Spring navigation over

Hvor godt kender du arvereglerne?

Årets første arvekampagne er skudt i gang med rig mulighed for at blive endnu klogere på arvereglerne. Møder du som frivillig nogen, som har overvejelser om arv og testamente, så hjælp dem gerne med at finde viden om arvereglerne.

Forældre og børn svarer på spørgsmål om arvereglerne
Vi har sat fire forældre og børn i den varme sofa og stillet dem et par spørgsmål om arvereglerne – se, hvad de svarer ved at klikke på linket længere nede på siden.

Der er flere måder du kan blive klogere på arvereglerne på: Du kan både tilmelde dig vores populære arvewebinar, teste din viden i arvequizzen og se med i vores nye videoer, som med et glimt i øjet formidler nogle af de lidt sværere begreber inden for arveret. I denne kampagne sætter vi også fokus på vores fantastiske forskning. I en artikel fortæller vores forskningsdirektør Mads Melbye om de store fremskridt i 2024 og ser frem imod, hvad vi kan glæde os til i 2025.

Ville du kunne svare på de her spørgsmål?
I seneste kampagne lancerede vi tre små korte film, hvor vi med glimt i øjet formidler nogle af de svære begreber inden for arveret. De gik rigtig godt, så vi har til denne kampagne klippet endnu tre film med de samme medvirkende. Videoerne bliver også annonceret på Facebook og skal inspirere folk til at dykke videre ned i arveuniverset.

Se videoerne med forældre og børn her

Er du nysgerrig på mere viden om arvereglerne, så klik dig ind på filmene med vores arverådgiver, som på ca. 10 minutter forklarer reglerne alt efter livssituation.

Se videoerne med arverådgiver her

Webinar om arv, testamente og fremtidsfuldmagt
Du er inviteret til online arveforedrag tirsdag den 28. januar kl. 17-18. Webinaret henvender sig til dig, der er nysgerrig på arvereglerne og ønsker viden om, hvad du skal være særligt opmærksom på i netop din livssituation.

Vores dygtige arveretsadvokater, Karin Suhr Pullen og Charlotte Hjeds får dagligt mange spørgsmål om arv og testamente. Du kan derfor glæde dig til et online foredrag, hvor du får indblik i deres faglige viden om arveloven, og hvor du samtidig får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

For at deltage i webinaret skal du tilmelde dig på forhånd. Det bliver desuden muligt at gense webinaret efterfølgende i en begrænset periode.

Webinaret foregår online tirsdag den 28. januar kl. 17-18, og alle er velkomne til at tilmelde sig – og til at opfordre familie, venner og bekendte til også at deltage.

Tilmeld dig webinaret

Se med hjemme fra din egen stue
Formålet med webinaret er at gøre endnu flere klogere på arv og testamente og muligheden for at tilgodese Kræftens Bekæmpelse. Indholdet er relevant uanset om du overvejer at betænke Kræftens Bekæmpelse i dit testamente eller ej.

Webinaret er tænkt som et supplement til vores fysiske arveforedrag rundt om i landet og til vores videoer om arvereglerne. Det er gratis at deltage i vores online arveforedrag – og du kan se med hjemme fra din egen stue.

Mads Melbye, forskningsdirektør i Kræftens Bekæmpelse

Nytårshilsen fra forskningsdirektøren
Læs med, når forskningsdirektør i Kræftens Bekæmpelse Mads Melbye gør status og kigger tilbage på de store fremskridt inden for forskningen i 2024 og ser frem imod, hvad vi kan glæde os til i 2025. Intet af det ville være muligt uden gavmilde donationer, ikke mindst donationer fra arv, som spiller en stor rolle i de fremskridt, vi kan glæde os over.

Læs nytårshilsnen fra forskningsdirektøren her

Sig det videre…
Hvis du som frivillig møder nogen, der har overvejelser om arv og testamente, så fortæl dem endelig, at de kan bestille arveguiden gratis her og at vores arverådgivere sidder klar til at besvare spørgsmål på tlf. 35 25 77 70 eller mail arv@cancer.dk

Arvedonationer gør en stor forskel
Arveindtægter udgør over en fjerdedel af Kræftens Bekæmpelses indtægter og er derfor helt afgørende for vores vigtige arbejde. Uden arvedonationer ville vi være nødsaget til at reducere vores forskningsindsats, og vi ville ikke kunne oplyse og give gratis støtte til patienter og pårørende i samme omfang som hidtil.

Derfor er det vigtigt, at vi gør opmærksom på, at testamenter er en af de måder, man kan støtte Kræftens Bekæmpelse på, og hvordan man i givet fald gør.

Du kan læse mere om, hvorfor vi kører arvekampagner, og hvad du kan gøre som frivillig ved at logge ind på frivillig.dk og gå ind under frivillige aktiviteter/fundraising/arvekampagnen.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring kampagnen. Skriv eller ring til Dorte Hee, ansvarlig for arv og testamente på hee@cancer.dk eller tlf. 23 46 23 15.

""

Bliv Frivillig

Kræftens Bekæmpelse har mere end 35.000 frivillige med en fælles vision, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft, og flere får et bedre liv efter kræft. Som frivillig hos bliver du en del af et fællesskab, og der er et væld af aktiviteter, du kan engagere dig i.

Se her hvordan du bliver frivillig