Gå til sygdomsliste

25 mio. kr. fra Knæk Cancer går til forskningscenter for kræft-DNA i blodet

28-10-2019
En blodprøve, der måler kræft-DNA i blodet. Det er omdrejningspunktet i et nyt nationalt forskningscenter, som skal bane vejen for nye banebrydende metoder til at stille diagnoser og afgøre den rette behandling for kræftpatienter.

Professor Claus Lindbjerg Andersen og hans forskergruppe på Aarhus Universitetshospital har været nogle af de første til at vise resultater med måling af kræft-DNA i blod til at finde tilbagefald af tarmkræft. Foto: Anita Graversen

Nye teknologiske fremskridt har gjort det muligt at måle kræft-DNA i en blodprøve – det vil sige små stumper af arvemateriale fra kræftceller, der flyder i patientens blod. Det er en opdagelse, som ventes at skabe store fremskridt inden for kræftbehandlingen, og som nu har udløst en bevilling på 25 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019 til oprettelsen af et nyt nationalt forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet.

I spidsen for centret står en række af landets førende forskere inden for måling af kræft-DNA i blodet, blandt andet professor Claus Lindbjerg Andersen og professor Lars Dyrskjøt Andersen, begge fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

- Vi ved, at kræft-DNA i blod er ensbetydende med, at man har kræftceller et sted i kroppen. Blodprøver, der kan måle kræft-DNA i blodet, betragtes som en af de mest lovende metoder til at finde ud af, hvem der har kræft, men også til at følge, om kræftbehandlingen virker, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Læs om forskning i kræft-DNA støttet af Kræftens Bekæmpelse:

Forskere vil finde tilbagefald af tarmkræft tidligere

Han og hans kolleger i Aarhus har været nogle af de første i verden til at vise resultater med målinger af kræft-DNA i blodet til at finde tilbagefald af tarmkræft. Lars Dyrskjøt Andersens forskerhold har ligeledes som nogle af de første i verden vist resultater i forhold til at finde tilbagefald af blærekræft. Disse resultater skal nu testes i store kliniske forsøg, inden måling af kræft-DNA i blodet kan anvendes på alle patienter med disse kræftformer.

Passer til den enkelte patient

De to professorer vurderer, at der i øjeblikket er ca. 20 danske studier i gang, der undersøger målinger af kræft-DNA i blodet inden for en række forskellige kræftsygdomme.

- Perspektivet i måling af kræft-DNA i blod er, at vi kan give patienten en behandling, der passer lige præcis til kræftsygdommen hos den enkelte patient, fordi vi kan lave en blodprøvetest, der bygger på DNA’et i patientens kræftknude. Samtidig kan vi gøre det hurtigere, end det sker i dag, siger Lars Dyrskjøt Andersen.

Læs om blodprøver, som kan finde tilbagefald af kræft:

Tilbagefald af kræft kan opspores med ny test

Ny test for kræft-DNA i blodet målretter behandling af patienter med blærekræft

Forskerne samarbejder

Det nye nationale forskningscenter er et såkaldt ’murstensløst’ center, der samler alle de forskere og fagfolk i landet, som beskæftiger sig med området. Mere end 60 læger og forskere fra 4 universiteter og 17 hospitaler, dækkende alle landets fem regioner, er involveret i etableringen af centeret. De 25 mio. kr. skal bruges på at opbygge de systemer og det samarbejde, der skal bane vejen for forskningsprojekter, der kan dokumentere, hvordan måling af kræft-DNA kan blive en del af den etablerede kræftbehandling.

- Med bevillingen fra Knæk Cancer kan vi samle al ekspertisen i ét landsdækkende center og skabe den bedst mulige platform for samarbejde og forskning. Samtidig kan vi skabe en effektiv ramme for forskningen, så alle patienter kan tilbydes at være med i relevante kliniske forsøg, uanset hvor de bor, og hvilket hospital de er tilknyttet. På den måde vil vi sikre, at de lovende forskningsresultater hurtigt vil komme alle kræftpatienter i Danmark til gavn. siger Claus Lindbjerg Andersen.

Det nye nationale forskningscenter er udvalgt til at modtage bevillingen fra Knæk Cancer 2019 af både et nationalt og et internationalt bedømmelsesudvalg.

Kræft-DNA i blodet
  • Hos alle mennesker frigiver kroppens celler små stykker arvemateriale – DNA – til blodet, og hvis der er kræft, gælder det også for kræftcellerne. Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
  • Blodprøve-testen designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst der blev bortopereret i forbindelse med patientens behandling. Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.
  • I fagsprog kaldes kræft-DNA i blodet for ’cirkulerende tumor-DNA’.
Det går pengene til

Knæk Cancer er TV 2 og Kræftens Bekæmpelses fælles kampagne for at oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen.

På detgaarpengenetil.dk kan du læse mere om de næsten 300 projekter, som er sat i gang – eller snart vil blive det med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Ti nationale forskningscentre

Med penge fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019 er der nu i alt ti nationale forskningscentre, som er etableret med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne. Forskningscentrene er samlet under Danish Comprehensive Cancer Center.

De ti forskningscentre er:

  • Nationalt Center for Cancer Immunterapi
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Stråleterapi
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Center for Senfølger hos Kræftoverlevere
  • Kræftens Bekæmpelse: Nationalt Center for Brystkræftsenfølger
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne
  • Dansk Forskningscenter for præcisionsmedicin i Blodkræft
  • Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft
  • Dansk Forskningscenter for Lungekræft
  • Nationalt forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet
  • Nationalt forskningscenter for børnekræft