Gå til sygdomsliste

Forskere vil finde tilbagefald af tarmkræft tidligere

29-05-2019
Professor Claus Lindbjerg Andersen har fået 3,9 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til at undersøge, om man ved hjælp af en blodprøve kan skabe et bedre opfølgningsprogram efter tarmkræft.

Håbet er, at vi ved hjælp af blodprøvetesten kan finde kræften tidligere og derfor kan helbrede flere patienter, siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor ved Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Foto: Anita Graversen

Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger har udviklet blodprøven, der kan vise, om en patient, der er opereret for tarmkræft, har kræft-DNA i blodet. Det vil sige små stumper af arvemateriale, der stammer fra den oprindelige kræftsygdom.

Læs om blodprøve, som kan finde tilbagefald af kræft:

Tilbagefald af kræft kan opspores med ny test

Deres hidtidige forskning – som Kræftens Bekæmpelse også har støttet, viser, at testen er meget sikker. Hvis der er kræft-DNA i patientens blod, har patienten med næsten 100 pct. sikkerhed tilbagefald af kræft. Samtidig viser resultaterne, at blodprøven opdager tilbagefaldet i gennemsnit cirka ni måneder før – og for nogle patienter op til 16 måneder før, det kan ses på en scanning.

- Håbet er, at vi ved hjælp af blodprøvetesten kan finde kræften tidligere og derfor kan helbrede flere patienter, siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor ved Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Scanninger vs. blodprøver

I dag får alle tarmkræftpatienter, når de er færdigbehandlet, tilbudt et opfølgningsprogram, der består af to scanninger på tre år. Kun en mindre andel af patienterne vil få tilbagefald af kræft. Men da man ikke ved hvem, så er opfølgningsprogrammet ens for alle. På trods af de to scanninger opdages patienterne med tilbagefald ofte så sent, at der ikke er mulighed for helbredende behandling.

Læs om forskning støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg:

Kræftens Bekæmpelse uddeler 80,6 mio. kr. til kræftforskning

Med blodprøvetesten åbnes der mulighed for at tilpasse opfølgningen til den enkelte patient, og det nye forskningsprojekt går ud på at sammenligne et nyt opfølgningssystem baseret på blodprøver, med det nuværende opfølgningssystem med scanninger. I forsøget bliver de færdigbehandlede patienter ved lodtrækning fordelt i to grupper: Patienterne i den ene gruppe følger det nuværende opfølgningsprogram, mens patienterne i den anden gruppe følges i et opfølgningsprogram baseret på blodprøver. Den første blodprøve tages lige efter, at behandlingen er afsluttet, og følges op med nye blodprøver hver fjerde måned over en toårig periode.

- Hvis blodprøven på et tidspunkt er positiv – og altså viser, at der er kræft-DNA i patientens blod, kommer patienten ind i et scanningsprogram med hyppige scanninger. Kun en scanning kan nemlig vise, hvor kræften sidder, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Personlig opfølgning

Blodprøven designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst der blev bortopereret I forbindelse med patientens behandling. Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.

Hvis forskningen giver det resultat, som forskerne håber, vil det også vise vej til en mere individuel – eller personlig opfølgning efter tarmkræft: De patienter, der ikke har kræft-DNA i blodet, har ikke brug for scanninger. Mens de patienter, der har kræft-DNA i blodet, skal scannes oftere.

Hvis forskningen viser, at blodprøven kan bruges som opfølgning, vil den meget hurtigt kunne indarbejdes i opfølgningsprogrammet efter tarmkræft, siger Claus Lindbjerg Andersen, der også fremhæver, at selv om forskningsprojektet handler om tarmkræft, bør samme metode kunne anvendes ved andre kræftformer.

- Det handler jo mere om kræftens genetiske egenskaber end om selve kræftformen, forklarer han.

Hvordan er patienternes livskvalitet?

Som en del af projektet skal der også laves en undersøgelse af patienternes livskvalitet.

- Vi skal vide, hvordan patienterne reagerer på at få taget en blodprøve i stedet for at blive scannet. Hvad sker der i forhold til deres eventuelle frygt for tilbagefald. Et nyt opfølgningsprogram skal helst være bedre både i forhold til behandling og livskvalitet, siger Claus Lindberg Andersen.

Forskningsprojektet er nationalt og udføres i tæt samarbejde med behandlende afdelinger fra alle de danske regioner.

Se alle forskningsprojekter, der har fået støtte fra KBVU i 2019:

KBVU Hoveduddeling 2019