Skip navigation

Karcinoid syndrom

Er en kombination af symptomer, der opstår på grund af en overproduktion af serotonin og andre stoffer dannet af karcinoide tumorer. Karcinoide tumorer er en type neuroendokrine tumorer (NET), som findes i mave-tarmkanalen eller lungerne.
Karcinoid syndrom begynder som perioder med diarré og mavesmerter. Udvikler sig som regel sent i sygdomsforløbet efter sygdommen har spredt sig til leveren eller bughulen.
Symptomerne kan være pludselige anfald af pletvis eller diffus rødme i ansigt, øre og hals, der breder sig til overkroppen og armene (flushing). Huden kan ændre farve til mørkerød eller lilla. Anfaldet varer fra få minutter til flere timer og kan være ledsaget af hjertebanken, pludseligt blodtryksfald, åndenød, diarré og mavesmerter.

Anfaldene kan optræde spontant eller være provokeret af fødeindtagelse eller alkohol. Der kan ofte optræde talrige anfald per døgn.
Under 20% af patienter med karcinoidt syndrom udvikler også hjertesvigt på grund af bindevævsdannelse i hjertet, som med tiden ødelægger hjerteklapperne.

Der kan også opstå astmalignende anfald.