Grupper og netværk for pårørende
Her finder du aktuelle grupper og netværk for pårørende i Kræftrådgivningen i Næstved. Har du brug for mere information eller vil du gerne deltage i et gruppetilbud eller netværk, så kontakt os endelig.
Denne gruppe er for børn i alderen 8-12 år, der har en kræftramt forælder. Her er der plads til at tale om både de svære og gode ting, lege og finde et fællesskab med andre børn i samme situation.
Gruppen mødes hver 14. dag i 2 timer i Kræftrådgivningen i Næstved. Opstart er onsdag den 1. oktober 2025.
Hvis I synes, at gruppen lyder som noget for jeres barn, hører vi meget gerne fra jer.
Deltagelse i gruppen kræver en indledende samtale. Hvis I, jeres barn og vi vurderer, at tilbuddet passer til barnet, aftaler vi efterfølgende det praktiske omkring selve opstarten.
For mere information eller tilmelding kontakt Kræftrådgivningen Næstved på tlf.: 70 20 26 46 eller e-mail naestved@cancer.dk
Et netværk til unge mellem 17 - 25 år
At opleve livstruende sygdom eller at miste en forælder til kræft som ung er en livssituation, som heldigvis kun få kender til….
…. Du, der ufrivilligt har oplevet det, eller som oplever det lige nu ved, at det kan være både smertefuldt, fortvivlende og frustrerende. For hvordan rimer et almindelig ungdomsliv med hospitalsindlæggelser, hospice, begravelse og et ubærlig savn?
I UngeNetværket kan du møde andre unge, der står i samme livssituation som dig. Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved sammen med professionelle rådgivere til snak, mad og fællesskab.
Året rundt byder vi nye velkommen i netværket, så hvis du vil være med, er der også plads til dig! Alt det kræver er, at du ringer til Kræftrådgivningen på telefon 70 20 26 46.
Vi glæder os til at lære dig at kende!
UngeNetværket
Netværksmøder i 2025/2026
I efteråret i 2025 mødes vi fra kl. 17-20 på følgende dage:
19. august 2025
16. september 2025
21. oktober 2025
11. november 2025
9. december 2025
6. januar 2026
10. februar 2026
Som del af netværket er du automatisk tilmeldt alle møder, så bliver du forhindret, skal du huske at melde afbud.
I denne gruppe deler viden og erfaringer, og er der for hinanden i en tid, hvor det er svært for både den, der har sygdommen og de pårørende, og hvor mange spørgsmål og tanker – både praktiske og eksistentielle - presser sig på.
Man kan komme alene. Man kan komme som par, og som voksne børn til syge forældre. Andre familiemedlemmer og tætte relationer til den ramte er også velkomne.
Praktisk information:
Der serveres kaffe, the og kage/frugt.
Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned kl. 16.00 til 18.00.
Deltagelse i møderne er gratis, men af hensyn til indkøb af kage/frugt er tilmelding nødvendig. Du kan tilmelde dig via vores kalender:
Netværksgruppe for hjernetumorramte og deres pårørende
Er du interesseret i at høre nærmere om gruppen og deltagelse, er du velkommen til at kontakte Anni Vium Andersen på anni@hjernetumorforeningen.dk.
På Facebook faciliterer Ung Kræft denne gruppe, der er et fællesskab for unge i alderen 18-39 år, som er pårørende til en ung med kræft.
Her kan du dele og søge erfaringer, tanker og viden om alt det svære, du står i.
Du kan bruge gruppen til det, du har brug for: Del din historie og få gode råd. Du kan også give tankerne frit løb eller være fluen på væggen.
I Facebookgruppen deler Ung Kræft også relevante aktiviteter og tilbud til unge, der er pårørende til en ung med kræft.
Kan kan finde gruppen her:
Mange pårørende har svært ved at finde plads til at tage sig af sig selv
Som pårørende er det almindeligt at føle, at man skal være den stærke, som hjælper og støtter den kræftramte. Det er let at give slip på og glemme sig selv. Derfor er pårørendegruppen til for DIG!
Pårørendegruppen er et tilbud, hvor du kan finde støtte til også at holde fast i dig selv som pårørende, og hvor du via meningsfulde samtaler med andre pårørende kan hente inspiration i en svær tid.
Pårørendegruppen er en samtalegruppe, hvor du også har mulighed at tale om de følelser, tanker og erfaringer, du kan være optaget af. I gruppen skaber vi et trygt og fortroligt rum, hvor det er muligt at være til stede med det, der fylder indeni som pårørende til en kræftsyg.
Pårørendegruppen er en åben gruppe, som optager nye medlemmer året rundt. Der også plads til dig!
Som en del af pårørendegruppen modtager du en påmindelsesmail som nogle dage før hver mødegang.
Der er ikke mødepligt i gruppen, men vi vil rigtig gerne vide, om du kommer.
Mødegange i efterår og vinter 2025/2026
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved kl. 14 - 16 på følgende dage:
- 18. september 2025
- 14. oktober 2025
- 11. november 2025
- 9. december 2025
- 20. januar 2026
- 17. februar 2026
Gruppen ledes af Linda Resen og Janne Hovgaard Rasmussen – begge er rådgivere i Kræftrådgivningen i Næstved.