Fem pjecer gør dig klogere
Men der er heldigvis hjælp at hente, så du kan fortsætte dit frivillige arbejde uden for mange bump på vejen. I fem korte pjecer kan du blive klogere på, hvordan du passer på andres personoplysninger i dit frivillige arbejde.
De fem pjecer er netop blevet opdateret, så indholdet er lettere at gå til. De beskriver de situationer, hvor du typisk vil skulle håndtere personoplysninger, f.eks. i forbindelse med at du tager billeder eller sender e-mails.
Pjecerne forklarer også forskellen på almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger, som bl.a. har betydning for, om du skal være ekstra påpasselig.
- Vi har forenklet sproget og ’oversat’ datatilsynets regler, så de er nemmere at gå til. Nogle frivillige vil måske opleve, at de – efter at have læst pjecerne – vil være nødt til at ændre på deres rutiner, når de gemmer oplysninger. Men jeg håber, at pjecerne vil gøre det lettere at forstå og følge GDPR-reglerne, siger frivilligchef, Maruska La Cour Mosegaard.
Brug for mere viden?
Du finder pjecerne på frivillig.dk under GDPR. Her finder du også vores privatlivspolitik for frivillige.
Står du i en situation, som du ikke finder spejlet i pjecerne, så finder du også på samme side på frivillig.dk et større opslagsværk, som du kan slå op i, nemlig ‘Samlede retningslinjer for håndtering af personoplysninger, når du er frivillig’.
Du er også altid velkommen til at kontakte den medarbejder i Kræftens Bekæmpelse, der er kontaktperson i forbindelse med din frivillig-aktivitet. Vedkommende vil herefter hjælpe dig med at finde svar på dit spørgsmål.