Kaloriemærkning på fastfood får folk til at spise mindre

28-04-2016
Ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse slår en tyk streg under værdien af kaloriemærkning til at forebygge overvægt. Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Public Health Nutrition.

Undersøgelsen dokumenterer værdien af kaloriemærkning på menutavler og skilte på kaffebarer, fastfoodrestauranter og tankstationer. At kunne se kalorieindholdet i maden, får kunderne til at købe færre kalorier. Kaloriemærkning er dermed en billig, enkel og effektiv indsats mod overvægt. Overvægt øger risikoen for både hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og kræft. Derfor har Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet Tænk og Kræftens Bekæmpelse udarbejdet anbefalinger for kaloriemærkning i såkaldt konceptstyrede kæder og opfordrer kæderne til at indføre kaloriemærkning.

Joe & the Juice har som den første kæde i Danmark indført kaloriemærkning.

Læs mere om undersøgelsen her