Gå til sygdomsliste

Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen 30-50 år

16-09-2015
Hver fjerde kvinde, der inviteres til screening for livmoderhalskræft (aldersgruppen 23-65 år), tager ikke imod tilbuddet. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i en undersøgelse afdækket de 30-50-åriges barrierer for at deltage.
Barrierer for screening for livmoderhalskræft

Hver fjerde kvinde tager ikke imod tilbud

Hvert år får cirka 380 kvinder konstateret livmoderhalskræft og cirka 100 dør af sygdommen. Disse tal har været støt faldende, ikke mindst siden screeningsprogrammet blev landsdækkende. Hver fjerde kvinde, der inviteres til screening for livmoderhalskræft (aldersgruppen 23-65 år), tager imidlertid ikke imod tilbuddet. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt.

Kræftens Bekæmpelse har derfor i en undersøgelse afdækket de 30-50-åriges barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft. Rapporten beskriver en række omstændigheder, der har betydning for kvindernes manglende deltagelse.

Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen 30-50 år
Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen 30-50 år

Kræftens Bekæmpelse har i denne undersøgelse fra 2015 undersøgt 30-50 årige kvinders barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft.

Undersøgelsen belyser en række omstændigheder, der har betydning for kvindernes manglende deltagelse samt bidrager til forståelsen af, hvorfor kortuddannede kvinder fravælger screening for livmoderhalskræft.

Barrierer for screening for livmoderhalskræft for kvinder i aldersgruppen 30-50 år

 Det er ikke noget, jeg ikke vil, men noget, jeg ikke får mig taget sammen til at få gjort

Kvinde i undersøgelse

Et samspil af barrierer

Undersøgelsen viser, at kvinderne havde flere barrierer, og at disse var indbyrdes afhængige.

Screening for livmoderhalskræft havde kun lille eller ingen personlig relevans for dem. Den manglende relevans skyldtes i høj grad manglende eller mangelfuld viden om blandt andet HPV.

Kvinderne havde modtaget et eller flere invitationsbreve. De fleste gemte brevet – ofte i lang tid. De var således ikke som sådan afvisende over for at blive undersøgt, men fik det bare ikke lige gjort.

(...) det er egentlig det, jeg hører generelt rundt, det er, at det er ydmygende. Jeg kan fint følge, at alle kvinder har behov for de her undersøgelser ind imellem, men for de fleste falder det mest naturligt, hvis det er i forbindelse med graviditet, og ellers synes jeg ikke, at der skal være nogen nede i den ende

Kvinde i undersøgelse

Kvinderne oplevede det som besværligt at bestille tid hos lægen og finde tid til lægebesøg i en travl hverdag, når det ikke drejede sig om sygdom. Enkelte ville ikke undersøges, når de ikke havde symptomer. Den gynækologiske undersøgelse var generelt en væsentlig barriere og noget, kvinderne helst kun udsatte sig for, når det var absolut nødvendigt, f.eks. under graviditet.

Kvinderne havde en relativt lille aktiv viden om screening og om HPV og søgte ikke selv information. I løbet af interviewene gik det op for nogle af kvinderne, at de faktisk gerne ville vide mere. De fleste ønskede, at lægen eller gynækologen fortalte dem om undersøgelsen, og hvorfor den er vigtig.

For de fleste var der tale om et samspil af barrierer. Kun et par kvinder havde aktivt besluttet at melde fra til screening.

De forskellige barrierer

  • Manglende og ufuldstændig viden om blandt andet HPV
  • Travlhed i hverdagen – får det ikke lige gjort
  • Opfattelse af, at screening ikke er relevant – det sker ikke for mig
  • Forhold ved invitationen
  • Praktiske omstændigheder vedr. bestilling af tid hos lægen
  • Forholdet til lægen og lægens køn
  • Den gynækologiske undersøgelse 
  • Følelsen af at man selv kan mærke på sin krop, hvis der er noget galt
  • Ønsket om ikke at blive sygeliggjort og ikke blive påført unødig bekymring
  • Kræft hos familie eller venner

Om undersøgelsen

I undersøgelsen er der interviewet kvinder, der ikke deltager eller ikke deltager regelmæssigt i screening for livmoderhalskræft. De 30-50-årige er blandt andet valgt, fordi kvinder i denne aldersgruppe har en høj hyppighed af livmoderhalskræft.

Det er blevet undersøgt, hvordan kvinderne forholdt sig til invitationsbrevet og den gynækologiske undersøgelse, hvad de vidste om baggrunden for at screene for livmoderhalskræft, herunder om de kendte til celleforandringer og hvorfor de opstår. Der er desuden fokus på kvindernes sundhedsopfattelser og forhold til den praktiserende læge.