Fald i kræftdiagnoser under corona ramte især tre store kræftsygdomme
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse giver en foreløbig pejling af, hvilken betydning covid-19 pandemien i 2020 havde for de enkelte kræftsygdomme. Resultaterne viser et generelt fald i antallet af diagnoser for alle kræftsygdomme i foråret 2020, men især patienter med prostatakræft, brystkræft eller tyktarmskræft er berørt.
Opdateret 26. august 2024
I 2020 ramte coronavirusset for første gang Danmark. Og i marts måned førte den første bølge af pandemien til, at landet blev lukket ned.
For tre af de hyppigste kræftsygdomme kan forskere fra Kræftens Bekæmpelse vise, at der ser ud til at være sket et tydeligt fald i antallet af diagnoser i tiden med nedlukning. Faldet ses, når man sammenligner antallet af diagnoser med den samme periode året før.
For prostatakræft peger tallene på, at der i perioden fra april til juni var et fald på cirka 26 pct. Det svarer til, at omtrent 260 færre mænd fik diagnosen i forhold til samme periode i 2019.
For brystkræft vurderer forskerne, at der skete et fald på omkring 19 pct., svarende til at cirka 200 færre kvinder fik konstateret brystkræft, og for tyktarmskræft er faldet vurderet til at være omkring 24 pct. svarende til omkring 170 færre diagnoser.
Faldet i kræftdiagnoser i løbet af de tre måneder sås dog for alle kræftsygdomme. Blandt andet faldt antallet af hjernekræft-diagnoser med 16 pct., mens antallet af diagnoser af lunge- og modermærkekræft begge faldt med 10 pct.
Forskningen viser også, at de færre kræftdiagnoser i de tre måneder ikke blev indhentet i løbet af sommeren 2020. Tværtimod lå tallene resten af året på nogenlunde samme niveau som i 2019. Det tyder altså på, at de manglende kræfttilfælde ikke er fundet umiddelbart efter pandemiens første bølge.
Det kan ifølge en af forskerne bag undersøgelsen, professor i tarmkræft, Mef Nilbert, have alvorlige konsekvenser:
– Vi har ikke grund til at tro, at færre fik kræft i Danmark i 2020, og derfor frygter vi, at der er nogen, der har kræft, som er gået længere med deres sygdom, før den blev opdaget. Hvilken betydning denne forsinkelse vil få for overlevelsen efter kræft, kommer det til at tage lang tid at finde ud af. Jeg synes, at vi her midt i Omikronbølgen skal huske på, at vores sundhedstilbud er åbne og parate, og vi skal opsøge dem, når vi har alarmsymptomer, siger hun.
Ikke mere fremskreden sygdom
Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som dækker hele Danmark, og som blandt andet registrerer oplysninger om diagnoser, operationer, undersøgelser og indlæggelser på landets sygehuse.
I opgørelsen har forskerne også specifikke tal med for december 2020, hvor den anden nedlukning på grund af covid-19-pandemien blev foretaget. Og for denne måned ser tallene anderledes gunstige ud, end de gjorde under første nedlukning:
– Vi ser ikke tegn på, at der sker et lige så voldsomt fald i antallet af kræftdiagnoser under anden bølge, som der gjorde under den første. Det er rigtig positivt, siger Mef Nilbert.
I undersøgelsen har forskerne også set på, om de kræfttilfælde, der blev diagnosticeret i 2020, var mere fremskredne end året før. Det tyder resultaterne ikke på, men forskerne understreger, at der stadig er brug for yderligere oplysninger for at give et endelig svar.
Forskerne så heller ingen ændring i hverken alder eller køn blandt dem, der fik en kræftdiagnose i 2020 i forhold til dem, der fik en diagnose i 2019.
Resultaterne er offentliggjort her: Skovlund CW, et al: Drop in cancer diagnosis during the COVID-19 pandemic in Denmark: assessment of impact during 2020. Acta Oncol. 2022.