Gå til sygdomsliste

Grund til begejstring: Efter 50 år i bunden ligger Danmark nu i top med overlevelse efter tarmkræft

25-10-2021
En ny opgørelse fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN viser, at overlevelsen efter tarmkræft har gjort kæmpe fremskridt i Danmark. 50 års bundplacering er vendt, så danske mænd nu har den højeste overlevelse blandt mænd i Norden, og kvinderne har en andenplads blandt deres nordiske søstre.

Danske tarmkræftpatienter ligger for første gang i 50 år helt i toppen blandt de nordiske lande, når man ser på overlevelsen fem år efter diagnose. Modelfoto: Tomas Bertelsen.

Eksempelvis har vi i dag nationale retningslinjer inden for alle discipliner, som sikrer en ensartet behandling, og vi har multidisciplinære konferencer, hvor eksperter med forskellig baggrund diskuterer patienters behandling og på den måde sikrer den bedste behandling

Camilla Qvortrup, formand for DCCG og læge på Rigshospitalet

De første tal i NORDCAN, som sammenlignede tarmkræftoverlevelsen i de nordiske lande, blev lavet som en opgørelse for perioden 1970-1974. Og både dengang og i årene efter havde såvel danske kvinder som mænd den dårligste femårs-overlevelse efter tarmkræft. 

Selv om overlevelsen siden er steget jævnt år for år, har Danmark hele tiden ligget lavest. Men det er ændret med den nye opgørelse, der dækker perioden 2015-2019.

Her ligger Danmark for mændenes vedkommende øverst i statistikken, og har den bedste femårs relative overlevelse blandt nordiske mænd. Tallene viser, at 72 pct. af de danske mænd har overlevet deres tamkræftdiagnose i mere end fem år efter, de fik deres diagnose. For kvindernes vedkommende ligger Danmark på en andenplads ligeledes med en femårs relativ overlevelse på 72 pct. kun overgået af Norge med 72,4 pct. overlevelse. 

Og det er en langvarig indsats på mange områder, som har ført til den markante forbedring i overlevelse. Det forklarer overlæge på Rigshospitalet og formand for den danske colorektal cancer gruppe (DCCG), Camilla Qvortrup: 

– Det er en rigtig stor nyhed, at det nu går så godt for danske tarmkræftpatienter. Siden 1990’erne har der været gjort en samlet indsats, dels politisk i form af kræftplaner og kræftpakker, og dels gennem en multidisciplinær faglig indsats, hvor faggrupper så som patologer, radiologer, kirurger og onkologer har arbejdet sammen for at løfte overlevelsen. Behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient – såvel med henblik på kirurgi som på eventuel stråleterapi, kemoterapi og målrettet behandling. Det er det, vi nu ser resultaterne af, siger Camilla Qvortrup. 

Faglige fremskridt
Både i sit arbejde som læge og som formand for DCCG ser Camilla Qvortrup de fremskridt, som er kommet tarmkræftpatienterne til gavn: 

– Eksempelvis har vi i dag nationale retningslinjer inden for alle discipliner, som sikrer en ensartet behandling, og vi har multidisciplinære konferencer, hvor eksperter med forskellig baggrund diskuterer patienters behandling og på den måde sikrer den bedste behandling, siger Camilla Qvortrup. 

Camilla Qvortrup fremhæver også de fremskridt, der er sket inden for de enkelte fagområder, blandt andet kirurgi. 

Her peger hun på en række tekniske fremskridt, samling af de steder hvor patienter med tarmkræft bliver opereret samt et fokus på, at det er specialister, der opererer patienterne. Desuden er der også sket fremskridt til gavn for patienter med mere fremskreden sygdom. Eksempelvis kan udvalgte patienter blive tilbudt operation hvis kræften har spredt sig til leveren.

Gennem årene har vi fået en langt større forståelse af biologien bag tarmkræft, og det har banet vejen for en række nye behandlinger, forklarer Mef Nilbert der er forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen.

Biologisk forståelse og gevinster ved screening
Også forståelsen af biologien bag sygdommen har gjort store fremskridt. 

Det forklarer professor og ekspert i tarmkræft, Mef Nilbert, som er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse: 

– Vi har i dag langt flere behandlinger, som målrettet rammer kendetegn hos den enkelte patients kræft, og der er flere nye behandlinger på vej, som er målrettet kræft med specifikke molekylære ændringer. Desuden er immunterapi netop blevet godkendt til behandling af tarmkræft som har en såkaldt dMMR-fejl, siger Mef Nilbert. 

Et andet område, som man så småt også begynder at se virkningen af, er screening. Screening for tarmkræft blev indført i 2014 og har siden da været et tilbud til alle danskere mellem 50 og 74 år. Screeningen finder forstadier til kræft og gør det ofte muligt at opdage sygdommen på et lokaliseret stadie som kræver mindre behandling, og hvor sandsynligheden for at overleve sygdommen er større. 

– Den fulde effekt af screeningen vil dog formentlig først kunne ses i de kommende opgørelser, og jeg forventer, at den vil ses som en stor positiv effekt på overlevelsestallene. Screening er et vigtigt tilbud for at forbedre mulighederne for at overleve kræft, og jeg kan kun opfordre alle, der får tilbuddet om screening, til at deltage. Danmark har i dag omkring 60 pct. deltagelse. Hvis vi bare kunne nå 10 pct. flere, så ville flere få nytte af indsatsen. EU har sat et mål på 65 pct., det bør vi kunne nå i Danmark, siger Mef Nilbert. 

Fokus på skrøbelige patienter
Selv om de nye tal peger på, at vi gør det godt i Danmark, har eksperterne allerede fokus på, hvad man kan gøre for at kurverne for overlevelse efter tarmkræft også fremover bliver ved med at stige. 

– Vi har særligt fokus på skrøbelige patienter, eksempelvis dem med flere andre kroniske sygdomme eller ældre patienter. Det er i dag disse patienter, som ofte klarer sig dårligst så dem vil vi gerne blive endnu bedre til at hjælpe. Derfor har vi i DCCG fokus på præ-habilitering, hvor man gør en indsats for at styrke patienternes fysik forud for behandlingen, så de kommer bedre igennem forløbet siger Camilla Qvortrup.

Generel forbedring

Det er ikke kun når man ser på de specifikke tal for tarmkræft, at billedet af kræftoverlevelse er positivt. Også for kræftoverlevelsen samlet set går det fremad, lige som det har gjort tidligere år. For al kræft (undtagen anden hudkræft end modermærkekræft) i perioden 2010-2014 var femårs relativ overlevelse for kvinder 66,9 pct., mens den for mænd var 64,2 pct. De tal er i den nye opgørelse (2015-2019) steget til henholdsvis 70,5 pct. og 67,9 pct.

I statistikdatabasen NORDCAN kan du finde denne og mange andre opgørelser for kræft i de nordiske lande

Kræftens Bekæmpelse har fokus på tarmkræft

Kræftens Bekæmpelse har fokus på udvalgte områder – såkaldte pejlemærker – hvor foreningen frem til 2025 gør en særlig indsats. Et af disse har titlen ’Et skridt foran kræft’, der har det overordnede mål om at øge kræftoverlevelsen til mindst 75 pct. I regi af pejlemærket har der netop været holdt et seminar med fokus på tarmkræft, hvor en række eksperter og patienter deltog.

Du kan læse mere om dagen her:
Eksperter: Flere skal deltage i screening for tarmkræft