- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Hver anden kommune har skoddet smøgerne i arbejdstiden
Foto: Colourbox
Fra 1. august må kommunalt ansatte i 50 af landet kommuner vente til fyraften med at tænde en cigaret eller stoppe en pibe. Alene i 2020 har 18 kommuner gjort arbejdstiden røgfri. Og fire mere er på vej.
- Det er positivt, at så mange kommuner nu har røgfri arbejdstid. Det giver et sundere arbejdsmiljø, færre sygedage, forebygger at unge begynder at ryge og hjælper dem, der gerne vil stoppe eller skære ned på deres forbrug, siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.
Fredensborg Kommune fik som den første kommune røgfri arbejdstid i 2012.
Stor regional skævhed
Et kig på andelen af røgfri kommuner i de fem regioner afslører store geografiske forskelle. I Region syd har tre ud af fire kommuner røgfri arbejdstid, hvor det i Region Sjælland kun gælder én ud af fire.
- Det er ærgerligt, for det betyder, at ens risiko for at ryge og blive syg afhænger af, hvor i landet man bor. Det er ikke fair. Alle bør have samme mulighed for et liv uden tobak, siger Niels Them Kjær.
Han glæder sig dog over den store stigning i antallet af kommuner med røgfri arbejdstid og håber, at det vil inspirere flere til at følge trop.
Andel kommuner med røgfri arbejdstid per region
- Region Nord: 36 pct. (4 ud af 11 kommuner)
- Region Midt: 63 pct. (12 ud af 19 kommuner)
- Region Syd: 73 pct. (16 ud af 22 kommuner)
- Region Sjælland: 24 pct. (4 ud af 17 kommuner)
- Region Hovedstaden: 48 pct. (14 ud af 29 kommuner)
6 gode grunde til at gøre arbejdstiden røgfri
- Sundere arbejdsmiljø
- Forebygger rygestart
- Støtter et rygestop
- Færre sygedage
- Styrker kommunens image
- Hver anden dansker bakker op om røgfri arbejdstid
Sidst ændret: 05.08.2020
Louise Wohllebe
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: