Lindrende behandling af kræft i bugspytkirtlen

Nogle gange kan kræften blokere galdegangen i bugspytkirtlen, sådan at galden ikke kan løbe fra leveren og videre ud i tolvfingertarmen. Dette vil give symptomer på gulsot.

Gulsot kan behandles ved at anlægge en stent. En stent er et lille rør, der kan sættes ind i en galdegang for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer.

Anlæggelse af stent i galdegangene

Lægen kan ved en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse (en ERCP) indsætte et fem til ti centimeter langt rør, kaldet en stent.

Ved hjælp af røntgenbillederne kan lægen finde præcist det sted på galdegangene som er forsnævret og udvide det med en lille ballon. Herefter sætter lægen stenten ind på det forsnævrede sted, så galden igen kan løbe frit.

Ofte vil lægen vælge at lægge en stent lavet af letmetal, da denne stent holder længst og ikke nødvendigvis skal skiftes.

Før indgrebet får du antibiotika for at forebygge infektioner.

Hvis der lægges en plastikstent, skal den som regel skiftes ud hver tredje til fjerde måned, da den ellers kan stoppe til. Bliver stenten blokeret, vil du få gulsot og/eller feber. Sker det, skal du hurtigst muligt søge læge. Behandlingen består af antibiotika og udskiftning af stenten.

Stenten kan også lægges ind i galdegangen ved PTC-røntgenundersøgelse.

I nogle tilfælde kan kræften blokere tolvfingertarmen, så føden har svært ved at passere.

Hvis du får opkastninger på grund af blokade af tolvfingertarmen, kan du få en såkaldt shunt- eller bypass-operation (gastrojejunostomi).

En by-pass operation kan forbinde mavesækken med tyndtarmen. Det gør, at føden kan ledes uden om den forsnævrede tolvfingertarm og kræftknuden i bugspytkirtlen. Operationen bliver ofte foretaget som en kikkertoperation (laparoskopisk gastro-jejunostomi).

I andre tilfælde, hvor kræften blokerer for passagen i tolvfingertarmen, vil lægen prøve at løse problemet ved at lægge en stent i tolvfingertarmen ved hjælp af en mavekikkert.

Sandsynligheden for, at der bliver behov for en operativ aflastning af galdeveje eller tolvfingertarm med by-pass eller stent, er kun 5-10 pct.

Betændelse i galdegangene, som ofte følger med gulsot, kan behandles med antibiotika.

Hvis en tilstoppet stent er skyld i betændelsen, skal stenten skiftes eller renses.

Hvis du har kræft i bugspytkirtlen, der ikke kan opereres, kan kemoterapi forlænge overlevelsen og forbedre livskvaliteten. Kemoterapi kan ikke i sig selv helbrede kræft i bugspytkirtlen, men kan bremse sygdommen.

Hvis sygdommen ikke har spredt sig til andre organer, kan kemoterapien i nogle tilfælde medføre, at lægerne efterfølgende kan forsøge med operation, strålebehandling eller irreversibel elektroporation (IRE) af bugspytkirtlen.

De typer kemoterapi, som har størst effekt, har også de fleste bivirkninger. Hvis du er svært svækket af din kræftsygdom eller anden sygdom, bliver kemoterapi ikke anbefalet og kan forværre situationen. Derfor er valget af den bedste behandling altid en vurdering af fordele og ulemper, som skal udføres på individuel basis i en samtale mellem dig og din læge.

Den mildeste form for kemoterapi er behandling med kemostoffet gemcitabin. Behandlingen kan lindre symptomer som smerter, vægttab, appetitløshed og træthed, men har kun en lille effekt på udviklingen af kræften. Denne lindrende form for kemoterapi har sjældent væsentlige bivirkninger.

Hvis du er i god almen tilstand, kan gemcitabin kombineres med en anden type kemoterapi, f.eks. capecitabin eller Nab-paclitaxel. Det øger effekten, men samtidig også risikoen for bivirkninger.

Hvis du er i god almen tilstand (dvs. er stort set uden symptomer) kan du få gavn af behandling med Folfirinox, som indeholder stofferne oxaliplatin, irinotecan og fluorouracil. Behandlingen har betydelig større effekt end gemcitabin, men er også mere tidskrævende og forbundet med flere bivirkninger.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Gemcitabin

Nab-paclitaxel (Abraxane®)

Capecitabin

Oxaliplatin

Irinotecan

Leucovorin

Fluorouracil

Der bliver hele tiden forsket i at udvikle nye stoffer, som virker mod kræft i bugspytkirtlen og mange patienter med kræft i bugspytkirtlen kan blive tilbudt forsøgsbehandling. Hos ca. 10 pct. er årsagen til kræften kræftgener, som kan forsøgsbehandles med målrettet medicin. Hvis kræften er opstået som følge af en arvelig ændring i BRCA-genet, kan der være kraftigere virkning af behandling med bestemte typer kemoterapi (platiner).

Der er på nuværende tidspunkt ikke undersøgelser, som har vist overbevisende effekt af immunterapi ved denne kræftform, men der bliver forsket meget indenfor dette område – også i Danmark.

Strålebehandling i lav dosis kan blive givet som lindring, f.eks. hvis kræften har spredt sig og gør ondt. Lavdosis strålebehandling har få bivirkninger.

Strålebehandling i høj dosis, som kan medføre at kræftknuden i bugspytkirtlen skrumper, bliver kombineret med kemoterapi, men bliver ikke brugt som standardbehandling, da der ikke er data for, at behandlingen er bedre end kemoterapi alene.

Stereotaktisk strålebehandling kan blive anvendt, hvis du har en mindre kræftknude, som ikke har spredt sig og som ikke kan opereres. Bugspytkirtlen ligger imellem tarmslynger og andre organer, som er mere følsomme for bestrålingen, end knuden er, så ikke alle patienter kan blive tilbudt behandlingen.

Der bliver fortsat forsket i at optimere strålebehandlingen ved kræft i bugspytkirtlen.

Ved IRE får du indsat elektroder i kræftknuden i bugspytkirtlen under et kirurgisk indgreb, typisk ved en kikkertoperation. Via elektroderne bliver kræften behandlet med elektrisk strøm, der ødelægger kræftcellers cellemembran.

Denne behandling kan anvendes som forsøg ved mindre kræftknuder, som ikke kan opereres og ikke har spredt sig.

Hvis du har smerter og kvalme, kan du få lindrende medicin. Har du moderate smerter, får du paracetamol, mens du ved stærkere smerter får morfinpræparater.