Hyppige kræftformer

Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år - og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.

Tobaksrygning er den primære årsag til, at man får lungekræft. Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få lungekræft år for år. 1970 var det år, hvor flest danske kvinder røg, men siden er antallet af kvinder, der ryger, mere end halveret.

Overlevelsen efter diagnosen lungekræft er forbedret væsentligt gennem de seneste 10 år. Det skyldes bl.a., at diagnosen kan stilles tidligere, og at kræftbehandlingen er blevet intensiveret og individualiseret.

Modermærkekræft rammer alle aldersgrupper, og modsat flertallet af kræftformer, er der mange i aldersgruppen 15-49 år. Sygdommen er dog sjælden hos personer under 15 år.

Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er steget. Stigningen skyldes især danskernes solvaner.

Der har også været øget opmærksomhed på sygdommen og dens symptomer. Det kan have været medvirkende til, at flere har fået tjekket modermærker og har fået konstateret modermærkekræft – ofte i et tidligere stadie af sygdommen, end den ellers ville være blevet opdaget.

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. Det er især overdreven soldyrkning og svære solskoldninger i barndommen og i ungdommen, som kan øge risikoen for at få modermærkekræft senere i livet.

Personer, der er særligt udsatte for at udvikle modermærkekræft, bør overveje at få kontrolleret deres hud og modermærker jævnligt - for eksempel en gang årligt hos en hudlæge eller plastikkirurg.

Desuden anbefales det at følge disse solråd:

• Skygge
• Solhat
• Solcreme
• Undgå at gå i solarium

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer sjældent personer under 30 år og oftest kvinder over 60 år.

I perioden 2007-10 blev der registreret særligt mange nye tilfælde af brystkræft. Stigningen skyldes, at der i denne periode blev indført et organiseret landsdækkende tilbud om mammografiscreening af alle kvinder i alderen 50-69.

Niveauet har dog siden 2011 været stabilt.

I april 2014 blev screeningsprogrammet for tarmkræft et tilbud til alle 50-74-årige i Danmark. I løbet af den fireårige opstartsfase fra 2014 til 2017 blev alle i aldersgruppen inviteret første gang.

Antallet af nye tilfælde af tarmkræft er derfor steget kraftigt fra 2014, men vi ser i dag at antallet af personer, der får tarmkræft, er faldet til niveauet før 2014, og for aldersgrupperne tilbudt screening under dette niveau, mens antallet, der dør af tarmkræft, falder.

(pladecelle-hudkræft og visse sjældne hudcancere, men ikke basalcelle-hudkræft)

Pladecelle-hudkræft rammer oftest personer over 50 år. Antallet af personer, der får stillet diagnosen hudkræft (pladecelle-hudkræft), er stigende. Stigningen skyldes især danskernes solvaner. Der er flere mænd end kvinder, der får pladecelle-hudkræft.

Den væsentligste årsag til hudkræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. For at undgå nye tilfælde af hudkræft, er det vigtigt at beskytte sig mod solen ved at bruge:

• Skygge
• Solhat
• Solcreme
• Undgå at gå i solarium

Der er rigtig gode muligheder for at behandle hudkræft, og 99 pct. bliver helbredt. 

Prostatakræft rammer sjældent mænd under 50 år, men hyppigheden stiger herefter med stigende alder. 

Antallet af mænd, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste omtrent 70 år. I 00'erne var stigningen de enkelte år typisk markant højere end de foregående år. Dette var dog ikke et udtryk for, at der reelt var flere tilfælde af sygdommen. Årsagen var snarere, at flere fik stillet diagnosen, via måling af PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen) i blodet. Det seneste årti har udviklingen i antallet af nye tilfælde af prostatakræft dog været relativ stabil. 

I Danmark anbefaler specialisterne i urinvejssygdomme, at man alene får en PSA-test, hvis man har symptomer i urinvejene, eller er disponeret for at udvikle prostatakræft. Derfor har vi haft et lavt antal nye tilfælde af prostatakræft i forhold til de øvrige nordiske lande. Men vi har haft samme risiko for at dø af prostatakræft som i de øvrige nordiske lande.