Patienter kunne ikke få hjælp
Frivillige har bl.a. holdt møder med politikere, hvor de har fortalt om, hvordan det er at leve med senfølger efter kræft. De har også arrangeret foredrag og sat fokus på senfølger i debatindlæg og på vælgermøder.
Det har alt sammen været et vigtigt bidrag i Kræftens Bekæmpelses samlede arbejde for, at flere skal få et bedre liv efter kræft.
En af de frivillige, der har kæmpet for sagen, er Roar Maagaard. Han er næstformand i Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg i Region Midtjylland. Men som tidligere praktiserende læge ved han også, hvilken forskel de nye klinikker kommer til at gøre.
- Jeg har selv oplevet, at der var patienter med senfølger, som vi ikke kunne hjælpe tilstrækkeligt, fordi det var svært at finde nogen at sende dem videre til. Så som sundhedsprofessionel ved jeg, at vi har manglet det, siger han.
Frygtede at kræften var vendt tilbage
Selvom de nye senfølgeklinikker er for patienter med komplekse senfølger, så er klinikkerne en god nyhed for alle med senfølger. De har nemlig en rådgivningsfunktion for kommuner og praktiserende læger, så mange flere får en bedre viden om senfølger.
Og det kan ifølge Roar Maagaard gøre en vigtig forskel. For selv om det ikke vil være alle senfølger, der kan behandles, så kan det betyde meget at få sat navn på, hvad et symptom skyldes.
Det oplevede han personligt, da hans søn havde været igennem et kræftforløb, og efter cirka et år begyndte at få senfølger:
- Jeg frygtede, at det var kræften, der var vendt tilbage.
Roar Maagaard skrev til en læge med forstand på sygdommen, men svaret gjorde ham langt fra mere rolig. Heldigvis pegede lægen også Roar videre til en anden læge.
Allerede samme dag tikkede et svar ind, der løftede en stor bekymring fra Roars skuldre:
- Han skrev: ’Den præcise beskrivelse, som du kommer med, er en typisk senfølge’. Det var helt fantastisk at få den afklaring, siger han og tilføjer:
- Jeg er sikker på, at der også vil være mange andre kræftpatienter, der kan få afklaring nu.