Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Du kan blive tilbudt forebyggende kemoterapi efter en operation for endetarmskræft, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne tæt på kræftknuden. Kemoterapien nedsætter risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Du kan få tilbudt forebyggende kemoterapi, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne tæt på kræftknuden, eller der i øvrigt er øget risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Kemoterapi efter en operation kaldes også adjuverende behandling.
Mange bliver helbredt for tarmkræft ved operation alene og har ikke gavn af forebyggende kemoterapi. Samtidig er forebyggende kemoterapi ikke en garanti for, at sygdommen ikke vender tilbage. Der går mange år, før effekten af behandlingen bliver tydelig. Derfor er det meget vigtigt, at du sammen med din kræftlæge får diskuteret fordele og ulemper i netop dit tilfælde.
Under behandlingen med kemoterapi behøver du ikke være indlagt på et hospital. Du får kemoterapien som tabletter eller eventuelt gennem et drop. Behandlingen gives på én dag eller hen over tre dage som hjemmekemoterapi. Behandlingen gentages hver anden eller tredje uge.
Som udgangspunkt får man behandlingerne i 3 til 6 måneder, hvis man tåler behandlingen godt.
Hvis man skal have hjemmekemoterapi med 5-Flourouracil sprøjtet ind i blodet gennem flere måneder, skal man have et såkaldt permanent centralt venekateter. Med venekateteret behøver du ikke blive stukket hver gang, du skal have behandling. Læs mere om permanent centralt venekateter:
Der findes disse typer af forebyggende kemoterapi, som bliver brugt efter operation af tarmkræft:
5-Flourouracil (forkortet 5-FU) får man sammen med folininsyre (Leucovorin®, Isovorin®), som er et B-vitaminlignende stof, der øger effekten af 5-FU. Man får handlingen på sygehuset hver 14. dag. Her tilkobles en lille flaske/ballon, som langsomt frigiver 5FU over 2 døgn, så det kan løbe ind, mens man er derhjemme.
Capecitabin kan man få i stedet for 5-FU. Man tager flere tabletter hver morgen og aften i 14 dage og holder derefter 7 dages pause.
Oxaliplatin får man aldrig alene, men altid enten sammen med 5-Flourouracil/folininsyre eller capecitabin-tabletter. Stoffet kan normalt gives til patienter under 70 år, hvor kræften har siddet i øverste del af endetarmen, og hvor der også er spredning til lymfeknuder. Man får behandlingen enten hver 14. dag sammen med 5-FU eller hver 3. uge sammen med capecitabin. Oxaliplatin givet sammen med 5-FU forkortes FOLFOX. Oxaliplatin givet sammen med capecitabin forkortes CAPOX.
Bivirkningerne til 5-Flourouracil og capecitabin er relativt milde og forbigående. Bivirkningerne er kvalme, træthed, diarré, betændelse i munden, øjnene løber i vand, huden i håndfladerne og fodsålerne skæller af.
Langt de fleste tåler behandlingen godt, og kun ca. en ud af 10 får så alvorlige bivirkninger, at det kan blive nødvendigt at blive indlagt.
I sjældne tilfælde betyder en ændring i genet DPD, at en patient ikke kan omsætte 5-Flourouracil og capecitabin, og så bliver bivirkningerne meget alvorlige. Derfor skal dette gen undersøges, inden du begynder behandlingen.
Bivirkningerne ved oxaliplatin er især kuldeoverfølsomhed. Lige efter en behandling og i de første dage kan det være svært at drikke kolde drikke, ligesom kold luft kan give åndenød. Det er ufarligt, men ubehageligt.
Senere kan der opstå snurren og følelsesløshed i hænder, fødder og omkring munden. Som regel forsvinder bivirkningerne igen - men nogle gange går der et halvt til et helt år, før de forsvinder. Hos enkelte bliver føleforstyrrelserne vedvarende. Hvis man får behandlingen i 3 måneder, vil en ud af syv få varige gener, mens næsten halvdelen får varige føleforstyrrelser efter 6 måneders behandling.
Kemoterapi med oxaliplatin giver lidt flere bivirkninger, og omkring én ud af 4-5 behøver indlæggelse en overgang pga. bivirkninger.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Sidst ændret:01.02.2023
Professor, dr. med. Hans Bjarke Rahr (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG)..
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17