Gå til sygdomsliste

Ny forskning: Protein kan måske forudsige effekten af immunterapi

10-05-2023
Et protein kan måske forudsige, hvilke patienter med modermærkekræft der har gavn af immunterapi. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Lave mængder af proteinet Ambra1 er ifølge ny forskning et tegn på, at kræft er særligt følsomt over for behandling med immunterapi af typen checkpoint-hæmmere. Bag forskningen står seniorforsker og lektor Daniela De Zio. Foto: Büro Jantzen.

...Hvis Ambra1 kan bruges som biomarkør, vil det bane vejen for en bedre brug af den eksisterende behandling med checkpoint-hæmmere. Det vil spare de patienter, der ikke har gavn af behandlingen, for bivirkninger og give en mulighed for at disse patienter hurtigt kan få tilbudt en anden og potentielt mere effektiv behandling

Daniela De Zio, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Et bestemt protein har stor betydning for, hvordan immunforsvaret opfører sig overfor kræften og for, om immunterapi er effektiv. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse, hvor forskerne har målt mængden af proteinet Ambra1 i modermærkekræftknuder. 

Hver tumor har sit eget mikromiljø, hvor mængden af forskellige immunceller har betydning for kræftcellernes mulighed for at vokse og sprede sig. Mikromiljøet har også stor betydning for, hvordan immunforsvaret reagerer på kræften, forklarer lektor og seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse i samarbejde med blandt andre Professor Per Guldberg. 

Hun håber, at resultaterne kan føre til, at proteinet Ambra1 kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med immunterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere. der ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, som kræftcellerne lægger på immunforsvaret og forhindrer det i at arbejde. 

– Hvis mængden af Ambra1 er lav i kræftcellerne, opstår der et mikromiljø, som gør, at checkpoint-hæmmere er særligt effektive. Vores fund skal undersøges nærmere, men vi håber, det kan føre til at Ambra1 kan blive brugt som en markør, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen, siger hun. 

Ændringer i immunforsvar baner vej for behandling
Forskningen viser, at når mængden af Ambra1 i kræftcellerne er lav, er der samtidig færre af de såkaldt regulatoriske T-celler i tumorens mikromiljø. De regulatoriske T-celler er en del af kroppens immunforsvar, og de dæmper immunforsvarets angreb på kræftcellerne. Hvis niveauet af dem er lavt, vil der derfor være en særlig god effekt af at aktivere immunforsvaret gennem immunterapi.

– I forsøg med mus så vi, at når vi fjernede Ambra1, virkede behandling med checkpoint-hæmmere særligt effektivt, siger Daniela De Zio.

Immunforsvarets T-celler

I den nye undersøgelse har forskerne set på to typer af de såkaldte T-celler i immunforsvaret: Cytotoksiske T-celler og regulatoriske T-celler. Mens cytotoksiske T-cellers rolle er at angribe kræften og slå den ihjel, bliver de dæmpet af regulatoriske T-celler. Det skal forhindre, at processen løber løbsk, og det raske væv bliver angrebet og nedbrudt.

Engelske forskere har for nylig fundet en behandling, der slår regulatoriske T-celler ihjel. Det giver mulighed for, at cytotoksiske T-celler i endnu stærkere grad kan angribe kræftcellerne, uden at blive bremset.

Du kan se mere om T-cellerne og den engelske behandling, i denne lille video (på engelsk)

Indtil videre er forsøgene udført i laboratoriet, men forskerne arbejder videre for at bekræfte effekten af Ambra1 i patienter. Selv om immunterapi har vist særligt gode resultater i behandling af modermærkekræft, er der stadig patienter, hvor behandlingen ikke virker, enten fra starten eller fordi kræften bliver modstandsdygtig med tiden: 

– Der er stadig brug for mere viden om, hvordan man vælger den bedste behandling til den enkelte patient. Hvis Ambra1 kan bruges som biomarkør, vil det bane vejen for en bedre brug af den eksisterende behandling med checkpoint-hæmmere. Det vil spare de patienter, der ikke har gavn af behandlingen, for bivirkninger og give en mulighed for at disse patienter hurtigt kan få tilbudt en anden og potentielt mere effektiv behandling, siger Daniela De Zio. 

Flere undersøgelser fra blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har vist, at Ambra1 påvirker, hvordan kræft vokser, og har betydning for, om kræftcellerne spreder sig i kroppen.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Frias A et al.: Ambra1 modulates the tumor immune microenvironment and response to PD-1 blocade in melanoma. J Immunother Cancer 2023, 11. doi: 10.1136/jitc-2022-006389

Om checkpoint-hæmmere

Den immunterapi, som forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har fokus på i forhold til Ambra1, er de såkaldte checkpoint-hæmmere.

Checkpoint-hæmmere ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, som kræftcellerne lægger på immunforsvaret, og som forhindrer immunsystemet i at arbejde. 

  • Et eksempel på en checkpointhæmmer er ipilimumab (Yervoy), der virker ved at blokere et immunhæmmende protein kaldet CTLA4. Det er godkendt til behandling af modermærkekræft med spredning. Andre midler er pembrolizumab (Keytruda) og nivolumab (Opdivo), der blokerer en PD1-receptor, som forhindrer kroppens naturlige immunforsvar med T-celler i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.

  • Checkpoint-hæmmerne bruges i behandlingen af en række forskellige kræftformer.

  • I 2018 fik de to videnskabsmænd, der har opdaget disse checkpoint-hæmmere, Nobelprisen i medicin. Det er henholdsvis den amerikanske immunolog James P. Allison, som opdagede CTLA4-molekylet, og japaneren Tasuku Honjo, der opdagede PD1-receptoren.
Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter

Forskningen er udført hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Center for Kræftforskning er beliggende på Østerbro i København og har omkring 270 ansatte fra 29 nationaliteter. Centeret udfører forskning af høj international kvalitet og offentliggør hvert år omkring 300 videnskabelige artikler.

Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning her