Gå til sygdomsliste

Forskere vil afprøve allergimedicin som middel mod coronavirus

26-03-2020
Forskning fra Kræftens Bekæmpelse har vist gode resultater med bestemte former for allergimedicin i kræftbehandling. Nu vil forskerne afprøve, om disse velkendte lægemidler også kan bruges i kampen mod coronavirus.
Marja Jäättelä

Marja Jäättelä og hendes forskerhold i Kræftens Bekæmpelse sætter nu deres viden i spil i kampen mod coronavirus. Foto: Tomas Bertelsen

Baseret på vores viden om lysosomer og lægemidler, der retter sig imod lysosomer, tror vi, at nogle af de antihistaminer, som vi har undersøgt i mange år, kan have effekt på coronavirus

Forskningsleder Marja Jäättelä, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Forskningsleder Marja Jäättelä og hendes kolleger har netop sendt en pakke afsted til Helsinki Universitet i Finland med de stoffer, som de arbejder med i laboratorierne i Kræftens Bekæmpelse. Det er blandt andet allergimedicin af typen antihistaminer.

De har nemlig indledt et samarbejde med den finske professor og virusekspert Olli Vapalahti, som har udviklet et Covid-19 cellesystem i sit laboratorium på Helsinki Universitet.

Det vil sige, at han og hans kolleger har cellemodeller, hvor de kan teste coronavirussets evne til blandt andet at inficere celler og dele sig. Og hvor de også kan afprøve, hvordan forskellige stoffer virker på virusset.

- Vi har sendt en pakke med 12 forskellige stoffer, som vi arbejder med, og som vi tror, kan angribe coronavirus, siger Marja Jäättelä, der leder forskningsenheden ’Celledød og metabolisme’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Lysosomer og virus

Baggrunden for initiativet er 20 års forskning i de såkaldte lysosomer, der findes i cellernes indre. Marja Jäättelä og hendes forskerhold har blandt andet vist, at visse typer af allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi ved at påvirke lysosomerne.

Allergimedicin kan gøre kemoterapi mere effektiv

Den viden mener de også kan anvendes til at bekæmpe coronavirus, som netop bruger lysosomerne til at få adgang til kroppens celler.

- I øjeblikket er der stor fokus på malariamidlet klorokin samt hydroklorokin som mulige behandlinger mod Covid-19. De fungerer hovedsageligt ved at forstyrre lysosomernes funktion og dermed virussets adgang til cellen, forklarer Marja Jäättela.

- Baseret på vores viden om lysosomer og lægemidler, der retter sig imod lysosomer, tror vi, at nogle af de antihistaminer, som vi har undersøgt i mange år, kan have en lignende eller endda bedre effekt på coronavirus, siger hun.

Jo mere virus, desto mere sygdom

Marja Jäättelä har nærlæst den forskning, som indtil videre findes om coronavirus, og blandt andet ser det ud til, at mængden af virus, særligt i lungerne, har betydning for, hvor syge patienterne bliver.

- Så selv om vi ikke kan fjerne virus fuldstændig, kan vi måske mindske mængden og på den måde forhindre alvorlig sygdom og død, siger Marja Jäättelä.

Kræftens Bekæmpelse forsker stadig i kræft

Antihistaminer mere sikre end klorokin

Klorokin bliver allerede afprøvet i forsøg med patienter i udlandet, og der er også planlagt et forsøg i Danmark. Hvis forsøgene i det finske laboratorium viser gode resultater, håber Marja Jäättelä, at antihistaminer også hurtigt kan blive afprøvet på Covid-19 musemodeller – og derefter patienter. 

- Normalt vil den type forskning vare flere år, men i den nuværende situation med en pandemi, vil det formodentlig gå hurtigere, siger Marja Jäättelä, der dog ikke tør sætte en tidshorisont på.

- Hvis vores tese holder, vil vi hurtigt tage kontakt til sundhedsvæsenet. Klorokin er ikke ufarligt, så hvis antihistaminerne kan bruges, vil det være mere sikkert. Antihistaminer er gamle og velafprøvede lægemidler med meget få bivirkninger, så det vil være en bedre løsning, siger Marja Jäättelä.

Danske kræftforskere gør ny opdagelse: Pust af syre livsvigtigt for sunde celler

Lysosomer
  • Lysosomer er små organer i cellernes indre, der er fyldt med syre og enzymer.
  • Lysosomerne har blandt andet en slags viceværtfunktion med at sikre, at affald i cellerne bliver nedbrudt.
Utætte lysosomer sættes i spil ved kræftbehandling
  • Marja Jäättela og hendes hold af forskere har i mange år studeret lysosomerne og arbejder blandt andet på at finde behandlinger, der slår kræftceller ihjel ved at gøre lysosomernes membran utæt.
  • Forskerholdet har blandt andet vist, at visse typer af allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi ved at påvirke stabiliteten af lysosomernes membran.
  • Derfor er man i øjeblikket ved at starte forsøg, hvor kræftpatienter får allergimedicin som et tillæg til deres kræftbehandling.

Forskningsenheden Celledød og metabolisme