- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskning med 100 mio. kr.
Ét projekt skal undersøge, hvorfor man taber muskelvæv, når man får kræft. Et andet skal udvikle en ny model til at finde og støtte sårbare pårørende til alvorligt syge hos de praktiserende læger. Foto: Das Büro
Om man støtter med fem kroner eller fem mio. kr., så er alle de penge danskerne hvert år giver til Kræftens Bekæmpelse med til at gøre en forskel for kræftforskningen i Danmark.
En af de store, årlige uddelinger af økonomisk støtte sker gennem Kræftens Bekæmpelses to videnskabelige udvalg. De har netop uddelt 101,7 mio. kr. til i alt 62 forskningsprojekter, som i de kommende år kan bidrage med ny viden inden for kræftområdet.
Det er forskning med stor bredde i både geografi og emner, der modtager støtte. Fra København til Aalborg har forskere modtaget støtte til at studere både specifikke kræftformer – fra modermærkekræft til lymfekræft – såvel som problematikker på tværs af flere kræftformer. Det er eksempelvis kræft i graviditeten samt seksualitet og intimitet efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse støtter en bred vifte af projekter indenfor den helt tidlige laboratorieforskning, kliniske afprøvninger af behandlinger, og de psykiske og sociale følger af kræftsygdomme.
Ét projekt skal undersøge, hvorfor man taber muskelvæv, når man får kræft. Et andet skal udvikle en ny model til at finde og støtte sårbare pårørende til alvorligt syge hos de praktiserende læger, et tredje har fokus på et nyt system til at vurdere patientens oplevelse af bivirkninger ved nye strålebehandlinger.
- Vi er glade for, at en lang række gode forskningsprojekter nu bliver sat i gang med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, projekter som alle har potentiale for at skabe forbedringer for kræftpatienterne, siger Karen-Lise Garm Spindler, der er formand for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Biologi & Klinik.
Se alle forskningsprojekter, der har fået støtte af Kræftens Bekæmpelses videnskabelige udvalg i 2021:
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik - hoveduddeling
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske og Samfund - hoveduddeling
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Kræftens Bekæmpelse har to videnskabelige udvalg: Udvalget ’Biologi & Klinik’ og udvalget ’Menneske & Samfund’. ’Biologi & Klinik’ støtter grundvidenskabelige, translationelle og kliniske kræftforskningsprojekter mens ’Menneske & Samfund’ støtter psykologiske, kulturelle og sociale aspekter ved kræft, samt folkesundhed og epidemiologisk kræftforskning.
Sidst ændret: 27.05.2021
Af Marianne Vestergaard