Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis du bliver opereret for bugspytkirtelkræft, får du et opfølgningsforløb bagefter. Du går til opfølgningsbesøg på hospitalet hver tredje måned, indtil der er gået op til to år efter operationen.
Til opfølgningsbesøgene taler du med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer, og om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Formålet med opfølgning efter behandling er at:
Sammensætningen af et opfølgningsprogram skal foregå i en åben dialog mellem patienten og lægen, da der ingen beviser er for, at tæt opfølgning giver en bedre overlevelse efter kræftsygdommen.
Kontroltidspunkterne er 1, 3, 6, 9, 12, 18 og 24 måneder efter operation.
Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du typisk undersøgt med blodprøver og CT-scanning.
Hvis du ikke er blevet opereret, men får behandling på en kræftafdeling, følges du regelmæssigt med lægesamtaler, CT-scanninger og blodprøver, mens du får kemoterapi. Læs om de forskellige undersøgelser her:
Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen
Ved opfølgningerne har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen. Symptomer på tilbagefald af kræft i bugspytkirtlen kan være:
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Sidst ændret:28.01.2019
Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg) og professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17