- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Metastaser (spredning)
- Levermetastaser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren, kalder man levermetastaser. På disse sider kan du læse om symptomer, undersøgelse og behandling af levermetastaser.
Leverkræft og levermetastaser er ikke det samme
I sjældne tilfælde kan kræft opstå i selve leveren (primær leverkræft). Det er ikke det samme som levermetastaser. Læs mere her:
Kræft kan sprede sig til andre steder i kroppen end der, hvor den er opstået.
Hvis kræften spreder sig til leveren, kalder man det levermetastaser.
Alle kræftsygdomme kan via blodet sprede sig til leveren.
Ofte stammer levermetastaser fra brystkræft, lungekræft eller tyk- og endetarmskræft.
Nedenfor finder du links til mere viden om levermetastaser.
Om leveren
Leveren har mange funktioner. Den hjælper bl.a. kroppen til at optage næringsstoffer og til at udskille og nedbryde affaldsstoffer:
Om levermetastaser
Levermetastaser er kræft, der er opstået et andet sted i kroppen, men som har spredt sig til leveren. Læs mere her:
Symptomer
Levermetastaser giver ofte ingen eller kun få symptomer i begyndelsen. Her kan du læse mere om, hvad symptomer på levermetastaser kan være:
Undersøgelse
Når man bliver undersøgt for levermetastaser, sker det ofte ved hjælp af CT-scanning eller MR-scanning. I visse situationer foretager lægen også andre undersøgelser. Læs mere om undersøgelser for levermetastaser her:
Behandling
Der findes flere forskellige behandlingsformer ved levermetastaser. Hvilken behandlingsform man får tilbudt afhænger bl.a., hvilken kræftform man har. Læs mere her:
Lindrende behandling
Hvis man har levermetastaser, vil man ofte have brug for hjælp til at lindre de fysiske symptomer, som sygdommen kan give. Her kan du læse mere om lindrende behandling ved levermetastaser:
Se film om levermetastaser – kort fortalt. 4:51 min.
Se film om levermetastaser – kort fortalt. 4:51 min.
Sidst ændret:10.04.2018
Professor, overlæge, dr.med. Frank Viborg Mortensen (kirurg), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper - Levertumor Gruppen og afdelingslæge Anders Kindberg Boysen (onkolog)
Hvis kræften kommer igen
Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?