- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Til fagfolk
- Tidlig diagnostik
- Diagnostisk pakkeforløb
Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Diagnostisk pakkeforløb
Kræftens Bekæmpelse arbejder på at få indført hurtigere udredning af kræftpatienter. Her kan du finde viden om indgangen til diagnostisk pakkeforløb og se en oversigt over de diagnostiske centre.
Diagnostisk pakkeforløb skal afkorte udredningstiden
Sundhedsstyrelsen lancerede i 2012 det diagnostiske pakkeforløb, som har til formål at afkorte udredningstiden for patienter med uspecifikke symptomer som træthed, vægttab, smerter eller blodmangel.
Disse symptomer medfører ikke nødvendigvis en kræftdiagnose eller til at en anden alvorlig sygdom opdages, men skal give lægen effektive og tilgængelige henvisningsmuligheder for patienter, hvor der er behov for at få af- eller bekræftet, at symptomerne er tegn på alvorlig sygdom, der kunne være kræft.
Vigtig information fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har september 2016 foretaget en strukturel opdatering af alle pakkeforløb. På deres hjemmeside er der beskrivelser af de enkelte kræftpakker og vigtig information om indgangen til diagnostisk pakkeforløb.
Indgang til diagnostisk pakkeforløb
Ved mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, iværksætter den læge (i almen praksis, speciallægepraksis eller på en sygehusafdeling), der får mistanken, en indledende udredning, der skal være gennemført inden henvisning til den fortsatte udredning på sygehusniveau.
- Giver den indledende diagnostik begrundet mistanke om kræft, skal almen praksis henvise til de organspecifikke kræftpakker som for eksempel brystkræftpakken eller tarmkræftpakken.
- Giver den indledende diagnostik ikke svar på patientens symptomer, og er der fortsat mistanke, skal almen praksis henvise til diagnostisk pakkeforløb.
Sundhedsdatastyrelsen lavede i 2016 en analyse, hvoraf det fremgår, at omkring 40 % af de diagnostiske pakkeforløb blev afsluttet til yderligere tiltag på sygehus. Heraf blev 15-20 % af patientforløbene medtaget i et organspecifikt pakkeforløb.
Lokal henvisningspraksis til diagnostisk pakkeforløb
Diagnostiske centre varetager udredningen
De diagnostiske centre i regionerne skal sikre patienterne hurtig adgang til billeddiagnostik og adgang til at blive udredt inden for alle relevante specialer, hvorved en diagnose hurtigt kan stilles. Herunder kan du finde oplysninger om de enkelte diagnostiske center.
Forløbstider for kræftpakkeforløb
På baggrund af data fra Sundhedsstyrelsen monitorerer Kræftens Bekæmpelse forløbstider for kræftpakkeforløb, herunder også de diagnostiske pakkeforløb.
Forløbstider for kræftpakkeforløb