Gå til sygdomsliste

Celleforandringer på livmoderhalsen

Celleforandringer er ikke kræft. Celleforandringer er forstadier, der kan udvikle sig til kræft. Mange kvinder får celleforandringer på livmoderhalsen, i nogle tilfælde forsvinder de af sig selv, mens andre kræver behandling. Behandlingen er relativt enkel, og stort set alle kvinder bliver helbredt.

To yngre kvinder, der smiler, og står sammen i solen

Hvis du får konstateret celleforandringer i livmoderhalsen, betyder det ikke, at du har kræft. Celleforandringer kan være forstadier til livmoderhalskræft, men forstadier er ikke kræft.

Hvad er celleforandringer?

Celleforandringer på livmoderhalsen betyder, at der er sket ændringer i de yderste celler i slimhinden på livmoderhalsen. Alle grader af celleforandringer kan behandles. Ubehandlede celleforandringer kan føre til kræft med tiden, men er ikke i sig selv kræft. De fleste celleforandringer bliver opdaget i forbindelse med de regelmæssige tjek for celleforandringer, som kvinder mellem 23 og 64 år får tilbudt. Læs mere:

Kort om celleforandringer og stadieinddeling


HPV er årsag til celleforandringer

Celleforandringer i livmoderhalsen skyldes Human papillomavirus, der oftest forkortes HPV. HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver har et nummer. Ca. 15 HPV-typer kan give forstadier og måske senere livmoderhalskræft. Læs mere:

HPV er årsag til celleforandringer


Undersøgelser for celleforandringer i livmoderhalsen

De fleste celleforandringer opdages i forbindelse med de regelmæssige tjek, der er et tilbud til alle kvinder mellem 23 og 65 år. Hvis en celleprøve fra livmoderhalsen viser moderate eller svære celleforandringer, får du en henvisning til en gynækolog. Gynækologen foretager en kikkertundersøgelse og tager en vævsprøve samt et skrab fra livmoderhalsen.

Undersøgelser for celleforandringer


Behandling af celleforandringer på livmoderhalsen

Valg af behandling afhænger af graden af celleforandringer, din alder, om du ønsker at blive gravid, og om du tidligere har haft celleforandringer. Hvis din celleprøve viser svære celleforandringer, vil du få tilbudt en kegleoperation. Læs mere:

Behandling af celleforandringer


Få svar på dine spørgsmål

Kan celleforandringer komme tilbage efter en kegleoperation? Og kan jeg blive gravid, hvis jeg har fået behandling for celleforandringer? Her kan du få svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om celleforandringer og HPV:

Spørgsmål og svar om celleforandringer og HPV


Tanker og bekymringer - andres erfaringer

Det er naturligt at blive bekymret, når man får at vide, at man har celleforandringer i livmoderhalsen. Forskellen på forstadier til kræft og egentlig kræft kan være svær at forstå, og det er ikke ualmindeligt at blande de to ting sammen. Men celleforandringer er ikke kræft.

Måske kan det hjælpe dig at læse om, hvordan andre kvinder har oplevet at have celleforandringer. På denne side har vi samlet erfaringer fra en række kvinder, som bl.a. fortæller om, hvordan celleforandringerne blev opdaget, om behandlingen og om deres tanker undervejs:

Fortællinger om celleforandringer


Læs mere om forstadier til kræft generelt:

Forstadier til kræft

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende