Gå til sygdomsliste

Terapi til pårørende hjælper også patienten

24-10-2019
Psykoterapi kan dæmpe stress og bekymring hos de pårørende til en kræftpatient. Men også kræftpatienten får det bedre, hvis den pårørende får hjælp. Det viser en undersøgelse af en ny form for psykoterapi, som er støttet af Knæk Cancer.

Psykolog ph.d. Mia Skytte O'Toole har modtaget i alt 1,42 mio. kr. fra Knæk Cancer til forskningsprojektet ’Terapi skal hjælpe pårørende med helbredet’. Foto: Jesper Rais

Når et menneske får kræft, kan man også gøre noget for den kræftramte ved at tage sig godt af den pårørende

Mia Skytte O’Toole, psykolog og lektor, Aarhus Universitetshospital.

Det er hårdt at være pårørende til en kræftpatient, og for nogle vokser bekymringen for den syge så meget, at man udvikler symptomer på angst og depression. Men der er hjælp at hente. Den nye undersøgelse viser, at en ny form for psykoterapi til pårørende, kaldet Emotionsregulerings Terapi, forbedrer tilværelsen for både den pårørende og kræftpatienten.

- De pårørende, der får behandlingen, viser færre tegn på angst og depression, de bekymrer sig mindre og oplever også byrden som pårørende som mindre. Samtidig viser det sig, at den psykoterapi, vi giver pårørende til kræftpatienter, også forbedrer selve kræftpatienternes liv, uden at patienterne har deltaget i terapien, fortæller psykolog og lektor Mia Skytte O’Toole, der har lavet undersøgelsen ved Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

At håndtere bekymring

Emotionsregulerings Terapi er oprindeligt udviklet til at behandle generaliseret angst og depression, og Mia Skytte O’Toole har brugt støtten fra Knæk Cancer til at videreudvikle metoden til at passe til pårørende til kræftpatienter. Det har hun gjort i samarbejde med amerikanske kolleger, bl.a. ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Med denne form for psykoterapi får de pårørende strategier og redskaber til at håndtere deres følelser bedst muligt.-Pårørende lider ofte under, at de bekymrer sig, og at de ikke har så mange handlemuligheder i situationen, hvor de venter på, om behandlingen virker, og om kræften forværres eller kommer igen. Med Emotionsregulerings Terapi forsøger vi at give de pårørende nogle andre redskaber end bekymring til at håndtere deres følelser, forklarer Mia Skytte O’Toole.

- Vi hjælper dem til at blive mere fortrolige med alle deres tanker og følelser, også de ubehagelige.Hvis de lærer at forholde sig til dem på en anden måde, fylder de måske lidt mindre, siger Mia Skytte O’Toole, der fortæller, at pårørende ikke har haft særlig god effekt af de eksisterende former for terapi, som de er blevet tilbudt. Derfor er der brug for nye metoder.

Husk de pårørende

81 pårørende til kræftpatienter har deltaget i undersøgelsen. Halvdelen har fået otte sessioner med Emotionsregulerings Terapi hos en psykolog, og halvdelen kom på venteliste til at få terapien efter otte uger.

Derefter målte psykologerne bl.a. de pårørendes bekymringsniveau tre og seks måneder efter terapien.

Kræftpatienternes oplevelser blev målt ved hjælp af et spørgeskema – Mia Skytte O’Toole og hendes kolleger mødte aldrig kræftpatienterne.

Resultatet var, at bekymringen faldt, og livskvaliteten steg – sidstnævnte gjaldt også for patienterne.

- Vores undersøgelse viser, at vi skal huske de pårørende, og at man kan gøre meget med små midler. Og så viser den også, at en del af patientens velbefindende nok beror på de pårørendes velbefindende. Så når et menneske får kræft, kan man også gøre noget for den kræftramte ved at tage sig godt af den pårørende, siger Mia Skytte O’Toole.

Kræftens Bekæmpelses psykologer

Mia Skytte O’Toole har undervist 30 psykologer i Kræftens Bekæmpelse i metoden – herunder Jette Winge, der er rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelse i Roskilde og Holbæk.

- På kurset fik vi inspirerende ny viden, som vi kan omsætte og bruge i samtaler med de pårørende, vi dagligt møder i kræftrådgivningerne. Jeg har selv fået flere faglige greb til bedre at kunne hjælpe pårørende med at regulere følelser i de svære, og til tider decideret belastende følelser af bekymringer og ængstelse. Og når vi støtter en pårørende, ja så støtter vi også den kræftramte og dennes familie, siger Jette Winge.

Hun understreger, at psykologerne i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger først og fremmest er rådgivere. Pårørende, der har brug for mere end støttende og rådgivende samtaler, kan via deres læge blive henvist til længerevarende samtaleforløb i privat praksis.

Forskningen er offentliggjort her: Mia S. O-Toole et al.: A Randomized Controlled Trial of Emotion Regulation Therapy for Psychologically Distressed Caregivers of Cancer Patients. JNCI Cancer Spectrum

Link til den videnskabelige artikel:

JNCI Cancer Spectrum

Råd til pårørende:

Gode råd til dig, som er pårørende til en kræftpatient

Knæk Cancer støtter forskningen

Psykolog ph.d. Mia Skytte O'Toole har modtaget i alt 1,42 mio. kr. fra Knæk Cancer til forskningsprojektet ’Terapi skal hjælpe pårørende med helbredet’.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Brug kræftrådgivningen
  • Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger i hele landet, hvor både patienter og pårørende kan få gratis støtte og rådgivning. Kontakt din lokale kræftrådgivning og hør, hvilke tilbud der findes.
  • Du kan også få telefonisk rådgivning på Kræftlinjen tlf. 8030 1030. Her kan fagfolk (psykologer, psykoterapeuter m.v.) dels hjælpe med meget kort varsel, og dels kan de vurdere om der er behov for yderligere hjælp.

Læs om Kræftens Bekæmpelses tilbud om kræftrådgivning:

Få rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse