Diagnose og stadieinddeling af analkræft
Lægen kan først stille diagnosen analkræft, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Analkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere hvilken behandling, der vil have den bedste effekt.
TNM-system til stadieinddeling af analkræft
Med det såkaldte TNM-system kan lægen vurdere sygdommen baseret på tumorstørrelse (T) og om der er indvækst i tilstødende organer, spredning til lokale lymfeknuder (N) eller fjernmetastaser (M).
TNM-systemet er det mest brugte system til stadieinddeling.
- T står for tumor og beskriver, hvor dybt kræftknuden er vokset
- N står for nodes (= lymfeknuder) og beskriver graden af spredning til lymfeknuder
- M står for metastaser og beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen
Stadieinddeling af analkræft
Ud fra TNM-systemet inddeles analkræft i fire stadier, som beskriver, hvor udbredt kræften er i forhold til tumors størrelse, udbredelse og spredning til lymfeknuder og andre organer.
Bør jeg vaccineres mod infektioner?
Når du har kræft og er i kræftbehandling, kan du have øget risiko for alvorlige infektioner med influenza, covid-19 og infektion med pneumokokker.
Hvis du er 65 år og derover, vil du automatisk få en invitation til vaccination mod covid-19 og influenza i Digital Post. Hvis du er under 65 år og i behandling med kemoterapi eller anden immundæmpende behandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du bliver vaccineret.
Kontakt din egen læge og hør, hvilke vaccinationer du bør få.
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:
Hvem anbefales vaccination mod influenza og covid-19 (se boks)
Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?
Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre? Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt. Få flere gode råd her:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller have andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Cancerforum