Hvad er bugspytkirtelkræft?

Om bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen ligger i bughulen, bag mavesækken og mellem tolvfingertarmen og milten. 

Bugspytkirtlen har to funktioner. Den ene funktion er, at den producerer op til 1 liter fordøjelsessekret i døgnet, hvilket er nødvendigt for, at den mad, vi spiser, kan blive fordøjet.

Bugspytkirtlens anden funktion er at danne insulin og glukagon, som styrer mængden af sukker i blodet. Hvis der ikke bliver produceret nok insulin, vil man udvikle diabetes. 

Tegn på bugspytkirtelkræft 

Der går tit lang tid i mellem, at sygdommen opstår til man får stillet selve diagnosen, fordi symptomerne kan være uklare og ofte kommer sent. Tegn på bugspytkirtelkræft kan f.eks. være oppustet mave efter måltider, mavesmerter og opkastninger.

Det mest almindelige symptom på bugspytkirtelkræft er gulsot. Det ses ved, at hud og slimhinder bliver gule, fordi man ophober galdeblærestoffet bilirubin i kroppen.

I langt de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke kræft, men man bør søge læge ved nye eller vedvarende symptomer. 

Hvorfor opstår bugspytkirtelkræft?

Årsagen til bugspytkirtelkræft er som regel ukendt. Dog er der nogle faktorer, der øger risikoen, som f.eks. rygning. Risikoen stiger alt efter, hvor længe man har røget, og hvor meget man har røget.

Ca. 10 pct. af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft skyldes arvelige forhold. Det kan enten være fordi der er andre kræftformer i familien, eller fordi det er det den eneste kræftform i familien (familiær bugspytkirtelkræft).  

Sygdommen i tal

I Danmark har ca. 556 kvinder og 626 mænd hvert år fået konstateret bugspytkirtelkræft i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 960 kvinder og 1.033 mænd med bugspytkirtelkræft. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Gennemsnitsalderen for danske patienter med kræft i bugspytkirtlen er 70 år, og sygdommen ses sjældent under 40-årsalderen. 

Behandling 

Hvis kræften ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, bliver bugspytkirtelkræft behandlet med operation, hvor bugspytkirtlen bliver fjernet. Et tværfagligt team af specialister i bugspytkirtelkræft vil anbefale den behandling, som er bedst for dig.

Hvis operation ikke er en mulighed, kan man få en lindrende behandling, som f.eks. kemoterapi, eller man kan få anlagt en stent, som kan bremse kræftens vækst. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, går man til opfølgning enten hos egen læge eller på hospitalet.

Opfølgningsbesøgene er til for, at lægen kan holde øje med, om sygdommen er vendt tilbage, og hvordan man bedst muligt kan få hjælp til de gener eller senfølger, der kan være opstået. Man taler åbent med sin læge om at lave en opfølgningsplan, der passer til de individuelle behov. 

Opfølgningsforløbene giver også god anledning til at få vendt spørgsmål, tanker og bekymringer.