Ny rapport om nye veje til frivillighed
Mange foreninger – også Kræftens Bekæmpelse – oplever, at det er blevet sværere at rekruttere frivillige til de klassiske roller som f.eks. frivillig i lokalforeningsbestyrelsen eller i styregruppen for Stafet For Livet.
Mange foreninger – også Kræftens Bekæmpelse – oplever, at det er blevet sværere at rekruttere frivillige til de klassiske roller som f.eks. frivillig i lokalforeningsbestyrelsen eller i styregruppen for Stafet For Livet.
I projektet ”Nye veje til frivillighed”, gennemført af Nyreforeningen, Høreforeningen og Bedre Psykiatri med støtte fra Nordea-fonden, har de tre patientforeninger undersøgt, hvorfor det er blevet sværere at rekruttere frivillige, og hvordan vi kan tænke organisering på nye måder.
Erfaringerne viser, at lysten til at engagere sig stadig er stor, særligt blandt yngre, men at rammerne for frivillighed skal gentænkes, hvis vi vil tiltrække og fastholde nye frivillige.
Fem principper for frivillighed
På baggrund af projektet peger de tre foreninger på fem principper, som også kan inspirere os i Kræftens Bekæmpelse:
- Tydelige roller og mandater
Frivillige skal kunne se, hvad deres opgave er, hvilke beslutninger de kan træffe, og hvordan beslutningsvejene ser ud. - Fleksible engagementsformer som supplement
Mere fleksible, kortere og opgavebaserede roller skal ses som et supplement til de eksisterende strukturer, ikke som en erstatning. - Central støtte og professionel understøttelse
Nye frivilligformer kræver tydelig støtte fra et centralt sekretariat, så frivillige ikke står alene, og så foreningen viser, at den investerer i frivilligheden. - Involvering af både nye og erfarne frivillige
Forandringer i strukturer og roller skal ske i dialog med frivillige, så både ”gamle” og nye kræfter føler sig hørt og taget med. - Mod til at justere vedtægter og strukturer
For at understøtte udviklingen er det nødvendigt at turde ændre vedtægter, rollefordelinger og ledelsesstrukturer, så de passer til nutidens behov.
Vil du læse mere?
Hvis du er nysgerrig på, hvordan erfaringerne fra Nyreforeningen, Høreforeningen og Bedre Psykiatri kan inspirere os i Kræftens Bekæmpelse, kan du:
- Læse debatindlægget om projektet ”Nye veje til frivillighed”
- Dykke ned i evalueringsrapporten fra undersøgelsen i de tre foreninger og læse om de tre foreningers læringer.