Gå til sygdomsliste

Coronakrisen kan sætte gang i virtuelle lægebesøg

01-07-2020
Coronakrisen fik Sjællands Universitetshospital til at indføre telefonkonsultationer ved langt de fleste lægekonsultationer for kræftpatienter for at nedsætte risikoen for smitte. Nu skal forskere fra hospitalet og Kræftens Bekæmpelse undersøge, om man kan lære noget af forløbet.
telefonkonsultationer

Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital har omlagt de fleste lægekonsultationer til telefonkonsultationer på grund af coronapandemien. Foto: Colourbox

Alt blev forandret, da Mette Frederiksen lukkede ned for Danmark onsdag 11. marts 2020 – i høj grad også mødet med sundhedsvæsenet. På Sjællands Universitetshospital besluttede kræftafdelingen sig meget hurtigt for at omlægge langt de fleste lægekonsultationer til telefonkonsultationer for at nedsætte risikoen for smitte.

I stedet for at møde op på hospitalet, bliver patienterne ringet op og taler i stedet i telefon med lægen. Nogle lægekonsultationer er undtaget, eksempelvis de konsultationer, hvor nydiagnosticerede kræftpatienter kommer ind til en samtale om deres kræftbehandling.

- Hvis man skal have behandling, eller der er brug for, at lægen for eksempel føler på en kræftknude, kommer patienten stadig ind på hospitalet. Men andre konsultationer, for eksempel opfølgningssamtaler eller konsultationer, hvor patienten skal have svar på en blodprøve eller en skanning, er blevet omlagt til telefonkonsultationer, forklarer sygeplejerske og ph.d.-studerende Eva Kjeldsted Jensen.

Læs interview med Anna-Louise Grønlund om kræft og corona:

Kræftforløb og corona-isolation: Jeg nyder, at jeg har fået mit arbejdsliv tilbage 

Hvad synes patienterne?

Men er det godt nok, og kan man lære noget til gavn for fremtidens kræftpatienter? Det er Eva Kjeldsted Jensen og andre forskere nu i gang med at undersøge i et samarbejde mellem Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) og Changing Cancer Care, der har til formål at forbedre kræftbehandling gennem patientinddragelse.

Leder af forskningsprojektet er professor Susanne Dalton, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS).

- Telefonkonsultationerne blev indført på grund af risikoen for smitte, og nu vil vi gerne vide, hvordan patienterne og de pårørende har haft det. Patienterne har jo affundet sig med det, fordi de forstår baggrunden, men hvad er omkostningen? Og hvordan kan vi gøre det bedre, siger professor Susanne Dalton.

Ledende overlæge på onkologisk afdeling, Mads Nordahl Svendsen, supplerer:

- Det er meget vigtigt, at udviklingen under coronakrisen følges op og meget gerne fører til, at vi kan give et nyt og mere fleksibelt tilbud til patienterne. Måske kan det endda blive lettere at passe et arbejde ved siden af kræftbehandlingen, fordi man ikke skal bruge så lang tid på transport og ventetid, siger han.

Susanne Dalton

Målet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan vi kan forbedre kræftbehandlingen i samarbejde med patienterne og de pårørende, og uden at vi taber nogen på gulvet, siger professor Susanne Dalton. Foto: Tomas Bertelsen

Videokonsultationer

Sjællands Universitetshospital var i forvejen i gang med at indføre videokonsultationer. Videokonsultationerne har ikke været en mulighed under coronakrisen, men nu kan erfaringerne med telefonkonsultationerne sætte gang i udviklingen.

- Corona har virkelig sat skub i det projekt, og derfor er det meget relevant at bruge erfaringerne fra telefonkonsultationerne, som giver patienterne mulighed for at undgå at møde frem til nogle konsultationer, siger Susanne Dalton og understreger, at det ikke må blive mere kompliceret at navigere i et i forvejen kompliceret behandlingsforløb.

- Omvendt kan der være mange fordele ved kun at skulle møde frem, når det er strengt nødvendigt, især hvis man har lang afstand til hospitalet og ikke selv kan transportere sig. I planlægningen af nye måder at mødes med patienten på, er det vigtigt at have øje for, at patienter med færre ressourcer, som er ældre og måske ikke bruger computer eller har skrøbeligt netværk også får gavn af de nye tiltag, siger hun.

Læs om kræftpatienters bekymringer under coronakrisen:

Corona: Kræftramte bekymrede over smittefare og isolation fra familien

De første erfaringer

Eva Kjeldsted Jensen og klinisk udviklingssygeplejerske Dina Sørensen fra afdelingen har allerede interviewet ti patienter om deres oplevelser med telefonkonsultationerne.

- De fleste var ret tilfredse med at kunne tale i telefon med lægen, og de var trygge ved at blive hjemme frem for at skulle sidde i et venteværelse på et hospital og risikere at blive smittet. De oplevede dog, at det kunne være svært at have pårørende med ved en telefonsamtale, og de følte også, at de mistede noget, når de f.eks. ikke kunne se lægens mimik, siger Eva Kjeldsted Jensen.

- På samme måde har nogle læger været bekymrede over, at de ikke kan vurdere patientens almentilstand, eller se at patienten måske er ved at bryde sammen, som de kan, hvis de sidder over for patienten.

Større undersøgelse

Den nye undersøgelse bliver langt mere omfattende og består både af en spørgeskemaundersøgelse, interview med patienter, pårørende og sundhedspersonale samt opslag i patientjournaler.

Spørgeskemaet sendes til alle, der har haft mindst én kontakt til kræftafdelingen under coronakrisen, og forskerne håber, at flere hundrede vil svare. For at få flest mulige med vil patienterne få tilbud om, at de kan blive ringet op og få hjælp til at svare på spørgsmålene over telefonen.

- Målet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan vi kan forbedre kræftbehandlingen i samarbejde med patienterne og de pårørende, og uden at vi taber nogen på gulvet, siger Susanne Dalton.

Region Sjælland har planlagt at fortsætte med telefonkonsultationerne til slutningen af august.

Det er forskelligt, hvordan de fem regioner har tilrettelagt lægekonsultationerne under coronakrisen. Kræftens Bekæmpelse er i gang med at skabe et overblik over, hvad man har gjort.