kaldes analkanalen. Det er et rørformet organ, som er beklædt af en slimhinde og omgivet af muskler. Det er musklerne, som sørger for, at man kan holde på luft og afføring.  

Analkræft opstår enten i analkanalens slimhinde eller i huden lige omkring endetarmsåbningen. 

Tegn på analkræft

De hyppigste symptomer ved analkræft er smerter ved afføring, kløe ved endetarmsåbningen og blødning fra endetarmen. Man kan dog sagtens have symptomerne uden, at det skyldes kræft.

Analkræft forveksles ofte med hæmorider eller rifter i endetarmen. Det er derfor vigtigt, at man går til lægen, hvis man i længere tid har haft symptomer, der minder om hæmorider. 

Hvorfor opstår analkræft? 

I langt de fleste tilfælde (ca. 90 pct.) skyldes analkræft en infektion med human papillomavirus (HPV). Man kan blive smittet med HPV ved seksuelt samvær. 

Det øger risikoen for analkræft, hvis man har HIV, AIDS eller visse hudsygdomme. Rygning og analsex øger også risikoen.

Sygdommen i tal

I Danmark har ca. 129 kvinder og 55 mænd hvert år fået konstateret analkræft i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 1.320 kvinder og 475 mænd med analkræft Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Behandling

De fleste får behandling med en kombination af strålebehandling og kemoterapi. I nogle tilfælde har lægerne mulighed for at operere kræften væk. Operation kombineres ofte med kemoterapi og strålebehandling.

Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, får man typisk behandling med kemoterapi. Man kan også få tilbudt lindrende behandling mod de gener, som sygdommen giver. 

Hvad sker der efter behandlingen? 

Når behandlingen er afsluttet, starter et opfølgningsforløb, hvor man jævnligt skal til opfølgning på hospitalet.

Formålet med opfølgningsbesøgene er, at lægen kan holde øje med, om der er tegn på tilbagefald. Man kan også få hjælp til at lindre eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Opfølgningsbesøgene er også en god mulighed for at snakke med lægen om spørgsmål eller bekymringer, som man går med.