Skip navigation

Dermatoskopi

Dermatoskopet er en lille håndholdt lup med lys, der virker som et forstørrelsesapparat, hvormed lægen kan se ned i hudens øverste lag.

Godartede og ondartede pigmentforandringerne i huden ser ikke ens ud i dermatoskopet. Med dermatoskopet kan lægen undersøge pigmentforandringer i overhuden og i den øverste del af læderhuden.

Dermatoskopi gør det lettere for lægen at skelne mellem modermærkekræft, basalcellekræft og godartede hudforandringer.

Før dermatoskopi lægger lægen en dråbe olie eller sprit på huden, og dermatoskopet presses mod huden. Dette sikrer, at det bliver lettere at se kontrasten mellem pigmenterede forandringer og hudens farve.