Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet (2013)
Vigtig viden om kræftramtes møde med sundhedsvæsenet
Det er vigtigt, at alle kræftpatienter modtager og oplever høj faglig kvalitet, patientcentreret praksis og en sammenhængende indsats i hele behandlingsforløbet. Ligeså vigtigt er det, at de, der overlever sygdommen, modtager den relevante støtte og hjælp som grundlag for det bedst mulige liv.
For at kunne arbejde målrettet med at sikre, at alle patienter får den bedste behandling, gennemfører Kræftens Bekæmpelse med jævne mellemrum barometerundersøgelser af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet.
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
I barometerundersøgelsen fra 2013 belyser Kræftens Bekæmpelse en række væsentlige emner i behandlings- og efterforløbet, herunder behandlingsafslutning, kontrol og genoptræning.
Rapporten bidrager med ny og vigtig viden om, hvad det betyder at blive ramt af en kræftsygdom, og hvad det indebærer i forhold til kontakten med sundhedsvæsenet og det sociale system.
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Overordnet positivt indtryk af mødet med sundhedsvæsenet
Resultaterne viser i hovedtræk, at mange af de mennesker, som rammes af kræft og er i live to til to et halvt år efter diagnosen, har en positiv opfattelse af egen livssituation og gode erfaringer med sundhedsvæsenet, men undersøgelsen fremhæver også temaer, som træder frem som særligt kritiske.
Tillid skaber tryghed i behandlingen. På hver afdeling bør der være kontinuitet blandt de læger og sygeplejersker, man møder. Det er patienten, der skal bevare overblikket, sikre koordinering i behandling. Det kræver overskud og en solid familie. Ikke smart, når vi taler om så alvorlige sygdomme!
Patient
Patientoplevet fejl
Undersøgelsen viser, at kræftpatienter oplever fejl i alle faser af forløbet. Flere end hver tiende har oplevet fejl hos egen læge i perioden efter kræftdiagnosen er stillet, hver fjerde har oplevet fejl i kontrolforløbet på hospital og hver femte har oplevet fejl i kontakten med hjemmesygeplejen.
Information og inddragelse i eget forløb
Kræftpatienters oplevelse af at være relevant inddraget er afgørende for oplevelsen af kvalitet i behandlingsforløbet. Hver tredje oplevede ikke, at lægerne lyttede til deres bekymringer, og en tilsvarende andel oplevede ikke at blive tilstrækkeligt involveret i beslutninger vedrørende behandling.
Ansvar og sammenhæng
I forbindelse med behandling på sygehuset oplever 43 % ikke, at der var én bestemt læge, der havde ansvaret for den samlede behandling, og mere end hver fjerde oplevede, at de havde været i kontakt med for mange læger.
Jeg har savnet en genoptræningsplan allerede under kemo- og strålebehandling. Jeg skulle selv presse på og finde frem til forskellige genoptræningsmuligheder. Hverken kommune eller region var i stand til at levere en sammenhængende plan.
Patient
Den fysiske genoptræning
Flere end hver tredje af de, der oplever et behov for fysisk genoptræning, svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget den relevante genoptræning.
Den praktiserende læges rolle
Næsten en tredjedel svarer, at de fra sygehuset ikke har modtaget information om, hvordan den praktiserende læge kan hjælpe i det videre forløb. Kun sjældent har den praktiserende læge påtaget sig en opsøgende rolle i efterforløbet.
Kontrol efter behandling
Omkring hver fjerde vurderer, at de har været i kontakt med for mange sundhedsfaglige personer i forbindelse med kontrolundersøgelserne, og knap hver tredje oplever ikke, at der er én sundhedsfaglig person, der har overblik og ansvar over det samlede kontrolforløb.
Mere hjælp og rådgivning om håndtering af et liv efter cancer-dom. Ikke bare sendt hjem med morfin og piller og til et liv kun i træthed og ensomhed.
Patient
Støtte og hjælp til styrket egenomsorg
Hver femte svarer, at de ikke har modtaget information om, hvad de selv kan gøre for at få det bedre eksempelvis i relation til kost og motion. En betydelig andel har på sygehuset ikke modtaget information om, hvilke symptomer de skal reagere på.
Støtte og hjælp til psykiske og seksuelle problemer
Undersøgelsen viser, at 17 % har haft en psykisk lidelse, mens de blev behandlet for kræft, og to til to et halvt
år efter kræftdiagnosen føler en del sig i større eller mindre grad deprimerede. Flere end hver tredje svarer, at de har haft behov for hjælp i forhold til at håndtere seksuelle problemer
Kunne godt have tænkt mig, at mine udeboende børn kunne have fået oplysninger/hjælp til, hvordan de
Patient
eventuelt kunne hjælpe, håndtere, samtale og støtte i forløbet. De har stået lidt på en øde ø.
Hjemmepleje og den sociale indsats
Over halvdelen af de, der oplever behov, svarer, at de ikke har fået relevant hjemmehjælp, og 39 % angiver det
samme i forhold til hjemmesygepleje. Det tyder på, at kommunerne ikke formår at opfylde de særlige behov
for hjælp, som en gruppe af de kræftramte har.
De pårørendes rolle og situation
30 % oplever, at læger og sygeplejersker i mindre grad eller slet ikke har vist tilstrækkelig interesse for, hvordan deres pårørende har det, og knapt hver fjerde, at de er blevet tilstrækkeligt involveret i behandlingen. 47 % af de, der har haft hjemmesygepleje, oplever, at hjemmesygeplejen i mindre grad eller slet ikke har inddraget de pårørende tilstrækkeligt.
Om undersøgelsen
I 2012 blev 6.914 personer inviteret til at deltage i barometerundersøgelsen, hvoraf 4.401 valgte at besvare spørgeskemaet (64 %). Informanterne var blevet registeret med en førstegangskræftdiagnose i en fem-måneders periode i 2010.
Andre relevante sider
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde flere relevante sider om området.