Søg penge til jeres lokale arbejde
1. september kl. 12.00 åbner ansøgningsskemaet til Lokalforeningspuljen (ISOBRO). Her kan I ansøge om penge, som I bl.a. kan bruge til at afholde aktiviteter for i jeres lokalforening.
Sidste år søgte 75 af Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger puljen og alle modtog de et tilskud på 5.622 kr.
Tilskudsberettigede aktiviteter er de aktiviteter, der ligger inden for foreningens kerneopgaver. Det kan f.eks. være:
✓ Aktiviteter som støtter rekruttering og fastholdelse af frivillige
✓ Skiltning/annoncering af aktiviteter
✓ Sociale arrangementer med fokus på udvikling og fællesskabsstyrkelse af lokalforeningen
✓ Samarbejde mellem foreninger
✓ Opkvalificering af foreningens ledelse og aktivitetsansvarlige
Alle godkendte ansøgere modtager samme beløb, og skal anvendes mellem den 15. december 2026 og 15. december 2027.
Lokalforeningspuljen støtter spændende aktiviteter lige fra tur med flagermusdetektorer over sommeroplevelser for børn i udsatte familier til foredrag om sundhed og motionshold – nogle foreninger bruger for eksempel tilskuddet til at købe roll-ups, flag og plakater for at synliggøre deres forening i lokalsamfundet.
Sådan søger I om pengene
Tilskud pr. godkendt ansøgning har de seneste år ligget i et niveau mellem 5.500 – 6.000 kr. og forventes også fremover at ligge i samme niveau. Ansøgningen bør afspejle dette niveau.
Når ansøgningsskemaet åbner den 1. september kl. 12.00, kan I finde det via dette link
Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2026.
Læs mere om Lokalforeningspuljen på ISOBROS hjemmeside