Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved T-celleterapi hentes immunceller fra patientens kræftvæv ud og opformeres i laboratoriet. Når der er milliarder af nye, friske celler føres de ind i patientens blod for at bekæmpe kræften. Foto: Tomas Bertelsen
Immunterapi dækker over en række forskellige behandlinger, som alle har til formål at hjælpe kroppens immunforsvar til at bekæmpe kræft. Det har skabt nærmest mirakuløse resultater for nogle kræftpatienter. Mennesker, der for få år siden ville være døde, lever i dag deres helt almindelige hverdagsliv.
Nogle af patienterne har oplevet forbedringer, og disse forbedringer vil vi nu undersøge., siger læge og ph.d-studerende Anders Kverneland. Privatfoto
I den nye undersøgelse er en særlig form for immunterapi, T-celleterapi, blevet afprøvet på 25 kræftpatienter med forskellige kræftdiagnoser. Det er en behandling, hvor forskerne henter immunceller fra patientens kræftvæv og dyrker dem i laboratoriet. Når T-cellerne er blevet opformeret til milliarder af T-celler, sendes de tilbage i patienten for at kæmpe mod kræften.
Læs mere om T-celleterapi:
Internationale undersøgelse viser, at T-celleterapi har en effekt på næsten halvdelen af de patienter med modermærkekræft med spredning, der får behandlingen, og hos ca. 14 pct. forsvinder kræften.
Men de positive resultater, som man har oplevet ved modermærkekræft, har man imidlertid ikke set i denne undersøgelse hos patienter med andre kræfttyper, fortæller læge og ph.d.-studerende Anders Kverneland, der har ledet undersøgelsen ved Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital.
- Formålet med undersøgelsen var at afklare, om behandlingen var mulig, og om patienterne kunne tåle T-celleterapi, og her er svaret positivt. Alle patienter kunne gennemføre og tåle behandlingen. Nogle af patienterne har oplevet forbedringer, og disse forbedringer vil vi nu undersøge nærmere. Men der er desværre ikke nogen, der er blevet kræftfri, fortæller Anders Kverneland, der netop har holdt et oplæg om undersøgelsen på de europæiske kræftlægers kongres ESMO.
Læs mere om immunterapi:
I undersøgelsen viste det sig, at T-celler fra patienter, hvis kræftsygdom skyldes virusset HPV, ser ud til at vokse godt i laboratoriet og være meget aktive. Foto: Tomas Bertelsen
Patienterne i undersøgelsen havde hoved-halskræft, livmoderhalskræft, tarmkræft, lungekræft, kræft i galdevejene og sarkomer. Det var meget syge patienter, hvor kræften havde spredt sig, og hvor der ikke var flere behandlingsmuligheder.
Patienterne fik T-celleterapi i kombination med kortvarig kemoterapi og to andre former for immunterapeutiske lægemidler for at sætte ekstra skub i immunforsvarets angreb på kræftcellerne.
En del af patienterne oplevede midlertidige forbedringer. Hos nogle svandt kræften ind, således blev kræftsvulsterne hele 30 pct. mindre hos tre af patienterne.
I alt otte patienter oplevede, at sygdommen blev mindre eller holdt sig i ro i mindst fireenhalv måned.
Anders Kverneland fortæller desuden, at T-cellerne fra patienter, hvis kræftsygdom skyldes virusset HPV, ser ud til at vokse godt i laboratoriet og være meget aktive. Hos én patient med HPV-associeret hoved-halskræft blev kræftsvulsten kortvarigt mindre.
Læs mere om forskning støttet af Knæk Cancer:
Anders Kverneland er nu i gang med at efterprøve resultaterne i laboratoriet, hvor han tester patienternes T-celler mod kræftceller. Det sker for at finde ud af, om forbedringerne rent faktisk skyldes T-celleterapi.
- Patienterne i undersøgelsen har jo fået flere forskellige behandlinger, så vi ved ikke, om det rent faktisk er T-cellerne, der er skyld i forbedringerne, eller om det er de andre behandlinger, de har fået. Men hvis vi både kan se en forbedring hos patienten, og vi også kan vise det i laboratoriet, kan vi med større sikkerhed sige, at forbedringen er sket på grund af T-celleterapi, siger Anders Kverneland.
På baggrund af undersøgelsen håber Anders Kverneland at finde nogle mønstre, som kan vise, hvordan forskerne kommer videre med udviklingen af T-celleterapi.
- Vores undersøgelse peger på, at der er nogle kræftformer, hvor T-celleterapi kan have en virkning, og der skal vi finde ud af, hvordan vi kommer videre. Er der noget i forhold til T-cellerne, vi skal gøre anderledes, eller i forhold til patienterne? På den måde får vi forhåbentlig skubbet udviklingen fremad, siger Anders Kverneland.
Læs om forsøgsbehandling af kræft:
Forskningsprojektet ’T-celleterapiens potentiale på tværs af kræftdiagnoser’ fik 3 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2016.
Læs mere om forskning støttet af Knæk Cancer:
Sidst ændret: 25.09.2020
Af Marianne Vestergaard
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig nyhedsbrevet:
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17