Gå til sygdomsliste

Rapporter til fagfolk

Her kan du finde undersøgelser, analyser og videnskabelige artikler fra Kræftens Bekæmpelse. Du har mulighed for at søge på bestemte ord, på udvalgte områder og på særlige perioder.

Patientinformation ved kræftkirurgi

20-12-2018
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt kvaliteten af den skriftlige information, kræftpatienter og pårørende får udleveret inden en større operation for kræft. Undersøgelsen viser, at den skriftlige patientinformation inden for seks kræftkirurgiske områder, varierer væsentligt i indhold og kvalitet.

Kræftkirurgisk patientsikkerhed – en kortlægning af kvaliteten af hospitalsafdelingers lokale kliniske retningslinjer og skriftlig patientinformation

15-06-2018
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG) og Danske Regioner undersøgt lokale kliniske retningslinjer inden for seks kræftkirurgiske områder samt kvaliteten af den skriftlige information, patienter får udleveret inden en operation for kræft. Undersøgelsen viser, at forekomsten af begge typer information er høj, men at der er behov for et særligt fokus på kvaliteten.

Patientinvolvering på MDT-konferencer

06-02-2018
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvilke fordele det har, når patienten inviteres med på den multidisciplinære teamkonference (MDT-konference), hvor læger mødes for at drøfte behandlingsmuligheder. Undersøgelsen viser, at patientdeltagelsen øger lægernes faglige beslutningsgrundlag og rummer et stort potentiale for at inddrage patientens præferencer og synspunkter i valget af behandling.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling (2017)

21-12-2017
Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fra 2017 viser, at kræftpatienter generelt er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Men resultaterne viser også, at der fortsat er uklarhed omkring det lægelige ansvar i behandlingen, at flere patienter har uopfyldte behov for information, hjælp og støtte, og at mange er utrygge ved at blive afsluttet fra sygehuset.

Socialt sårbare kræftpatienters behov for inddragelse i egen behandling, pleje og forløb, samt interventioner der sigter mod at fremme denne inddragelse

01-09-2017
Rapporten kortlægger international evidensbaseret viden om inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Studiet viser, at inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i egen behandling, pleje og forløb er et underbelyst område i litteraturen.

Inddragelse på lige fod – oplevelser med og ønsker til inddragelse blandt socialt sårbare kræftpatienter

01-09-2017
Rapporten afdækker socialt sårbare danske kræftpatienters oplevelser og ønsker til inddragelse, ligesom den undersøger sundhedsprofessionelles erfaringer med at inddrage målgruppen. På baggrund af resultaterne følger en række anbefalinger i forhold til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter.

Kortlægning af danske initiativer til inddragelse af socialt sårbare patienter

01-09-2017
Rapporten kortlægger 24 danske initiativer til inddragelse af socialt sårbare patienter. Initiativerne opdeles i forskellige kategorier, som signalerer, hvor i patientens forløb og på hvilken måde, initiativet sætter ind for at understøtte inddragelsen.

Fokuseret erfaringsopsamling

01-08-2017
I Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud beretter patienter og pårørende jævnligt om forhold i forbindelse med undersøgelse, behandling og efterforløb, som ikke fungerer tilfredsstillende. Erfaringsopsamlingen viser, at patienter og pårørende ikke altid oplever sig tilstrækkeligt involveret i deres kræftforløb, og at de oplever utryghed i forbindelse med deres opfølgningsamtaler.

Implementing shared decision making in Denmark: First steps and future focus areas

19-05-2017
Kræftens Bekæmpelse har sammen med en række andre aktører lavet en statusartikel over fælles beslutningstagning i dansk kontekst. I Danmark er udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af fælles beslutningstagning så småt påbegyndt.

Patientansvarlig læge på sygehuse – en undersøgelse af kræftpatienters og lægers oplevelser

01-04-2017
Kræftpatienter har ofte komplekse forløb, som kræver specialiseret behandling på flere matrikler. I 2016 besluttede regeringen i Kræftplan IV, at alle kræftpatienter fremover skal have en patientansvarlig læge, som kan sikre sammenhæng og overblik i behandlingsforløbet. Kræftens Bekæmpelses har undersøgt kræftpatienters og lægers erfaringer med patientansvarlige læger.

Diskretion på sygehuse – en undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel

01-02-2017
Hver fjerde patient i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel har oplevet deres grænser for blufærdighed og privatliv overtrådt under indlæggelse, undersøgelse eller behandling på et sygehus. Patienterne giver 12 anbefalinger i forhold til diskretion på sygehusene.

Kvalitetsdata til kræftpatienter – patienters behov og præferencer for kvalitetsdata i forbindelse med kræftforløb

01-10-2016
Kræftens Bekæmpelse har afdækket patienters og pårørendes behov for kvalitetsdata i forbindelse med kræftforløb. Rapporten bidrager med konkrete anbefalinger til arbejdet med cancerdataplatformen, som skal understøtte bedre oplevelser og resultater på kræftområdet via øget gennemsigtighed og empowerment i kræftbehandlingen.

Resultater pr. side

Viser 1-12 af 21

1 2