Gå til sygdomsliste

PET/CT-scanning

PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor du i samme omgang får lavet både en PET-scanning og en CT-scanning.

Kombineret PET/CT-scanning giver præcise og detaljerede oplysninger:

  • PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden du bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen og kan allerede på et tidligt tidspunkt vise, om der tegn på kræft
  • CT-scanning er en røntgenundersøgelse, hvor personalet stråler igennem patienten og på denne måde kan danne meget detaljerede billeder af kroppens indre organer

Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden kan lægen få et detaljeret billede af, om der kan være tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT). Metoden er så følsom, at lægerne kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning.

Billederne giver tilsammen bedre oplysninger end hver for sig, hvis lægen skal planlægge operation, kemoterapi eller strålebehandling.

Afhængigt af hvad der skal undersøges, beslutter lægerne, om CT-scanningen skal udføres som en lavdosis CT, der bruges til at korrigere for vævsdæmpning, eller som en diagnostisk CT med brug af kontraststoffer, der gives i en blodåre og/eller som drikkekontrast.

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

PET/CT-scanning som hjælp til at stille diagnose

PET/CT-scanning er en meget følsom metode, der kan vise forandringer i kroppen. Med en PET/CT-scanning kan lægen undersøge, om en forandring, som f.eks. er opdaget på et røntgenbillede eller en CT-scanning, er godartet eller ondartet.

Når lægen ved hjælp af PET/CT-scanning har opdaget og lokaliseret en forandring, tages der en vævsprøve for at undersøge forandringen nærmere. På baggrund af vævsprøven kan man få stillet den nøjagtige diagnose. For at få stillet en kræftdiagnose, skal knuden altså undersøges under mikroskop.

PET/CT-scanning kan vise spredningen af sygdommen og bruges til kontrol

Lægen bruger også PET/CT-scanning til at:

  • Vurdere, hvor meget sygdommen har spredt sig i kroppen
  • Kontrollere effekten af en behandling
  • Påvise et eventuelt tilbagefald
  • Planlægge stråleterapi

Fordele ved PET/CT-scanning:

En PET/CT-scanning kan:

  • Vise selv små kræftknuder eller forandringer
  • Undersøge hele kroppen på en gang

Her ses en billedserie af en helkrops PET/CT-scanning, hvor man kan se et 2 mm udsnit af kroppen hos en patient med lymfeknudekræft:

Udsnitt af kroppen ved en CT-scanning

På billedet til venstre ses udsnittet af kroppen ved en CT-scanning, hvor man kan se kroppens indre organer meget detaljeret

Udsnitt af kroppen ved en PET-scanning

På billedet til højre ses udsnittet af kroppen ved en PET-scanning, hvor man kan se kræftknuderne som sorte pletter (se de røde pile). Sporstoffet optages og udskilles også i normalt væv som f.eks. hjernen, urinen og tarmen (se de blå pile).

PET- og CT-scanningsbilledet er lagt sammen

Her er PET-scanningsbilledet (i farver) og CT-scanningsbilledet (i sort/hvid) blevet lagt sammen til et PET/CT-scanningsbillede, der meget præcist viser, hvor kræftknuderne befinder sig i kroppen.

Sådan virker PET-scanningen ved en PET/CT-scanning

Ved PET-scanningen får du sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden du bliver scannet.

Det mest brugte sporstof er et radioaktivt mærket sukkerstof kaldet 18F-FDG (flour-deoxyglukose). Kroppen optager sporstoffet på samme måde som sukker, og den radioaktive del gør, at lægerne kan følge sporstoffets fordeling i kroppen.

De fleste kræftceller har et højere stofskifte end normale celler. Derfor optager kræftceller mere af det radioaktive sporstof end normale celler, og det er det, som kan ses på PET-scanningsbilleder.

Områder med kræftceller, som har en højere optagelse af sporstoffet end normale celler, træder tydeligt frem, når personalet scanner hele kroppen. PET-scanning er en følsom metode, som kan påvise forandringer tidligere end traditionelle billedundersøgelser som f.eks. røntgen og CT-scanning. 

Forberedelse til PET/CT-scanningen

Fortæl personalet, hvis du lige har fået kemoterapi eller strålebehandling

Du må ikke få kemoterapi de sidste 2 uger inden PET/CT-scanningen, da de kan påvirke resultatet af PET/CT-scanningen. For stråleterapi skal der helst været gået mindst to måneder efter afsluttet behandling inden PET/CT-scanningen. For enkelte behandlinger kan det være, at PET-scanningen bør foretages på et tidligere tidspunkt i behandlingsforløbet.

Hvis du er i tvivl, bør du kontakte afdelingen, da det kan være, at du skal have en ny tid til en PET/CT–scanning.

Kontakt afdelingen, hvis du:

  • Er gravid
  • Ammer
  • Har sukkersyge
  • Har forhøjet blodtryk
  • Har en nyresygdom

Ligeledes er der særlige forholdsregler, hvis du har forhøjet blodtryk eller en nyresygdom og skal have røntgenkontrastmidler i forbindelse med CT-scanningen.

Ingen hård fysisk aktivitet dagen inden undersøgelsen

Du skal ikke anstrenge sig hårdt fysisk dagen før PET-scanningen, da muskler, der har været aktive, vil optage for meget sporstof og kan forstyrre billederne.

Du skal faste før PET/CT-scanningen

Før PET/CT-scanningen skal du faste i mindst fire timer. Du må dog gerne drikke vand samt kaffe eller te uden mælk og sukker.

Afslappende medicin hvis du er nervøs

Hvis du er nervøs eller urolig, kan du få afslappende medicin inden undersøgelsen, så du kan ligge stille under selve scanningen.

Det er også vigtigt at ligge stille, mens sporstoffet fordeler sig i kroppen. Ellers risikerer man, at sporstoffet optages unødigt meget i musklerne, hvilket kan forstyrre billederne.

Mand taler med sygeplejerske inden PET/CT-scanning

Inden du får udført sin PET/CT-scanning, taler du med personalet, der udfylder et skema for at være sikker på, at du er klar til scanningen.

Mand ligger på leje på vej ind i en scanner

Selve PET/CT-scanningen tager 15-30 minutter og gør ikke ondt. Det er vigtigt, at man ligger stille undervejs.

Sådan foregår en PET/CT-scanning

PET/CT-scanneren er formet som en stor ring, der er åben i begge ender. Du kører igennem ringen, mens du ligger på et leje.

Når du får en kombineret PET/CT-scanning, bliver du først CT-scannet – dette tager under et minut. Herefter bliver du flyttet lidt længere ind i scanneren, og PET-scanningen begynder.

En PET-scanning af hele kroppen tager 15-30 minutter, mens den samlede tid, du er i afdelingen, er cirka 2 timer.

Undersøgelsen foregår ambulant, så det er ikke nødvendigt at blive indlagt. 

En PET/CT-scanner

En PET/CT-scanner. Man ligger på det flade leje, der køres igennem den dybe ring. Ringen er åben i begge ender. Første del af scanneren er CT-scanneren, den anden del er PET-scanneren. Scanneren registrerer fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Via en computer fremstilles billeder, som viser, hvor i kroppen sygdommen er.

PET-scanningen: Radioaktivt sporstof sprøjtes ind i armen

Du får sprøjtet det radioaktive sporstof ind i en blodåre i armen, mens du ligger ned og hviler.

Efter cirka 60 minutter har PET-sporstoffet fordelt sig i kroppen, og scanningen kan begynde.

En sygeplejerske sprøjter et radioaktivt sporstof ind i en mands arm

Inden PET/CT-scanningen får du sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i en blodåre i armen.

 

En sygeplejerske sprøjter et radioaktivt sporstof ind i en mands arm

Mens sporstoffet fordeler sig i kroppen, skal du ligge stille, da aktive muskler optager sporstoffet, og det derfor kan forstyrre billederne.

Mand drikker kontraststof inden scanning

Inden PET/CT-scanningen skal du have røntgenkontraststof. Hvis du skal have undersøgt maven eller tarmen, skal du drikke kontraststoffet.

CT-scanningen: Røntgenkontrastmiddel

Du kan blive bedt om at drikke røntgenkontrastmiddel, så tarmene kan ses tydeligere på CT-scanningen.

Mens du ligger i scanneren, får du desuden i nogle tilfælde sprøjtet røntgenkontrastmiddel ind i en blodåre, så blodkarrene kan ses tydeligere på CT-scanningen.

Undersøgelsen gør ikke ondt

Det gør ikke ondt at blive PET/CT-scannet, men du kan mærke stikket i armen, når du får sprøjtet sporstoffet ind i blodåren.

Svar på PET/CT-scanning

Der går 1-2 dage, før du kan få svar på scanningsresultatet. Du får besked om resultatet fra en læge på den afdeling, der har bestilt scanningen.

Falsk positivt svar

Nogle gange kan der forekomme såkaldte ’falsk positive’ svar, hvor lægen tolker noget på scanningen som kræft, uden at det faktisk er tilfældet.

Dette kan ske, fordi PET/CT-scanning er en meget følsom undersøgelse, og fordi det ikke kun er kræftceller, der optager de radioaktive sporstoffer. F.eks. vil betændelse eller kraftige muskelspændinger også optage sporstoffet, og det kan gøre det vanskeligt at tolke scanningsresultatet korrekt.

Falsk negativt svar

I sjældne tilfælde optager kræftcellerne ikke sporstoffet, og det kan give såkaldte ’falsk negative’ svar. Det vil sige, at lægen tolker scanningsbilledet til at være fri for kræft, uden at det faktisk er tilfældet. Svulsten kan også være så lille, at lægerne ikke kan se den, selv om metoden er ganske følsom.

Sukkersporstoffer er ikke velegnede til at undersøge for alle former for kræft, f.eks. prostatakræft og neuroendokrine tumorer.

Der forskes derfor i at udvikle nye sporstoffer til disse sygdomme. Nogle af de nye sporstoffer er allerede indført som rutineundersøgelse for visse kræfttyper.

Meget lille mængde radioaktivitet ved PET/CT-scanning

Der bruges kun meget små mængder af radioaktivt sporstof ved PET/CT-scanning.

Den radioaktive del af sporstoffet FDG har en halveringstid på små to timer. Det betyder, at der ikke er noget radioaktivitet af betydning tilbage i kroppen efter et døgns tid.

Selve sukkerstoffet bliver nedbrudt og udskilt i blandt andet urinen.

Risiko for bivirkninger ved PET/CT-scanning

Ved en PET/CT-scanning er der en lille risiko for bivirkninger i forbindelse med kontrastmidlerne, men dette ses meget sjældent.

Lille stråledosis

Ved en PET/CT-scanning af hele kroppen med sporstoffet FDG bliver man udsat for en stråledosis på cirka 12 milliSievert (mSv). Det svarer til cirka fire gange den årlige baggrundsstråling i Danmark. Baggrundsstråling er en form for naturlig radioaktiv stråling, som alle udsættes for.

Dette er en dosis, der giver en øget risiko (0,01 pct.) for at udvikle en ny kræftsygdom efter en PET/CT-scanning. Men den øgede risiko er meget lille og skal ses i forhold til, hvor stor betydning undersøgelsesresultatet har for, at man kan få stillet en diagnose og få den bedst mulige behandling.

Sted for PET/CT-scanninger

PET/CT-scannere findes på de fleste store hospitaler i Danmark og især, hvor de store kræftcentre ligger.

Læs mere:

CT-scanning

Læs alt om undersøgelser for kræft: 

Undersøgelser - forsiden

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft