Gå til sygdomsliste

Hvad skal børn vide om sygdom og behandling?

Børn har brug for at følge med i og stille spørgsmål til sygdom og behandling, når mor eller far har kræft. Det er en god idé at tale åbent med børnene, dog har især mindre børn ikke brug for alle detaljer.

Børn har brug for information i små doser, i et sprog der passer til deres alder. De har også brug for tid til at bearbejde og forstå, hvad det hele handler om. 

Psykolog Kirsten Heldbjerg

Børn er gode til at mærke forældres humør og sindsstemning, så det er en god idé at være åben overfor børnene, når du f.eks. er ked af det eller venter på testsvar. Hvis man siger, at der ikke er noget i vejen, kan børnene blive forvirrede over de blandede signaler.

Børn kan have brug for at vide, at grunden til dit måske dårlige humør er den dumme sygdom – ikke børnene.

Giv den nødvendige information til børnene

Det er en god idé at overveje, hvilken viden der er relevant og nødvendig for børnene på nuværende tidspunkt.

Det kan give anledning til unødig bekymring eller forvirring hos børnene, hvis du eksempelvis bliver meget detaljeret om undersøgelsesmetoder eller om de ting, du er bange for, men som de slet ikke har brug for at vide.

I mange kræftbehandlingsforløb er der bivirkninger af behandlingen i form af f.eks. træthed og hårtab, så det kan være en god idé at fortælle børnene, at du er f.eks. træt, fordi du får en stærk medicin - ikke fordi sygdommen er blevet værre.

At være ærlig betyder ikke at man skal fortælle alt, men at det man fortæller er korrekt. Børn kan tåle meget, men de kan ikke tåle at miste tilliden til deres forældre.

Fortæl børnene om større ændringer

Det kan gøre børn mere trygge, hvis I laver en aftale om, at du fortæller dem, hvis der sker ændringer i sygdoms- eller behandlingsforløbet. Du kan f.eks. sige:

- Lige nu ser tingene sådan her ud, hvis det forandrer sig, så kan du regne med, at jeg nok skal fortælle dig det, så snart jeg kan.

Så behøver børnene ikke prøve at gennemskue, om du nu har det værre eller bedre. Hvis der er ændringer, er det vigtigt også at få det fortalt, så snart du kan. Ellers kan det opleves som et svigt.

Børn bearbejder svære ting i det tempo, de kan

Børn har brug for tid til at bearbejde nye informationer. Det er en del af børns psykiske forsvarsmekanisme, at svære ting tages ind i små, mere overskuelige bidder.

Børnene kan virke upåvirkede og løber ud og leger, efter du har fortalt om udvikling i sygdommen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har forstået budskabet, men at de har brug for tid til at fordøje informationerne, før de kan reagere på dem.

Barnet vender måske tilbage med spørgsmål til det, du har fortalt, efter nogle timer eller et par dage. Ellers er det en god idé at spørge barnet efter lidt tid, om han eller hun har nogle spørgsmål til det, du fortalte om sygdommen.

Forklar børnene, hvad forandringerne betyder for deres hverdag

Børn har brug for at blive forberedt på, at behandling, hospitalsbesøg og bivirkninger nok vil påvirke deres hverdag, fordi det kræver både tid og energi.

Når du eller din partner skal forklare om ændringer i hverdagen, er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan ændringerne helt konkret påvirker børnenes hverdag.

Hvis du f.eks. skal igennem behandling med kemoterapi og i en periode ikke har overskud til at være med til fangeleg eller til at putte om aftenen, er det en god idé at fortælle det, så barnet er forberedt. Ellers kan barnet måske tro, at det har gjort noget galt.

Forklar med udgangspunkt i børnenes hverdag

Når du skal forklare, at hverdagen ændrer sig, så tag gerne udgangspunkt i, hvordan den ændrer sig for børnene. En forklaring kunne f.eks. være:

- Jeg får medicin, der skal ødelægge de 'dumme kræftceller', men den gør mig også træt, så jeg kan ikke holde mig vågen til at putte dig om aftenen. Derfor kommer mor til at putte dig det næste stykke tid.

Du kan følge op med at gøre opmærksom på, de ting du stadig kan:

- Men jeg kan stadig læse en bog for dig eller se 'børnetime' sammen med dig'.

Familie med forældre og fem børn sidder i en sofa sammen

Svære ord om sygdom og behandling

Vær opmærksom på, at svære ord som f.eks. ’kemoterapi’ og ’strålekanon’ kan være forvirrende eller give uhyggelige billeder hos børn.

Undlad eventuelt at bruge svære ord over for mindre børn.

Spørg gerne ind til, hvordan børnene har forstået de svære ord. Så kan du ændre på eventuelle forkerte forestillinger eller gøre uhyggelige billeder mindre uhyggelige.

Fortæl børnene om din behandling

Det kan være en god idé at forklare børnene, hvor du er henne, og hvad der sker med dig, når du er på sygehuset. Fortæl dem om opholdet på sygehuset og vis dem evt. billeder af stuen og af din behandling, så børnene ikke forestiller sig noget forkert eller mere uhyggeligt om sygehuset.

Du kan finde billeder af behandlingen i pjecer eller på internettet. Du kan også tage kamera med på sygehuset eller tage billeder med din telefon. Måske kan du bede en sygeplejerske om at tage billeder af dig, når du får behandling.

Mine børn var aldrig med til mine behandlinger på hospitalet. Jeg tænkte, det ikke var noget for dem. Men så tog jeg billeder af det, der skete med mig derinde, som jeg viste mine børn, når jeg kom hjem.

Mand med lymfeknudekræft, 36 år

Forbered barnet på hospitalsbesøg

Nogle børn vil gerne besøge deres forældre, mens de er indlagt. Hvis du vurderer, at det er en god idé at lade barnet komme med, er det vigtigt, at barnet er forberedt.

På et hospital kan der være mange indtryk, som kan være skræmmende for børn, så som ubehagelige lugte eller syge mennesker. Det kan også være voldsomt for dem at se dig, hvis du lige er blevet opereret eller er tilkoblet slanger.

Det kan mindske chokket, når barnet er forberedt på, hvordan det kan være på hospitalet. Du kan f.eks. sige:

- Når du kommer ind på stuen til mig, kan det være du bliver lidt overrasket over, at der er slanger og maskiner ved siden af mig. Men det er maskiner, der holder øje med, at jeg har det godt. Jeg ser nok også lidt træt ud.

Video om strålebehandling og kemoterapi fortalt til børn

Video: Sebastian besøger kræftafdelingen. Sebastian Klein besøger kemoafdelingen og stråleterapien på Herlev Hospital, hvor han forklarer for børn, hvordan man bliver behandlet for kræft.

Børn har behov for at stille spørgsmål og få svar

Børn kan have brug for at fordøje nye informationer, så der kan gå lidt tid, før der dukker spørgsmål op til det, du har fortalt. Derfor er det en god idé løbende at være opmærksom på, om børnene har spørgsmål til din sygdom eller behandling.

Måske har børn forestillinger om din sygdom, medicinen eller noget andet, der ikke passer. Ved at snakke om det, kan du justere på barnets forestillinger, så de bliver realistiske.

Tal med børnene om deres tanker

Inviter dit barn til at tale om det, han/hun tænker på. Du kan f.eks. sige:

- Hvis du kommer i tanke om noget, du ikke helt forstår, så spørg. Der er ikke noget, der er forbudt at tale om i vores familie.

Hold igen med detaljer - især til mindre børn

Når du giver svar, er det en god idé at være omhyggelig med dit ordvalg. Især mindre børn har ikke brug for alt for mange detaljer, det kan give anledning til forestillinger, der ikke passer, og som kan virke skræmmende.

Spørg gerne ind til, hvordan børnene har forstået det, du har fortalt.

Idéer til hvordan du kan tale med børnene om din sygdom og behandling

Når du taler med børnene om forløbet af din sygdom eller behandling, er det vigtigt, at børnene oplever, at de kan stole på dig.

  • Fokusér på hvad du konkret ved: - Nu skal jeg have medicin i en måned, og bagefter skal lægerne se på, hvor meget af kræften medicinen har fjernet, og om jeg skal have mere medicin.
  • Fokusér på hvad du tror og håber: - Jeg tror, medicinen kan dræbe de dumme kræftceller' eller 'Jeg håber, lægerne kan gøre mig rask.

Vigtigt at tale med børnene – også hvis I ikke bor sammen

Hvis du er skilt og ikke bor sammen med børnene til daglig, kan børnene alligevel have en svær tid. Selv om man ikke bor sammen, vil mors eller fars sygdom ofte fylde mange tanker hos børnene.

Børnene har brug for åbenhed i kommunikation. Børnene skal være trygge ved, at ’der er styr på det’, også når I ikke er sammen, og at de ikke behøver at gå at tænke på, hvordan det går, næste gang I ses.

Jeg husker det som en rigtig god tid, da min mor var i behandling. Det var dejligt, at mor var hjemme hver eftermiddag.

Pige 12 år

Har din sygdom gjort noget godt for familien?

Det kan være en idé at spørge dine børn, om din sygdom også har bidraget med noget positivt til jeres familie. På den måde kan I prøve at flytte fokus lidt fra de begrænsninger, en kræftsygdom ellers kan føre med sig.

Det kan f.eks. være, at kræftsygdommen har bragt jer tættere sammen, eller du er mere hjemme hos børnene.

 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg